Sag C-163/15

Youssef Hassan

mod

Breiding Vertriebsgesellschaft mbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf)

»Præjudiciel forelæggelse – EF-varemærker – forordning (EF) nr. 207/2009 – artikel 23 – licens – EF-varemærkeregistret – licenstagerens ret til at anlægge sag om krænkelse til trods for, at licensen ikke er indført i registret

Sammendrag – Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 4. februar 2016

EF-varemærker – EF-varemærker som genstand for ejendomsret – virkning over for tredjemand – licenstagerens ret til at anlægge sag om krænkelse til trods for, at licensen ikke er indført i EF-varemærkeregistret

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 23, stk. 1)

Artikel 23, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker skal fortolkes således, at en licenstager kan anlægge sag om krænkelse af et EF-varemærke, som der er givet licens til, selv om licensen ikke er blevet indført i EF-varemærkeregistret. Til trods for det forhold, at dette punktum isoleret set kunne fortolkes således, at en licenstager, hvis licensen ikke er indført i registret, ikke kan gøre de rettigheder gældende, som denne er blevet tillagt ved licensen, over for tredjemand, herunder den, der har krænket varemærket, har Domstolen nemlig udtalt, at der ved fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke blot skal tages hensyn til dens ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af.

Hvad angår formålet med den regel, der fremgår af artikel 23, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 207/2009, skal det fastslås, at den omstændighed, at de retshandler, der er omhandlet i den nævnte forordnings artikel 17, 19 og 22, som ikke er blevet indført i EF-varemærkeregistret, ikke har virkning over for tredjemand, tilsigter at beskytte personer, der har eller kan have rettigheder til et EF-varemærke som genstand for ejendomsret. Det følger heraf, at den nævnte artikel 23, stk. 1, første punktum, ikke finder anvendelse på en situation, hvor en tredjemand, idet denne krænker et varemærke, tilsidesætter de til varemærket knyttede rettigheder.

(jf. præmis 18, 19, 25 og 26 samt domskonkl.)