Language of document :

Sag anlagt den 12. december 2017 – PV mod Kommissionen

(Sag T-786/16)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: PV (ved advokat M. Casado García-Hirschfeld)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstand:

Sagen fremmes til realitetsbehandling og sagsøgeren gives medhold.

Følgelig:

Annullation af de anfægtede afgørelser af 31. maj 2016 og af 5. juli 2016 om lønindeholdelser, med hensyn til hvilke sagsøgeren har indgivet klager i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, henholdsvis den 29. juli 2016 (R/492/16) og den 30. juli 2016 (R493/16) og som begge blev forkastet den 28. november 2016.

Annullation af de anfægtede afgørelser af 15. september 2016 og af 11. juli 2016 om lønindeholdelser og nulstilling af lønnen fra juli 2016, med hensyn til hvilke sagsøgeren har indgivet klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, den 19. september 2016 (R/496/16), som blev forkastet den 17. januar 2017.

Annullation af den anfægtede afgørelse af 21. september 2016, hvori sagsøgeren fik meddelelse om en samlet gæld på 42 704,74 EUR til Kommissionen og med hensyn til hvilken der blev indgivet klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, den 8. november 2016 (R/556/16), som blev forkastet den 17. januar 2017.

Annullation af den anfægtede debetnota nr. 32441709991 af 20. juli 2017 på 42 704,74 EUR, med krav om betaling af den anfægtede gæld på 42 704,74 EUR, med hensyn til hvilken der blev indgivet klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, den 31. juli 2017 (R/346/17), som blev forkastet den 29. november 2017.

Annullation af afgørelsen om tilbagekaldelse, vedtaget af trepartsansættelsesmyndigheden den 26. juli 2016, med hensyn til hvilken sagsøgeren har indgivet klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, den 3. oktober 2016 (R/510/16), som blev forkastet den 2. februar 2017, samt annullation af den disciplinære forfølgning CMS 13/087 i dens helhed.

Sagsøgeren tildeles erstatning for det tab, der er forvoldt ved den psykiske chikane i GD EMPLOI, GD BUDGET og GD INTERPRETARIAT samt af lægetjenesten, Kommissionens lønkontor (PMO) og GD HR, idet den første chikane går tilbage til oktober 2008.

Annullation af sagsøgerens bedømmelsesrapporter for 2014, 2015 og 2016 på grund af chikane i GD SCIC

og tildeling af erstatning på grundlag af artikel 340 TEUF:

Tildeling af erstatning for sagsøgerens ikke-økonomiske tab på 889 000 EUR og økonomiske tab på 132 828,67 EUR som følge af disse anfægtede afgørelser, idet disse tab, med forbehold for en ny opgørelse heraf, fastsættes til 1 021 828,67 EUR med tillæg af morarenter indtil fuld betaling sker.

subsidiært, henset til den forvoldte chikane og til anvendelsen af »intellektuelt falsk«, hvilket gør, at sådanne ulovligheder ikke kan tolereres i Unionens retsorden:

Annullation af alle de andre klager om lønindeholdelse for perioden fra marts 2015 - juli 2016 – dvs. 12 afgørelser af 9.2.2015, 30.3.2015, 5.5.2015, 24.6.2015, 1.10.2015, 12.11.2015, 15.1.2016, 22.4.2016, 31.5.2016, 5.7.2016, 15.9.2016 og 11.7.2016, samt af alle afslag på sagsøgerens ansøgninger om annullation, dvs. afgørelserne R/1110/14 af 11.3.2015, R/225/15 af 3. juli 2015, R/292/15 af 23. juli 2015, R/376/15 af 18. august 2015, R/419/15 af 25. september 2015, R/496/15 af 23. oktober 2015, R/787/15 og R/788/16 og R/71/16 af 21. marts 2016 samt R/282/16 af 12. september 2016.

Annullation af alle afgørelser om afslag, som vedrører klager over bedømmelsesprocedurer, dvs. afslag R/ll00/14 af 12. marts 2015, R/313/15 af 11. august 2015, R/676/15 af 13. oktober 2015, R/127/16 og R/128/16 af 7. juni 2016 og R/342/16 af 21. september 2016.

Annullation af alle afslag på ansøgningerne om bistand – vedtægtens artikel 24 – henholdsvis af 23. oktober 2014, af 20. januar 2015, af 20. marts 2015, af 30. juli 2015 (ansøgning D/322/15), af 15. marts 2016 (ansøgning D/776/15) og af 18. maj 2016.

Annullation af alle de »lægelige udtalelser« om ubegrundet fravær fra Dr. [X] af 16. og 18. juli 2018, 8. august 2014, 4. september 2014, 4. december 2014, 4. februar 2015, 13. april 2015, 4. juni 2015, 11. august 2015, 14. oktober 2015, 4. december 2015, 5. februar 2016, 22. marts 2016, 18. april 2016, 3. juni 2016, 30. juni 2016 og af 25. juli 2016.

Annullation af de »lægelige udtalelser« af 27. juni 2014 fra Dr. [X] og af 10. oktober 2014 fra Dr. [Y], som sendte sagsøgeren tilbage til vedkommendes chikanører.

Annullation af afslaget på den administrative klage R/182/16 af 14. juli 2016, indgivet den 22. marts 2016, over et ubegrundet fravær af 16. og 17. marts 2016 på sagsøgerens bopæl.

Annullation af alle skrivelserne om gæld af henholdsvis 10. marts 2015, 11. maj 2015, 10. juni 2015, 11. august 2015, 13. november 2015, 9. december 2015 og 18. juli 2016 samt af skrivelserne af 21. juni 2016 og af 21. september 2016 vedrørende forhåndsunderretning om debetskrivelsen.

og under alle omstændigheder:

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 1, 3, 4 og 31, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt af artikel 1e, stk. 2, og artikel 12a i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), som fastsætter et forbud mod psykisk chikane.

Andet anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 21a, artikel 22b og artikel 23 om forbud mod at begå ulovlige handlinger.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af omsorgsprincippet og af princippet om bistand i strid med vedtægtens artikel 24.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 59 og om forkert fortolkning af vedtægtens artikel 60.

Femte anbringende om tilsidesættelse af artikel 41 og artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som henholdsvis vedrører uvildig behandling, retten til at blive hørt og retten til et forsvar, samt af artikel 3 i bilag IX til vedtægten vedrørende retten til at blive hørt af ansættelsesmyndigheden inden henvisning til Disciplinærrådet, og i overensstemmelse med retspraksis i sagen Kerstens mod Kommissionen (dom af 14.2.2017, Kerstens mod Kommissionen, T-270/16 P, ikke offentliggjort i Sml., EU:T:2017:74).

Sagsøgeren har ligeledes nedlagt påstand om tildeling af en erstatning på 889 000 EUR for det ikke-økonomiske tab og på 132 828,67 EUR for det økonomiske tab i overensstemmelse med artikel 340 TEUF.

____________