Sag T-240/13

(offentliggørelse i uddrag)

Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket Alifoods – det internationale varemærke og de ældre EF-ordmærker ALDI – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – manglende lighed mellem tegnene – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – regel 19, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 2868/95«

Sammendrag – Rettens dom (Niende Afdeling) af 26. november 2014

EF-varemærker – bemærkninger fra tredjemand og indsigelse – faktiske omstændigheder, beviser og bemærkninger fremlagt til støtte for indsigelsen – bevis for et ældre internationalt varemærkes eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang – uddrag fra Harmoniseringskontorets database vedrørende en international registrering, hvor Fællesskabet er designeret – udelukket

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 152; Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 19, stk. 2, litra a), nr. ii)]

Eftersom Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) ikke er kompetent i forbindelse med håndteringen af internationale registreringer og ikke er den administration, ved hvilken nævnte varemærke er blevet registreret som omhandlet i regel 19, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, udgør det uddrag fra Harmoniseringskontorets database, som den indsigende part har indgivet, ikke et bevis for det internationale varemærkes eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang som omhandlet i denne bestemmelse.

Denne bedømmelse støttes af en formålsfortolkning af artikel 152 i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker. I henhold hertil omhandler bekendtgørelsen vedrørende en international registrering, hvor Det Europæiske Fællesskab er designeret, ikke listen over de varer eller tjenesteydelser, som ansøgningen om beskyttelse vedrører. Den nævnte liste er ikke oversat af Harmoniseringskontoret og er derfor alene tilgængelig på de tre sprog, som Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) har anvendt til bekendtgørelsen af den internationale registrering, dvs. engelsk, spansk og fransk.

Såfremt en sådan oplysning, der er offentliggjort af Harmoniseringskontoret, skal anses for at være tilstrækkelig som bevis for det omhandlede varemærkes eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang, og den internationale registrering, der designerer Fællesskabet, i denne henseende skal behandles som et EF-varemærke, følger det heraf, at dette varemærke ville opnå en særbehandling. Eftersom de dokumenter, der beviser eksistensen af de ældre rettigheder, i alle indsigelsesprocedurer, herunder dem, der behandles på et andet sprog end de sprog, som WIPO anvender i forbindelse med offentliggørelsen af de internationale registreringer, skal være tilgængelige på sagsbehandlingssproget for alle sådanne ældre rettigheder, er de internationale registreringer, hvor Fællesskabet er designeret, således undtaget i denne sammenhæng i tilfælde, hvor sagsbehandlingssproget for indsigelsen er et af de to andre af Harmoniseringskontorets officielle sprog, dvs. tysk eller italiensk. I disse tilfælde er listen over de påberåbte varer eller tjenesteydelser nemlig ikke tilgængelig på sagsbehandlingssproget. En sådan særbehandling er imidlertid hverken fastsat i forordning nr. 207/2009 eller i forordning nr. 2868/95.

Hvis den oplysning, som Harmoniseringskontoret har offentliggjort, kun skulle anses for at være tilstrækkelig som bevis for det omhandlede varemærkes eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang i indsigelsessager, hvor sagsbehandlingssproget er sammenfaldende med et af de tre sprog, som WIPO anvender i forbindelse med offentliggørelsen af internationale registreringer, ville en sådan situation ydermere ikke alene være i strid med ordlyden og fortolkningen af den omhandlede lovgivning, men også på det retlige plan skabe usikkerhed og ulighed.

(jf. præmis 28-31)