Language of document : ECLI:EU:C:2018:63

Sag C-359/16

Straffesagen

mod

Altun m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van Cassatie)

»Præjudiciel forelæggelse – vandrende arbejdstagere – social sikring – lovgivning, der finder anvendelse – forordning (EØF) nr. 1408/71 – artikel 14, nr. 1), litra a) – udstationerede arbejdstagere – forordning (EØF) nr. 574/72 – artikel 11, stk. 1, litra a) – E 101-attest – beviskraft – attest, der er opnået eller gøres gældende ved svig«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. februar 2018

1.        Social sikring – vandrende arbejdstagere – lovgivning, der finder anvendelse – arbejdstagere, der er udstationeret i en anden medlemsstat end den, hvor arbejdsgiveren er etableret – E 101-attest, som er udstedt af den kompetente myndighed i etableringsmedlemsstaten – beviskraft over for socialsikringsinstitutionerne i de øvrige medlemsstater – grænser – forpligtelse til fornyet behandling i tilfælde af tvivl rejst af en institution i en anden medlemsstat – forligsprocedure ved Den Administrative Kommission for Social Sikring i tilfælde af uenighed – traktatbrugsprocedure i tilfælde af manglende forlig

[Art. 4, stk. 3, TEU; art. 259 TEUF; Rådets forordning nr. 1408/71, art. 14, nr. 1), litra a), art. 80 og art. 84a, stk. 3, og nr. 574/72, art. 11, stk. 1, litra a)]

2.        Social sikring – vandrende arbejdstagere – lovgivning, der finder anvendelse – arbejdstagere, der er udstationeret i en anden medlemsstat end den, hvor arbejdsgiveren er etableret – E 101-attest, som er udstedt af den kompetente myndighed i etableringsmedlemsstaten – beviskraft over for socialsikringsinstitutionerne i de øvrige medlemsstater og retsinstanserne i disse medlemsstater – attest, der er opnået eller gøres gældende ved svig – anmodning fra udstationeringsmedlemsstaten om fornyet undersøgelse og tilbagekaldelse af den nævnte attest i lyset af oplysninger indhentet under en retslig efterforskning, der har konkluderet, at attesten er blevet opnået ved svig – den udstedende institutions undladelse af at tage hensyn til disse oplysninger med henblik på den fornyede undersøgelse af, om udstedelsen af den nævnte attest er sket på et korrekt grundlag – den nationale ret er berettiget til at se bort fra attesten

[Rådets forordning nr. 1408/71, art. 14, nr. 1), litra a), og nr. 574/72, art. 11, stk. 1, litra a)]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 38-45)

2.      Artikel 14, nr. 1), litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 631/2004 af 31. marts 2004, samt artikel 11, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, skal fortolkes således, at når institutionen i den medlemsstat, hvori arbejdstagerne er blevet udstationeret, har forelagt den institution, der har udstedt E 101-attester, en anmodning om fornyet undersøgelse og tilbagekaldelse af disse attester i lyset af oplysninger indhentet under en retslig efterforskning, der har givet grundlag for at fastslå, at attesterne er blevet opnået eller gjort gældende ved svig, og når den udstedende institution har undladt at tage hensyn til disse oplysninger med henblik på den fornyede undersøgelse af, om udstedelsen af de nævnte attester er sket på et korrekt grundlag, kan den nationale ret i forbindelse med en sag, der føres mod personer, som er mistænkt for at have benyttet sig af arbejdstagere udstationeret under dække af sådanne attester, se bort fra disse attester, såfremt denne ret på grundlag af de nævnte oplysninger og under overholdelse af de med retten til en retfærdig rettergang forbundne garantier, som skal indrømmes disse personer, konstaterer, at der foreligger en sådan svig.

Anvendelsen af EU-retten kan således ikke udvides til at dække handlinger, der gennemføres med det formål ved svig eller misbrug at drage nytte af de fordele, der er hjemlet i EU-retten (jf. i denne retning dom af 5.7.2007, Kofoed, C-321/05, EU:C:2007:408, præmis 38, og af 22.11.2017, Cussens m.fl., C-251/16, EU:C:2017:881, præmis 27).

Konstateringen af svig forudsætter nærmere bestemt, at der foreligger en samstemmende række af indicier, der godtgør tilstedeværelsen af et objektivt element og et subjektivt element.

For det første består det objektive element i, at de betingelser, der kræves for opnåelsen og påberåbelsen af en E 101-attest, og som er fastsat i afsnit II i forordning nr. 1408/71 og gennemgået i nærværende doms præmis 34, ikke er opfyldt.

For det andet består det subjektive element i, at de pågældende parter har til hensigt at omgå eller unddrage sig betingelserne for udstedelse at den nævnte attest med henblik på at opnå den dertil knyttede fordel.

En svigagtig opnåelse af en E 101-attest kan således følge af en forsætlig handling, såsom en urigtig fremstilling af den reelle situation for den udstationerede arbejdstager eller for den virksomhed, der udstationerer denne arbejdstager, eller af en forsætlig undladelse, såsom en fortielse af en relevant oplysning, i den hensigt at omgå betingelserne for anvendelse af artikel 14, nr. 1), litra a), i forordning nr. 1408/71.

(jf. præmis 49-53 og 61 samt domskonkl.)