RETTENS DOM (Femte Afdeling)
3. juni 2015 (*)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket GIOVANNI GALLI – det ældre EF-ordmærke GIOVANNI – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – et fornavns og et efternavns fornødne særpræg«
I sag T-559/13,
Giovanni Cosmetics, Inc., Rancho Dominguez, Californien (De Forenede Stater), ved advokaterne J. van den Berg og M. Meddens-Bakker,
sagsøger,
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) ved M. Rajh, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design):
Vasconcelos & Gonçalves, SA, Lissabon (Portugal),
angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 13. august 2013 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1189/2012-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Giovanni Cosmetics, Inc. og Vasconcelos & Gonçalves, SA,
har
RETTEN (Femte Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, A. Dittrich (refererende dommer), og dommerne J. Schwarcz og V. Tomljenović,
justitssekretær: fuldmægtig J. Weychert,
under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 25. oktober 2013,
under henvisning til svarskriftet, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 26. februar 2014,
og efter retsmødet den 12. november 2014,
afsagt følgende
Dom (1)
[udelades]
Parternes påstande
13 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Der gives afslag på ansøgningen om registrering af det ansøgte varemærke for samtlige de varer, som indsigelsen er rettet imod.
– Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
14 Harmoniseringskontoret har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
[udelades]
Sammenligningen af tegnene
[udelades]
Graden af det fornødne særpræg og den relative betydning af de bestanddele, som udgør det ansøgte varemærke
[udelades]
– Ordbestanddelene i det ansøgte varemærke
[udelades]
44 Appelkammeret konstaterede ligeledes, at efternavne ifølge retspraksis generelt anses for at have en højere grad af særpræg end fornavne.
45 Det skal imidlertid fastslås, at retspraksis hidtil ikke har fastsat et sådant princip for hele Unionens område.
46 Hvad angår de to domme, der er nævnt af appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 33, bør det bemærkes, at dommen af 1. marts 2005, Fusco mod KHIM – Fusco International (ENZO FUSCO) (T-185/03, Sml., EU:T:2005:73), udelukkende vedrørte opfattelsen hos den italienske kundekreds (dommens præmis 54), og at dommen af 13. juli 2005, Murúa Entrena mod KHIM – Bodegas Murúa (Julián Murúa Entrena) (T-40/03, Sml., EU:T:2005:285), udelukkende vedrørte opfattelsen hos den spanske kundekreds (dommens præmis 40, 64, 65 og 69).
47 For så vidt angår den retspraksis, der er citeret af Harmoniseringskontoret i dets svarskrift, bemærkes følgende. I dommen af 20. februar 2013, Caventa mod KHIM – Anson’s Herrenhaus (B BERG) (T-631/11, EU:T:2013:85, præmis 48) bemærkede Retten, at »opfattelsen af de sammensatte tegn, der består af en persons fornavn og efternavn, reelt eller fiktivt, [kunne] variere i de forskellige lande i Unionen«, og at »det ikke kan udelukkes, at forbrugerne i nogle medlemsstater snarere [var] opmærksom på efternavnet end fornavnet, når de [opfattede] de varemærker, der består af en kombination af fornavnet og efternavnet«. Retten fastsatte således alene et princip, der gælder i »nogle« medlemsstater og ikke i hele Unionens område.
48 I dommen af 28. juni 2012, Basile og I Marchi Italiani mod KHIM – Osra (B. Antonio Basile 1952) (T-134/09, EU:T:2012:328, præmis 44), konstaterede Retten desuden blot, at »den italienske forbruger som hovedregel [tillagde] efternavnet en højere grad af særpræg end fornavnet i de omhandlede varemærker«. I kendelsen af 6. juni 2013, I Marchi Italiani mod KHIM (C-381/12 P, EU:C:2013:371, præmis 70-73), som er blevet påberåbt af Harmoniseringskontoret i svarskriftet, fastslog Domstolen blot, at sagsøgerens anbringende om en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 vedrørte faktiske spørgsmål, der generelt ikke kan efterprøves af Domstolen under en appelsag.
