RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

21. juni 2011

Sag T-452/09 P

Eckehard Rosenbaum

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – tjenestemænd – indplacering i lønklasse ved ansættelsen – hensyntagen til den pågældendes erhvervserfaring – vedtægtens artikel 31 – begrundelsespligt«

Angående: Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 10. september 2009 i sag F-9/08, Rosenbaum mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 299, og II-A-1, s. 1617, med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald: Appellen forkastes. Eckehard Rosenbaum bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i appelsagen. Rådet for Den Europæiske Union, der intervenerede i første instans til støtte for Kommissionens påstande, bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – Personalerettens anvendelse af en indirekte begrundelse – lovlig – betingelser

(Statutten for Domstolen, art. 36 og bilag I, art. 7, stk. 1)

2.      Retspleje – dommes begrundelse – rækkevidde

(Statutten for Domstolen, art. 36 og bilag I, art. 7, stk. 1)

3.      Appel – anbringender – Rettens kontrol med Personalerettens bevisbedømmelse – udelukket, medmindre de er gengivet urigtigt

(Statutten for Domstolen, bilag I, art. 11, stk. 1)

4.      Appel – anbringender – anbringende rettet mod Personalerettens afgørelse om sagsomkostningerne – afvisning, såfremt alle øvrige anbringender forkastes

(Statutten for Domstolen, bilag I, art. 11, stk. 2)

1.      Begrundelsespligten pålægger ikke Personaleretten at foretage en udtømmende gennemgang af hvert enkelt af de argumenter, der er fremført af parterne i sagen. Begrundelsen kan således fremgå indirekte, forudsat at de berørte får kendskab til begrundelsen for, at afgørelsen er blevet truffet, og at den kompetente ret råder over de til udøvelse af sin prøvelsesret nødvendige oplysninger.

(jf. præmis 26)

Henvisning til: Domstolen, 7. januar 2004, forenede sager C-204/00 P, C-205/00 P, C-211/00 P, C-213/00 P, C-217/00 P og C-219/00 P, Aalborg Portland  m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 123, præmis 372; Domstolen, 8. februar 2007, sag C-3/06 P, Groupe Danone mod Kommissionen, Sml. I, s. 1331, præmis 46

2.      Personalerettens pligt til at begrunde sine afgørelser kan ganske vist ikke udstrækkes til et krav om, at den skal tage nærmere stilling til alle de argumenter, som påberåbes af parterne, navnlig når de ikke fremstår tilstrækkeligt klart og præcist og ikke er underbygget af udførlige beviser, men Personaleretten skal i det mindste efterprøve alle de overtrædelser, der er blevet gjort gældende for den.

(jf. præmis 35)

Henvisning til: Retten, 8. juni 2009, sag T-498/07 P, Krcova mod Domstolen, Sml. Pers. I-B-1, s. 35, og II-B-1, s. 197, præmis 34 og 35 og den deri nævnte retspraksis

3.      Det tilkommer alene Personaleretten at bedømme, om det er nødvendigt at supplere bevismaterialet i de sager, der forelægges til afgørelse. Spørgsmålet om, hvilken beviskraft dokumenterne i sagen har, henhører under den vurdering af de faktiske omstændigheder, som kun Personaleretten kan foretage, og som ikke er undergivet Rettens prøvelsesret under appelsagen, medmindre Personaleretten har foretaget en urigtig gengivelse af de forelagte beviser, eller det fremgår af de fremlagte dokumenter, at Personalerettens konstateringer er materielt urigtige.

(jf. præmis 41)

Henvisning til: Domstolen, 10. juli 2001, sag C-315/99 P, Ismeri Europa mod Revisionsretten, Sml. I, s. 5281, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis

4.      Det fremgår af artikel 11, stk. 2, i bilag I til statutten for Domstolen, at appel ikke kan iværksættes alene til forandring af afgørelser om sagsomkostningerne eller om disses størrelse. Det følger heraf, at såfremt alle de øvrige anbringender under en appelsag til prøvelse af en afgørelse fra Personaleretten forkastes, må en påstand om, at Personalerettens afgørelse vedrørende sagsomkostningerne er retsstridig, afvises.

(jf. præmis 46)

Henvisning til: Retten, 9. september 2009, sag T-375/08 P, Nijs mod Revisionsretten, Sml. Pers. I-B-1, s. 65, og II-B-1, s. 413, præmis 71 og den deri nævnte retspraksis