Sag anlagt den 24. oktober 2013 – Tyskland mod Kommissionen
(Sag T-557/13)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze og J. Möller, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Artikel 1 i og bilaget til Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/433/EU af 13. august 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som de af Forbundsrepublikken Tysklands kompetente betalingsorganer ydede betalinger på i alt 6 192 951,34 EUR i forbindelse med gennemførelsen af støtteordningen for kartoffelstivelsessektoren for perioden 2003-2005 deri udelukkes fra EU-finansiering.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
Første anbringende: Tilsidesættelse af betingelserne for tildeling af præmie og støtte – betaling af minimumsprisen
Sagsøgeren har gjort gældende, at artikel 7, stk. 4 i forordning nr. 1258/1999 1 og artikel 31 i forordning (EF) nr. 1290/2005 2 sammenholdt med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1868/94 3 , artikel 11 i forordning (EF) nr. 97/95 4 , artikel 10 i forordning (EF) nr. 2236/2003 5 og artikel 26 i forordning (EF) nr. 2237/2003 6 er tilsidesat, idet udgifterne er blevet udelukket fra finansiering, selv om betingelserne for tildeling af præmie og støtte var opfyldt, da der er betalt minimumsprisen for den anmodede mængde.
Andet anbringende: Mangelfuld begrundelse
I forbindelse med det andet anbringende har sagsøgeren gjort en tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF gældende, da Kommissionen ikke tilstrækkeligt og utvetydigt har begrundet, hvorfor det henset til alle sprogversioner skulle følge af artikel 11 i forordning nr. 97/95, artikel 10 i forordning nr. 2236/2003 og artikel 26 i forordning nr. 2237/2003, at det er en betingelse for betaling af præmien eller støtten, at stivelsesvirksomheden allerede har betalt minimumsprisen for den samlede mængde leverede kartofler i et produktionsår.
Tredje anbringende: En tilsidesættelse af pligten til at meddele klagepunkter inden for 24 måneder.
Sagsøgeren har anført, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med femte afsnit, litra a), i forordning nr. 1258/1999, artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1663/95 7 og artikel 31, stk. 3, første afsnit, sammenholdt med stk. 4, litra a), i forordning nr. 1290/2005 samt artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 885/2006 8 , idet Kommissionen ikke inden for 24 måneder efter det tidspunkt, hvor udgifterne blev afholdt, skriftligt og effektivt har meddelt Forbundsrepublikken Tyskland det klagepunkt (manglende gennemførelse af »de centrale kontroller«), som den har støttet udelukkelsen af udgifterne på.
Fjerde anbringende: Urimelig lang sagsbehandlingstid
Sagsøgeren har gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999, artikel 8 i forordning nr. 1663/95, artikel 31 i forordning nr. 1290/2005 og artikel 11 i forordning nr. 885/2006 sammenholdt med det almindelige princip om, at en forvaltningsprocedure skal gennemføres inden for en rimelig frist, og af retten til forsvar, da Kommissionens sagsbehandlingstid har været urimelig lang.
Femte anbringende: En tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, fjerde afsnit, i forordning nr. 1258/1999 og artikel 31. stk. 2, i forordning nr. 1290/2005 og af proportionalitetsprincippet
Sagsøgeren har i forbindelse med dette anbringende anført, at Kommissionen ved den faste berigtigelse på 10% ikke har foretaget en passende vurdering af arten og i hvert fald den begrænsede rækkevide af en mulig overtrædelse, ligesom Kommissionen har set bort fra den omstændighed, at EU faktisk ikke er blevet påført en finansiel skade, og at der på intet tidspunkt har bestået en reel risiko for, at der skulle indtræde en skade.
________________________1 Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17.5.1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT L 160, s. 103).
2 Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21.6.2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209, S. 1).
3 Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 af 27.7.1994 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse (EFT L 197, s. 4).
4 Kommissionens forordning (EF) nr. 97/95 af 17.1.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår den minimumspris og det udligningsbeløb, der skal betales kartoffelavlere, samt til Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse (EFT L 16, s. 3).
5 Kommissionens forordning (EF) nr. 2236/2003 af 23.12.2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse (EUT L 339, s. 45).
6 Kommissionens forordning (EF) nr. 2237/2003 af 23.12.2003 om gennemførelsesbestemmelser til visse støtteordninger, der er fastsat i afsnit IV i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUT L 339, s. 52).
7 Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7.7.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 729/70, for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen (EFT L 158, s. 6).
8 Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21.6.2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (EUT L 171, s. 90).