Sag anlagt den 24. december 2008 - Syndicat des thoniers méditerranéens m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag T-574/08)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Syndicat des thoniers méditerranéens (Marseille, Frankrig), Jean-Luc Buono, Gérard Buono, Marc Carreno, Roger Louis Paul Del Ponte (Balaruc les Bains, Frankrig), Serge Antoine Di Rocco (Frontignan, Frankrig), Jean Louis Donnarel, Jean-François Flores, Jean Louis Etienne Jalabert (Sigean, Frankrig), Jean Gérald Lubrano (Marseille, Frankrig), Gérald Jean Lubrano (Balaruc les Bains, Frankrig), Jean Lubrano, Jean Lucien Lubrano, Fabrice Marin, Robert Marin, Hervé Marin, Nicolas Marin, Sébastien Marin, Jean-Marc Penniello, Serge Antoine José Perez (Sorède, Frankrig) (ved avocat C. Bonnefoi)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgernes påstande
Fastlæggelse af Kommissionens ansvar for følgerne af gennemførelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 530/2008 af 12. juni 2008 om indførelse af hasteforanstaltninger gældende for notfartøjer, der fisker efter tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet.
Fastsættelse af en erstatning, som står i rimeligt forhold til følgerne af denne ansvarsfastlæggelse. Erstatningen fastsættes på grundlag af de vedlagte beviser, der på nuværende tidspunkt endnu ikke er bekræftet. Erstatningen er angivet i EUR:
Buono Jean-Luc og Gérard 323 053 eller 564 956 (før eller efter skat)
Carreno Marc 1 EUR som symbolsk erstatning
Del Ponte Roger 518 707 eller 703 707 (før eller efter skat)
Di Rocco Serge 388 047 eller 634 207 (før eller efter skat)
Donnarel Jean-Louis 351 685
Flores Jean-François 1 EUR som symbolsk erstatning
Jalabert Jean Louis Etienne 144 643
Lubrano Jean og Lubrano Jean Lucien 212 358
Lubrano Jean-Gérald 237 160 eller 474 320 (før eller efter skat)
Lubrano Gérald 213 588
Marin Fabrice og Marin Robert 466 665 eller 610 820 (før eller efter skat)
Marin Hervé, Marin Nicolas, Marin Robert, Marin Sébastien 1 EUR som symbolsk erstatning
Penniello Jean-Marc 624 000
Perez Serge Antoine 54 645.
Fastlæggelse af erstatning til STM for ikke-økonomisk skade med et beløb, som står i forhold til ansvarsfastlæggelsen, dvs. et samlet beløb på 30 000 EUR, som skal anvendes til information af medlemmerne om fællesskabslovgivningen på fiskeriområdet.
Kommissionen tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne, omkostningerne til advokatbistand, til forkyndelse ved stævningsmand og alle de omkostninger til post, kontormateriel og fotokopi, som måtte være nødvendige i forbindelse med den foreliggende sag, og som vil blive dokumenteret senere.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne, som er fiskere, og deres fagforening kræver erstatning for det tab, som de gør gældende at have lidt som følge af vedtagelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 530/2008
1, og hvorefter der er forbudt at fiske efter tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet fra notfartøjer, der fører græsk, fransk, italiensk, cypriotisk eller maltesisk flag, eller som er registreret i en af disse medlemsstater.
Til støtte for de nedlagte påstande gør sagsøgerne en række anbringender og argumenter gældende:
Tilsidesættelse af adfærdskodeksen for god forvaltningsskik, som er bilagt Kommissionens forretningsorden, eftersom Kommissionen, trods et løfte herom, ikke afholdte et møde med Syndicat des thoniers méditerranéens.
Manglende erstatning til sagsøgerne, som rammes af et fiskeriforbud, selv om deres kvote endnu ikke er udtømt.
De foranstaltninger, som Kommissionen har vedtaget, udgør ikke blot en risiko, der hører til den omhandlede sektor, og som sagsøgerne må leve med uden nogen form for erstatning.
Manglende bevis på, at de vedtagne foranstaltninger var nødvendige, eftersom de blev vedtaget på grundlag af matematiske fremskrivninger, som ikke har nogen bevismæssig karakter.
De vedtagne foranstaltninger blev ikke vedtaget på grundlag af en alvorlig fare.
Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, eftersom den omhandlede forordning, hvormed fiskeri efter tun forbydes, blev vedtaget meget hurtigt, og idet bestemmelserne, hvormed fiskeriperioderne blev påbegyndt, blev annulleret.
Tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
2, navnlig retten til arbejde og ejendomsretten.