Sag anlagt den 21. januar 2011 - Cathay Pacific Airways mod Kommissionen

(Sag T-38/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Cathay Pacific Airways Ltd) (ved QC D. Vaughan, Barrister R. Kreisberger, lawyer B. Bär-Bouyssière, og Solicitor M. Rees)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Artikel 2 i Kommissionens afgørelse annulleres for så vidt den vedrører sagsøgeren.

Artikel 3 i Kommissionens afgørelse annulleres for så vidt den vedrører sagsøgeren.

Artikel 5 i Kommissionens afgørelse annulleres for så vidt den pålægger Cathay Pacific en bøde på 57 120 000 EUR eller subsidiært nedsættelse af bøden.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionens afgørelse K(201O) 7694 endelig af 9. november 2010 i sag COMP/39258 - luftfragt skal annulleres for så vidt som Kommissionen fandt sagsøgeren ansvarlig for at have overtrådt artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen ved at samordne forskellige aspekter af priserne for luftfragtsydelser for så vidt angår i) brændstoftillæg, ii) sikkerhedstillæg, og iii) manglende opkrævning af kommission for tillægsgebyrer på ruter i) mellem lufthavne inden for EØS-området og lufthavne uden for EØS-området og ii) mellem lufthavne i lande, der er kontraherende parter i EØS-aftalen, men som ikke er medlemsstater eller tredje lande. Sagsøgeren har subsidiært anmodet om, at bøden annulleres eller nedsættes væsentlig.

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren påberåbt sig otte anbringender:

1.    Ifølge det første anbringende har Kommissionen begået en retlig fejl og har anlagt et åbenbart urigtigt skøn, idet den fandt, at sagsøgeren medvirkede til en sammenhængende og fortsat global overtrædelse. Langt størsteparten af de arrangementer, der er nævnt i afgørelsen mod sagsøgeren:

udgør ikke en overtrædelse, idet de vedrører udveksling af offentligt tilgængelige oplysninger, eller

er en del af en fastlagt kollektiv lovbestemt godkendelsesprocedure, eller

fandt sted uden for overtrædelsesperioden eller falder uden for Kommissionens kompetence.

Kommissionen har desuden ikke godtgjort, at sagsøgerens aktiviteter, der er nævnt i afgørelsen, beviser, at sagsøgeren tiltrådte en fælles plan i forbindelse med opnåelsen af et fælles mål.

2.    Ifølge det andet anbringende har Kommissionen begået en retlig fejl og har anlagt et åbenbart urigtigt skøn, idet den fandt, at sagsøgeren ikke behøvede at deltage i den kollektive ansøgningsprocedure for at søge godkendelse af tillægsafgifter fra civilluftfartsdepartementet for det særlige administrative område Hong Kong (HKSAR) i Folkerepublikken Kina (Kina). Som det er understreget af civilluftfartsdepartementet i Hong Kong i dets skrivelse af 3. september til Europa-Kommissionens formand var luftfartselskaberne nødvendige for, at man kunne nå til enighed om de nærmere vilkår i den kollektive ansøgning, herunder omfanget af den tillægsafgift, der var ansøgt om godkendelse til, og de var forpligtede til at opkræve de tillægsafgifter, der var fastsat af civilluftfartsdepartementet.

3.    Ifølge det tredje anbringende har Kommissionen begået en retlig fejl, idet den fandt, at den af staten pålagte forpligtelse ikke fandt anvendelse på sagsøgerens adfærd i Hong Kong (og i Indien, Sri Lanka, Japan, Filippinerne og Singapore) og idet den fandt, at sagsøgerens adfærd, der udgjorde en overtrædelse af artikel 101 TEUF, var åbenlyst ulovlig.

4.    Sagsøgeren har med det fjerde anbringende gjort gældende, at Kommissions konstatering af en overtrædelse udgør en åbenbar retlig fejl, fordi den består af et direkte indgreb i Hong Kongs indenlandske forvaltning, idet:

den krænker det folkeretlige ikke-interventionsprincip eller comity-princippet, og

det skaber en direkte kompetencekonflikt, som tilsidesætter retssikkerhedsprincippet.

5.    Ifølge det femte anbringende har Kommissionen begået en retlig fejl i behandlingen af lovgrundlaget i Hong Kong i forhold til det tilsvarende relevante lovgrundlag i Dubai. Kommissionen burde have udelukket Cathay Pacific og Hong Kong på samme måde, som den udelukkede Dubai fra overtrædelsen.

6.    Ifølge det sjette anbringende har Kommissionen begået en retlig fejl, idet den fandt, at sagsøgerens aktiviteter i Hong Kong og i de andre regulerede jurisdiktioner uden for EU, kunne have haft til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen i EU og EØS-landene. Kommissionen har heller ikke anført, at overtrædelsen har konkurrencebegrænsende virkninger.

7.    Ifølge det syvende anbringende har Kommissionen - i forhold til indkommende flyvninger fra Hong Kong og andre tredjelandsjurisdiktioner til EØS-landene - ikke kompetence til at konstatere en overtrædelse af artikel 101 TEUF og til at pålægge bøder, da der ikke forekom indvirkning på konkurrencen inden for EU eller på handelen mellem medlemsstaterne.

8.    Sagsøgeren har med det ottende anbringende gjort gældende, at selvom den påståede overtrædelse for så vidt angår sagsøgeren ikke annulleres, bør bøden dog annulleres eller nedsættes. Værdien af salgene, som Kommissionen har fastlagt, var alt for omfattende, og Kommissionen undlod at tage hensyn til omfanget af sagsøgerens individuelle deltagelse. Sagsøgeren har anmodet Retten om at gøre brug af den fulde prøvelsesret, den råder over i henhold til artikel 261 TEUF, til at pålægge en symbolsk bøde eller nedsætte bøden væsentligt.

____________