Sag anlagt den 11. marts 2010 - Conte m.fl. mod Rådet
(Sag T-121/10)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøgere: Giovanni Conte (Pomezia, Italien), Casa del Pescatore Soc. coop. rl (Civitanova Marche, Italien), Guidotti Giovanni & Figli Snc (Termoli, Italien), Organizzazione di produttori della pesca di Civitanova Marche Soc. coop. rl (Civitanova Marche, Italien) og Consorzio gestione mercato ittico Manfredonia Soc. coop. rl (Cogemim) (Manfredonia, Italien) (ved avvocati P. Cavasola, G. Micucci og V. Cannizzaro)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgernes påstande
Den anfægtede forordning annulleres.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Samtlige sagsøgere i denne sag tilhører fiskerisektoren og er underlagt forpligtelserne indeholdt i den anfægtede forordning.
Sagsøgerne har til støtte for deres påstande fremsat følgende anbringender:
1. Artikel 9, stk. 2 og 3, og artikel 10, stk. 1 og 2, i den anfægtede forordning er ugyldige for så vidt som disse bestemmelser for fiskerfartøjer med en længde på over 15 meter indeholder en ubetinget forpligtelse til at være udstyret med et dobbelt overvågningssystem: et satellitbaseret overvågningssystem som fastsat i artikel 9 og derudover et automatisk identifikationssystem. Der er tale om to forskellige overvågningssystemer, som i det væsentlige har den samme funktion. Denne forpligtelse er ikke tilstrækkeligt begrundet. Forpligtelsen er desuden i strid med proportionalitetsprincippet, i denne sag hvad angår spørgsmålet om hvorvidt foranstaltningen er nødvendig og egnet. Desuden udgør forpligtelsen til at være udstyret med et dobbelt overvågningssystem en økonomisk byrde for sagsøgerne, som er ubegrundet og urimelig.
2. Artikel 15 og 17 i den anfægtede forordning er ugyldige, for så vidt som der i henhold til disse bestemmelser består en forpligtelse for fiskerfartøjer med en længde på 12 meter eller derover til at indsende bestemte oplysninger dagligt og under alle omstændigheder inden anløb af havn og mindst fire timer inden anløb af havn. Ifølge sagsøgerne er denne forpligtelse urimelig, uforholdsmæssig og endog umulig at opfylde. Navnlig for små fiskerfartøjer, som udfører kystnært fiskeri i fiskerizoner, som befinder sig få timers sejlads fra havne, vil det være umuligt at opfylde denne forpligtelse, medmindre fiskerfartøjerne forbliver uden for havnen, indtil de pågældende frister er opfyldt.
3. Ordningen med overvågning og inspektioner er ugyldig, for så vidt som den anfægtede forordning indeholder en ubetinget forpligtelse til at give adgang til fartøjets rum og til filer og elektroniske dokumenter og til at acceptere forskellige former for inspektioner og forhør, som gennemføres af embedsmænd, som ikke har nogen tilladelse fra domstolene og som ikke kontrolleres af politimyndighederne. Retten til fortrolighed, til familieliv, til privatliv og retten til forsvar i deres forskellige former tilsidesættes derved. En sådan kontrol udgør en tilsidesættelse af ovennævnte grundlæggende rettigheder og vil i sidste ende som følge af dens indgribende karakter helt fratage den ret, som fiskerioperatører har til at udøve en økonomisk frihed, som er sikret ved de grundlæggende traktater, sit indhold. En specifik ugyldighedsgrund vedrører artikel 82, hvorefter de embedsmænd, som foretager inspektionerne, har kompetence til at træffe midlertidige beskyttelsesforanstaltninger vedrørende beviser for eventuelle overtrædelser.
4. Artikel 73, stk. 8, i den anfægtede forordning er ugyldig, for så vidt som medlemsstaterne i henhold til denne bestemmelse hos fiskerioperatørerne kan opkræve udgifterne til overvågningsordningen. Det anføres herved, at bestemmelsen klart er ugyldig, fordi den er i strid med princippet om en social fordeling af udgifter, som er nødvendige for fremme af offentlige interesser.
5. Artikel 92 i den anfægtede forordning er ugyldig, for så vidt som denne bestemmelse foreskriver et system for overførsel af ansvar for eventuelle tilsidesættelser, således at ansvaret - uanset hvem der har begået tilsidesættelsen - i sidste instans er hos ejeren af fiskerfartøjet eller eventuelle befuldmægtigede. Det anføres herved, at bestemmelsen er i strid med princippet om personligt ansvar, med princippet om beskyttelse af den private ejendomsret og med proportionalitetsprincippet, idet den fra et rationelt synspunkt ikke tilsigter at forhindre omgåelse af sanktionsordningen.
6. Artikel 103 i den anfægtede forordning er ugyldig, for så vidt som det følger af denne bestemmelse, at en medlemsstats undladelse af at opfylde de i forordningen fastsatte forpligtelser kan resultere i en suspension af den finansielle støtte, som er fastsat i forordning nr. 1198/2006
1 og 861/2006
2. Efter sagsøgernes opfattelse indebærer en suspension af støtten en overførsel af ansvaret fra staten til enkeltpersoner, som således må bære de skadelige følger af statens adfærd. En sådan overførsel af sanktioner udgør en tilsidesættelse af princippet om personligt ansvar og proportionalitetsprincippet.
7. Artikel 14, stk. 1-5, artikel 17, stk. 1, artikel 58, stk. 1-3, artikel 58, stk. 5, artikel 59, stk. 2 og 3, artikel 60, stk. 4 og 5, artikel 62, stk. 1, artikel 63, stk. 1, artikel 64 og 65, artikel 66, stk. 1 og 3, artikel 67, stk. 1, og artikel 68 i den anfægtede forordning er ugyldige. Sagsøgerne har herved gjort gældende, at nævnte forordning udelukkende har hjemmel i EF-traktatens artikel 37, som tillader udformning af en fælles fiskeripolitik, og at foranstaltningerne indeholdt i forordningen kun er berettigede, hvis de vedrører den fiskeripolitik, som er indført af fællesskabsinstitutionerne ved forskellige retsakter. Ovennævnte bestemmelser vedrører imidlertid ikke sektorer eller arter, som er reguleret ved den fælles fiskeripolitik, og falder derfor uden for anvendelsesområdet for artikel 37 TEF.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27.7.2006 om Den Europæiske Fiskerifond.2 - Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 af 22.5.2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten.