Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 1. juli 2005 af Mediocurso - Estabelecimento de Ensino Particular, S.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-251/05)

(Processprog: portugisisk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 1. juli 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Mediocurso - Estabelecimento de Ensino Particular, S.A., Lissabon (Portugal), ved advogados C. Botelho Moniz og E. Maia Cadete.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning C (2005) 1236 af 14. april 2005 "om nedsættelse af Den Europæiske Socialfonds tilskud til "Mediocurso - Estabelecimento de Ensino Particular, Lda." i overensstemmelse med Kommissionens beslutning C (89) 0570 af 22. marts 1989" annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Tilsidesættelse af grundlæggende formalitetskrav, formelle mangler ved Kommissionens beslutningsprocedure og utilstrækkelig begrundelse af den anfægtede beslutning.

Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som den anfægtede retsakt til skade for sagsøgeren afviger fra den forudgående retsakt, hvorved den faktiske og regnskabsmæssige rigtighed af de af sagsøgeren i udbetalingsanmodningen afgivne oplysninger blev attesteret.

Åbenlys urigtig vurdering af de af Medicurso fremlagte dokumenter til dokumentation af udgifterne.

Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt angår de retlige og faktiske grunde, der er anført til støtte for nedsættelsen af det i den anfægtede retsakt omhandlede tilskud.

____________