Language of document :

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 31. marts 2022 – DM mod CTS Eventim AG & Co. KGaA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Bremen – Tyskland)

(Sag C-96/21) 1

[Præjudiciel forelæggelse – forbrugerbeskyttelse – direktiv 2011/83/EU – fortrydelsesret vedrørende aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretningssted – undtagelser til fortrydelsesretten – artikel 16, litra l) – levering af tjenesteydelser i forbindelse med fritidstilbud – aftale, der vedrører levering på en forud fastlagt dato eller i et nærmere bestemt tidsrum – levering af billettjenester– mellemmand, der handler i eget navn, men på vegne af arrangøren af et fritidstilbud– risiko forbundet med udøvelse af fortrydelsesretten]

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Bremen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DM

Sagsøgt: CTS Eventim AG & Co. KGaA

Konklusion

Artikel 16, litra l), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF skal fortolkes således, at den undtagelse fra fortrydelsesretten, der er fastsat i denne bestemmelse, kan gøres gældende over for en forbruger, der med en mellemmand, der handler i sit navn, men på vegne af arrangøren af et fritidstilbud, har indgået en aftale om fjernsalg vedrørende erhvervelsen af en ret til adgang til dette tilbud, for så vidt som ophøret ved fortrydelse i overensstemmelse med artikel 12, litra a), i dette direktiv for det første ville medføre, at risikoen forbundet med afsættelsen af således frigiven kapacitet ville blive pålagt arrangøren af det pågældende tilbud, og det fritidstilbud, som denne ret giver adgang til, for det andet vedrører levering på en forud fastlagt dato eller i et nærmere bestemt tidsrum.

____________

1 EUT C 138 af 19.4.2021