Appel iværksat den 9. november 2009 af Rinse van Arum til prøvelse af dom afsagt den 10. september 2009 af Personaleretten i sag F-139/07, van Arum mod Parlamentet

(Sag T-454/09 P)

Processprog: nederlandsk

Parter

Appellant: Rinse van Arum (Winksele, Belgien) (ved advocaat W. van den Muijsenbergh)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellantens påstande

Det fastslås, at de i søgsmålet fremførte anbringender og klagepunkter kan antages til realitetsbehandling.

Dommen afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 10. september 2009 i sag F-139/07 ophæves.

Idet Retten selv træffer afgørelse i sagen, annulleres afgørelsen vedrørende sagsøgerens bedømmelsesrapport.

Parlamentet tilpligtes at betale de omkostninger, som appellanten har afholdt for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for sin appel gjort følgende anbringender gældende:

-    Tilsidesættelse af artikel 1 og 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 43 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, samt af artikel 15, stk. 2, og artikel 87, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, og tilsidesættelse af bestemmelserne i vejledning om bedømmelse af tjenestemænd.

-    Tilsidesættelse af artikel 19 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser og af begrundelsespligten.

-    Tilsidesættelse af princippet om kontradiktorisk sagsbehandling, princippet om processuel ligestilling og af retten til forsvar.

-    Retskrænkelse grundet manglende sammenhæng mellem bedømmelsen og tildelingen af point, tilsidesættelse af retten til forsvar og af princippet om god forvaltningsskik.

-    Tilsidesættelse af vedtægtens artikel 90 grundet brugen af dokumenter, der ikke indgår i sagsakterne, og en tilsidesættelse af princippet om kontradiktorisk sagsbehandling samt omvendt bevisbyrde til skade for appellanten og en tilsidesættelse af begrundelsespligten.

-    Tilsidesættelse af omsorgspligten, idet bedømmeren i appelleddet under udvisning af manglende agtpågivenhed inddrog forkerte oplysninger og tilsidesatte bevisbyrdeprincipper.

-    Urigtig retsanvendelse og urigtig anvendelse af retspraksis og retlige principper hvad angår vedtægtens artikel 90, af omsorgspligten og pligten til agtpågivenhed og god forvaltningsskik samt af bevisbyrdeprincipper.

-    Retskrænkelse grundet Personalerettens uforståelige konklusioner og grundet en urigtig kvalificering af de faktiske omstændigheder, samt en tilsidesættelse af begrundelsespligten og af reglerne for god forvaltningsskik.

-    Urigtig fastsættelse af de faktiske omstændigheder.

____________