Language of document : ECLI:EU:T:2014:357

RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

26. maj 2014

Sag T-288/13 P

AK

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – bedømmelsesårene 2001/2002, 2004, 2005 og 2008 – karriereudviklingsrapporterne udfærdiget for sent – ikke-økonomisk skade – fortabelse af mulighed for forfremmelse – åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Tredje Afdeling) den 13. marts 2013 i sag F-91/10, AK mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af dommen.

Udfald:      Appellen forkastes. AK bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i forbindelse med denne sag.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – udfærdigelse – forsinkelse – tjenesteforsømmelse årsag til ikke-økonomisk skade – betingelser – tjenestemand, der er blevet pensioneret som følge af invaliditet – skadens omfang

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

2.      Tjenestemænd – forfremmelse – sammenlignende bedømmelse af fortjenester – administrationens skønsbeføjelse – rækkevidde – hensyntagen til bedømmelsesrapporter – andre forhold, der kan tages i betragtning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45, stk. 1)

3.      Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – kriterier fastsat af Personaleretten med henblik på at bestemme beløbet på den tilkendte skadeserstatning – Rettens efterprøvelse

1.      Med henblik på beregningen af den ikke-økonomiske skade, en tjenestemand har lidt som følge af de omhandlede manglende karriereudviklingsrapporter, har Personaleretten uden at begå en retlig fejl kunne fastslå, at den usikkerhed eller bekymring, den pågældende tjenestemand føler med hensyn til sin erhvervsmæssige fremtid, ikke gør det muligt at fastslå, at der foreligger en faktisk og reel ikke-økonomisk skade, efter tjenestemandens invalidepensionering, eftersom denne fremtid efter omhandlede begivenhed udelukkende er hypotetisk. Efter pensioneringen har karriereudviklingsrapporterne nemlig ikke haft nogen indflydelse på den pågældendes karriereforløb, og den skade, som kræves erstattet, skal være faktisk og reel.

(jf. præmis 42 og 45)

Henvisning til:

Domstolen: 21. februar 2008, sag C-348/06 P, Kommissionen mod Girardot, Sml. I, s. 833, præmis 54

Retten: 31. januar 2007, sag T-166/04, C mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 9, og II-A-2, s. 49, præmis 67 og den deri nævnte retspraksis

2.      I henhold til vedtægtens artikel 45, stk. 1, foretages forfremmelsen af en tjenestemand udelukkende på grundlag af en udvælgelse blandt de tjenestemænd, der har en minimumsanciennitet på to år i deres lønklasse; udvælgelsen sker blandt de tjenestemænd, der kan komme i betragtning ved forfremmelsen, efter sammenligning af deres fortjenester. Ved sammenligningen af deres fortjenester skal ansættelsesmyndigheden især tage hensyn til udtalelserne om tjenestemændene, brugen af andre sprog i udøvelsen af deres hverv end det sprog, som de har godtgjort, at de har indgående kendskab til, jf. vedtægtens artikel 28, litra f), og, efter omstændighederne, hvor stort ansvar de har. Foreligger der ingen karriereudviklingsrapport, er der intet til hinder for, at tjenestemanden for Personaleretten fører bevis for konkrete, faktiske og retlige elementer, der kan bevidne den pågældendes muligheder for at blive forfremmet. Det fremgår desuden af vedtægtens artikel 45, stk. 1, at sammenligningen af fortjenester ikke alene foretages på baggrund af udtalelserne om tjenestemændene, men især også på baggrund af de to andre kriterier.

(jf. præmis 50)

3.      Når Personaleretten har fastslået, at der foreligger et tab, er det den alene, der har kompetence til inden for rammerne af den nedlagte påstand at fastslå, hvorledes og i hvilket omfang skaden skal erstattes under forudsætning af, at disse – for at Retten kan udøve sin kontrol med Personalerettens domme – er tilstrækkeligt begrundede, ligesom de hvad angår vurderingen af tabet skal angive de kriterier, der er lagt til grund for opgørelsen af størrelsen af erstatningen.

(jf. præmis 57)

Henvisning til:

Retten: 8. september 2009, sag T-404/06 P, ETF mod Landgren, Sml. II, s. 2841, præmis 241 og den deri nævnte retspraksis