RETTENS DOM (Tredje Afdeling)

28. november 2007

Sag T-214/05

Hippocrate Vounakis

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – karriereudviklingsrapport – bedømmelsesåret 2003 – fastsættelse af mål – begrundelsespligt – manglende overensstemmelse mellem de tildelte point og de anførte bemærkninger – åbenbart urigtigt skøn«

Angående: Søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 13. juli 2004 om endelig udfærdigelse af sagsøgerens karriereudviklingsrapport for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2003.

Udfald: Afgørelsen af 13. juli 2004 om udfærdigelse af karriereudviklingsrapporten for Hippocrate Vounakis for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2003 annulleres for så vidt angår rubrikken »tjenstlig indsats«. I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – forpligtelse til at fastsætte mål

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

2.      Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – bedømmernes skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

3.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – begrundelsespligt – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

4.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – tjenestemandens selvbedømmelse – formål

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

1.      Det fremgår af artikel 7, stk. 1, i Kommissionens almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, at administrationen er forpligtet til at fastsætte mål og bedømmelseskriterier for den ansatte. Denne forpligtelse gentages i den bedømmelsesvejledning, som Kommissionen har pålagt sig selv i form af god forvaltningsskik.

(jf. præmis 37)

Henvisning til: Domstolen, 1. december 1983, sag 190/82, Blomefield mod Kommissionen, Sml. s. 3981, præmis 20; Retten, 24. januar 1991, sag T-63/89, Latham mod Kommissionen, Sml. II, s. 19, præmis 25; Retten, 30. september 2003, sag T-296/01, Tatti mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 225, og II, s. 1093, præmis 43.

2.      Bedømmerne råder over en meget vid skønsbeføjelse i relation til bedømmelsen af den indsats, der er præsteret af de personer, de har til opgave at bedømme. Det tilkommer ikke Fællesskabets retsinstanser, bortset fra tilfælde af faktiske fejl, åbenbart urigtige skøn eller magtfordrejning, at kontrollere berettigelsen af en bedømmelse af en tjenestemands faglige kvalifikationer, når denne bedømmelse indebærer komplekse subjektive vurderinger, som ifølge selve deres beskaffenhed ikke kan kontrolleres objektivt.

(jf. præmis 62)

Henvisning til: Retten, 7. maj 2003, sag T-278/01, den Hamer mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 139, og II, s. 665, præmis 58; Retten, 13. juli 2006, sag T-165/04, Vounakis mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 61.

3.      Administrationen har pligt til at begrunde bedømmelsesrapporterne detaljeret og tilstrækkeligt. De generelle bemærkninger, der ledsager de analytiske vurderinger, skal gøre det muligt for den bedømte tjenestemand at bedømme berettigelsen heraf, således at Retten eventuelt kan udøve sin retslige kontrol, hvorfor det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem denne vurdering og de bemærkninger, der skal begrunde den.

I visse tilfælde skal begrundelsen desuden foretages med særlig omhu. Karriereudviklingsrapporten skal begrundes særligt med hensyn til Det Paritetiske Bedømmelsesudvalgs anbefalinger, såfremt appelbedømmeren har til hensigt ikke at følge dem, og såfremt udtalelsen indeholder specielle omstændigheder, som kan rejse tvivl om gyldigheden eller berettigelsen af den første vurdering, og som derfor fordrer en specifik vurdering fra appelbedømmeren vedrørende eventuelle konsekvenser, der må drages af disse omstændigheder.

(jf. præmis 63 og 83)

Henvisning til: Retten, 21. oktober 1992, sag T-23/91, Maurissen mod Revisionsretten, Sml. II, s. 2377, præmis 41; Retten, 12. juni 2002, sag T-187/01, Mellone mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 81, og II, s. 389, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis; Retten, 30. september 2004, sag T-16/03, Ferrer de Moncada mod Kommissionen, Sml. Pers. I‑A, s. 261, og II, s. 1163, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis; Vounakis mod Kommissionen, præmis 84.

4.      Det fremgår af artikel 7, stk. 4, i Kommissionens almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, at selvbedømmelsen har til formål at forberede den formelle samtale mellem tjenestemanden og bedømmeren. Det tilkommer følgelig ikke tjenestemanden at foretage sin bedømmelse, idet denne opgave henhører under den kompetence, der tilkommer bedømmeren, valideringsbedømmeren og appelbedømmeren.

(jf. præmis 81)