Language of document :

Rettens dom af 30. januar 2020 – PV mod Kommissionen

(Forenede sager T-786/16 og T-224/18) 1

(Personalesag – tjenestemænd – psykisk chikane – vifte af afgørelser vedtaget af Kommissionen, som er bebyrdende for sagsøgeren – ansøgninger om bistand – disciplinær forfølgning – fjernelse fra tjenesten – tilbagetrækning af fjernelsen fra tjenesten – ny disciplinær forfølgning – ny fjernelse fra tjenesten)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: PV (ved advokat M. Casado García-Hirschfeld)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Berscheid, B. Mongin og I. Melo Sampaio, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om, for det første, at det fastslås, at sagsøgeren blev udsat for psykisk chikane, for det andet, om annullation, principalt, i sag T-786/16, af sagsøgerens bedømmelsesrapporter for 2014, 2015 og 2016, af afgørelserne fra generaldirektøren for Kommissionens generaldirektorat (GD) for tolkning af 31. maj og 5. juli 2016 om fradrag i sagsøgerens løn og af afgørelsen af 28. november 2016 om afslag på de klager, der blev fremlagt over disse afgørelser, af forhåndsmeddelelsen fra Kontoret for »Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder« (PMO) af 21. juni 2016, hvori sagsøgeren underrettes om, at han har en gæld på 33 593,88 EUR, af PMO’s afgørelse af 11. juli 2016 om at tilbageholde sagsøgerens løn fra den 1. juli 2016 samt af afgørelsen af 17. januar 2017 om afslag på klagen over disse afgørelser, af afgørelsen om fjernelse fra tjenesten af 26. juli 2016, af skrivelsen fra generaldirektøren for Kommissionens generaldirektorat (GD) for tolkning af 31. juli 2016 om at anse sagsøgerens fravær i perioden fra den 2. juni til den 31. juli 2016 for ulovlig og om at foretage tilsvarende fradrag i hans løn, af forhåndsmeddelelsen om den samlede gæld fra PMO af 21. september 2016, hvori sagsøgeren blev underrettet om, at han havde en gæld på 42 704,74 EUR, og af afgørelsen af 17. januar 2017 om afslag på klagen over denne skrivelse, af debetnotaen af 20. juli 2017 og af afgørelsen af 29. november 2017 om afslaget på klagen over denne afgørelse og af den disciplinære forfølgning CMS 13/087 og, i sag T-224/18, af afgørelsen om indledning af den disciplinære forfølgning CMS 17/025, af de e-mails, hvori sagsøgeren blev opfordret til at dotage i bedømmelserne for 2016 og 2017, af afgørelsen af 24. juli 2017 om at genindsætte sagsøgeren efter tilbagetrækningen af afgørelsen om at fjerne ham fra tjenesten og af afgørelsen af 15. januar 2018 om afslag på klagen over denne afgørelse, af PMO’s afgørelse af 12. september 2017 om modregning mellem debetnotaen af 20. juli 2017 og den ikke-udbetalte løn til sagsøgeren for perioden fra den 1. august 2016 til den 30. september 2017, af afgørelsen om afslag på klagen over denne afgørelse og af afgørelsen om at tilbageholde sagsøgerens løn fra den 1. oktober 2017 og, subsidiært, i sag T-768/16, af de lægelige udtalelser af 27. juni og 10. oktober 2014, af afgørelserne om afslag på ansøgningerne om bistand af 23. oktober 2014, af 20. januar, 20. marts og 30. juli 2015 og af 15. marts og 18. maj 2016, af afgørelserne om lønindeholdelse af 9. februar, 30. marts, 5. maj, 24. juni, 1. oktober og 12. november 2015, af 15. januar, 22. april, 31. maj, 5. juli, 11. juli og 15. september 2016 og af afgørelserne om afslag på klagerne over disse afgørelser, af skrivelserne om gæld af 10. marts, 11. maj, 10. juni, 11. august, 13. november og 9. december 2015 og af 18. juli 2016, af afgørelserne om afslag af 12. marts, 11. august og 13. oktober 2015, af 7. juni og 21. september 2016 vedrørende klagerne over bedømmelsesprocedurerne, af de lægelige skrivelser fra Kommissionens kontrollerende læge om manglende fremmøde til den lægelige kontrol af 16. og 18. juli, 8. august, 4. september og 4. december 2014, af 4. februar, 13. april, 4. juni, 11. august, 14. oktober og 4. december 2015, af 5. februar, 22. marts, 18. april, 3. juni, 30. juni og 25. juli 2016, af afgørelsen om afslag på klagen af 14. juli 2016 vedrørende et uberettiget fravær den 16. og 17. marts 2016 og, for det tredje, både i sag T-786/16 og i sag T-224/18, om tildeling af erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, sagsøgeren angiveligt har lidt.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    PV betaler sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i sagerne om foreløbige forholdsregler i sag T-224/18 R og i sag T-224/18 R II.

____________

1 EUT C 123 af 9.4.2018.