Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 26. maj 2005 af Den Italienske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-211/05)

(Processprog: italiensk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 26. maj 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Den Italienske Republik ved avvocato dello Stato Paolo Gentili.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Den anfægtede beslutning annulleres, og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagens genstand er Kommissionens beslutning K(2005) 591 endelig udg., hvorved to italienske skatteretlige foranstaltninger til fordel for selskaber, som opnår børsnotering inden for den i de samme foranstaltninger nævnte perioder, erklæres uforenelige med artikel 87 EF som statsstøtte. Disse foranstaltninger består i en nedsættelse for tre år af indkomstskatteprocenten og i udelukkelse fra den skattepligtige indkomst af de udgifter, der er forbundet med børsintroduktion af selskabet.

Ifølge Kommissionen er de pågældende foranstaltninger selektive, fordi de kun begunstiger de selskaber, som opnår børsnotering i den periode, der er angivet i de italienske bestemmelser, under udelukkelse af de selskaber, der allerede er børsnoterede, og dem, der vil kunne blive børsnoterede i andre perioder; foranstaltningerne kan dermed ikke anses for forenelige, fordi de ikke falder ind under nogle af de tilfælde, der nævnes i artikel 87, stk. 2 og 3, EF.

Den italienske regerings søgsmål er for det første rettet mod beslutningen ud fra et processuelt synspunkt, fordi Kommissionen har indledt proceduren efter artikel 88, stk. 2, EF uden forud at drøfte foranstaltningerne med den interesserede medlemsstat.

For det andet har sagsøgeren anført, at Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger vedrørende en tidligere, i det væsentlige tilsvarende foranstaltning, som Italien indførte i 1997.

For det tredje bestrider sagsøgeren, at foranstaltningerne er selektive. De henvender sig faktisk til en potentielt ubestemt kreds af adressater. Desuden står foranstaltningerne i sammenhæng med skattesystemet som helhed, fordi de tager hensyn til den omstændighed, at et selskab, der for nylig er blevet børsnoteret, for at opnå notering må afholde meget betydelige udgifter, som sætter det i en situation med reduceret indkomstmæssig kapacitet i forhold til dels ikke-noterede selskaber, dels selskaber, som allerede har været noteret i nogen tid og derfor har kunnet afskrive omkostningerne i forbindelse hermed. Den tidsmæssige begrænsning skyldes forpligtelsen til at opnå balance og foranstaltningens forsøgskarakter. Denne omstændighed kan således ikke i sig selv gøre en foranstaltning selektiv, som efter sin art ikke er det.

For det fjerde har sagsøgeren bestridt, at Kommissionen har godtgjort, at foranstaltningen er egnet til at fordreje konkurrencen og at påvirke samhandelen mellem medlemsstater.

For det femte og sidste har sagsøgeren anført, at foranstaltningen, hvis den anses for støtte, er forenelig med fællesmarkedet efter artikel 87, stk. 3, litra c). Den er nemlig en investeringsstøtte, ikke en driftsstøtte, og står i sammenhæng med det særlige økonomisk-politiske formål at fremme børsnotering af selskaber, som gavner systemets effektivitet, gennemsigtighed og konkurrencedygtighed.

____________