Language of document :

Sag anlagt den 17. januar 2013 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-6/13)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis, E. Marchal og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at anvende justeringskoefficienten for byen Varese, jf. Rådets forordning (EU) nr. 1239/2010 af 20. december 2010, på sagsøgerens vederlag for april 2012 og for de efterfølgende måneder.

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at artikel 1 i bilag XI til vedtægten og den metodebeskrivelse, der er omhandlet i bilag I til forordning nr. 1445/2007 af 11. december 2007, er ulovlige.

Det fastslås, at artikel 3 i Rådets forordning (EU) nr. 1239/2010 af 20. december 2010, som fastsætter justeringskoefficienten for beregningen af vederlaget til ansatte, der gør tjeneste i Varese, til 92,3, er ulovlig.

Afgørelserne om fastsættelse af sagsøgerens lønsedler på grundlag af den justeringskoefficient for byen Varese, som er omhandlet i Rådets forordning (EU) nr. 1239/2010 af 20. december 2010 og som finder anvendelse fra den 1. juli 2010, annulleres.

Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 5. oktober 2012 om afslag på sagsøgerens klage vedrørende den for Varese anvendte justeringskoefficient annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.