Rettens kendelse (Ottende Afdeling) af 29. november 2021 –
Kanellou mod Rådet

(Sag T-515/16)

»Personalesag – tjenestemænd – reform af vedtægten i 2014 – godtgørelse af årlige rejseudgifter og rejsedage – åbenbart, at sagen er retligt ugrundet«

1.      Tjenestemandssager – Unionens retsinstansers kompetence – påstand om annullation af en individuel bebyrdende retsakt – Unionens retsinstanser har ikke kompetence til at fastslå ulovligheden af en generel bestemmelse i deres domskonklusioner

(jf. præmis 23)

2.      Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – årlige rejseudgifter og rejsedage – nærmere betingelser – ændring af vedtægten for at knytte retten til rejsedage og til godtgørelse af rejseudgifter til den ansattes status som bosat i udlandet – begrundelsespligt – rækkevidde

(Art. 296 TEUF; tjenestemandsvedtægten, som ændret ved forordning nr. 1023/2013, bilag V, art. 7)

(jf. præmis 29-34)

3.      Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – årlige rejseudgifter og rejsedage – nærmere betingelser – krav om en forbindelse mellem tildelingen af disse goder og status som bosat i udlandet – forskelsbehandling af ansatte, som er statsborgere i den stat, hvor tjenestestedet er beliggende, men som har et oprindelsessted, der er forskelligt fra tjenestestedet – foreligger ikke – forpligtelse for EU-lovgiver til at fastsætte en særlig regel for ansatte med dobbelt statsborgerskab – foreligger ikke

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 20; tjenestemandsvedtægten, som ændret ved forordning nr. 1023/2013, bilag VII, art. 4)

(jf. præmis 38-49)

4.      Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – årlige rejseudgifter og rejsedage – nærmere betingelser – krav om en forbindelse mellem tildelingen af disse goder og status som bosat i udlandet – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, som ændret ved forordning nr. 1023/2013, bilag V, art. 7, og bilag VII, art. 4 og 8)

(jf. præmis 55-65)

5.      Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – årlige rejseudgifter og rejsedage – nærmere betingelser – ændring af vedtægten for at knytte retten til rejsedage og til godtgørelse af rejseudgifter til den ansattes status som bosat i udlandet – tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og af retssikkerhedsprincippet – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, som ændret ved forordning nr. 1023/2013, bilag V, art. 7, og bilag VII, art. 4 og 8)

(jf. præmis 69-75)

Angående

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF i det væsentlige med påstand om annullation af afgørelsen om fra den 1. januar 2014 ikke længere at godtgøre de årlige rejseudgifter med henblik på, at sagsøgeren kan opretholde et forhold til sit oprindelsessted.

Konklusion

1) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2) Despina Kanellou bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

3) Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet bærer hver deres egne omkostninger.