49 Hvad angår kendelsen af 16. maj 2013, Arav mod H.Eich og KHIM (C-379/12 P, EU:C:2013:317), fastslog Domstolen blot i kendelsens præmis 44, at »selv hvis et efternavn i en del af [Unionen] generelt [havde] en højere grad af særpræg end et fornavn, [skulle] der dog tages hensyn til de foreliggende elementer i sagen og dette særligt under omstændigheder, hvor det omhandlede efternavn enten [var] mindre almindeligt, eller omvendt [var] meget udbredt, hvilket vil have indflydelse på dets grad af særpræg«. Domstolen har dermed alene fastsat et princip, der gælder »i en del af [Unionen]«.
50 Andre domme, såsom dom af 14. april 2011, TTNB mod KHIM – March Juan (Tila March) (T-433/09, EU:T:2011:184, præmis 7, 12 og 30), af 27. september 2012, El Corte Inglés mod KHIM – Pucci International (PUCCI) (T-39/10, EU:T:2012:502, præmis 53 og 54) og af 8. marts 2013, Mayer Naman mod KHIM – Daniel e Mayer (David Mayer) (T-498/10, EU:T:2013:117, præmis 7 og 111), vedrørte udelukkende opfattelsen hos den spanske og italienske kundekreds.
51 Det var således med urette, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 33 fastslog, at efternavne »ifølge retspraksis« generelt anses for at have en højere grad af særpræg end fornavne. Det skal desuden konstateres, at hverken appelkammeret eller Harmoniseringskontoret i svarskriftet eller som svar på Rettens spørgsmål i denne forbindelse under retsmødet har fremført konkrete beviser for opfattelsen hos kundekredsen i alle medlemsstaterne, der giver mulighed for at give reglen, hvorefter efternavne i princippet anses for at have en højere grad af særpræg end fornavne, og som i Domstolens og Rettens praksis alene er blevet accepteret for en del af Unionen, almen gyldighed.
52 Da Harmoniseringskontoret ikke har fremført konkrete beviser for opfattelsen hos kundekredsen i hele Unionen, er der ikke grundlag for at udvide anvendelsesområdet for retspraksis, hvorefter efternavne generelt i nogle medlemsstater anses for at have højere grad af særpræg end fornavne, til hele Unionens område.
53 Henset til den omstændighed, at det ikke er fastslået, i hvert fald for en del af Unionen, at efternavne i princippet anses for at have mere særpræg end fornavne, og henset til den omstændighed, at størstedelen af kundekredsen, der er bosiddende uden for Italien, ikke opfatter nogen af efternavnene Giovanni og Galli som almindeligt udbredte eller sjældne, er der ikke noget grundlag for at tillægge bestanddelen »galli« i det ansøgte varemærke en højere grad af særpræg end bestanddelen »giovanni« i opfattelsen hos hele den relevante kundekreds. Det var derfor med urette, at appelkammeret tillagde bestanddelen »galli« en højere grad af særpræg end bestanddelen »giovanni« for hele den relevante kundekreds.
54 Det er ganske vist korrekt, at en del af den relevante kundekreds tillægger bestanddelen »galli« i varemærket en højere grad af særpræg end bestanddelen »giovanni«, nemlig den del af den nævnte kundekreds, der ved, at bestanddelen »giovanni« er et udbredt italiensk fornavn, og at bestanddelen »galli« i dette varemærke er et sjældent italiensk efternavn, eller som generelt tillægger efternavne en højere grad af særpræg end fornavne. Det skal imidlertid fastslås, at for den øvrige del af den relevante kundekreds er det fornødne særpræg for bestanddelene »giovanni« og »galli« identisk og svarer til et gennemsnitligt særpræg.
[udelades]
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Femte Afdeling):
1) Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
2) Giovanni Cosmetics, Inc. betaler sagens omkostninger.
Dittrich | Schwarcz | Tomljenović |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 3. juni 2015.
Underskrifter