Sag anlagt den 6. juni 2011 - Heitkamp BauHolding mod Kommissionen

(Sag T-287/11)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Heitkamp BauHolding GmbH (Herne, Tyskland) (ved advokat W. Niemann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionen afgørelse af 26. januar 2011, som berigtiget den 15. april 2011, i sag C 72010, der så vidt sagsøgeren er bekendt endnu ikke er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.

Saneringsklausulen i § 8, litra c), stk. 1, litra a), i den tyske lov om selskabsskat (KStG) er ikke støtte som omhandlet i artikel 107 TEUF. Kommissionen har allerede ved klassificeringen af referencesystemet begået en fejl, idet den har taget udgangspunkt i referencesystemet "bestemmelser om indeholdelse af underskudsfradrag ved selskaber ved hvilke, der sker en aktieerhvervelse". I realiteten består referencesystemet derimod i en tidsubegrænset overførsel af tab, der også indenfor selskabsskatteretten gælder som et udtryk for det objektive nettoprincip.     

Den i KStG's § 8, litra c), fastsatte nedsættelse af de overførte tab skal derfor kvalificeres som en undtagelse, mens saneringsklausulen i KStG's § 8, litra c), stk. 1, litra a), på sin side som fravigelse fra denne undtagelse alene genindfører hovedreglen, hvilket indebærer, at princippet om ydeevne også finder anvendelse i tilfælde af sanering.

Kommissionen har ganske vist anført, at "referencesystemet danner det tyske selskabsskattesystem i sin nuværende udgave", men har imidlertid overset, at retstilstanden i Forbundsrepublikken er ændret ved lov om vækstfremme. Efter indførslen af klausulen om hvilende reserver i KStG's § 8, litra c), vil tab og overførte tab svarende til de hvilende reserver blive sikret i tilfælde af aktionærudskiftning ved en sund virksomhed. Klausulen om hvilende reserver kunne for så vidt for sunde virksomheder opfattes som modstykket til saneringsklausulen for nødlidende virksomheder, da virksomheder med behov for en omstrukturering i modsat fald endog strukturelt vil blive stillet dårligere.

Den af Kommissionen hævdede forskelsbehandling mellem økonomisk sunde virksomheder og virksomheder med behov for en omstrukturering som følge af saneringsklausulen udgør for så vidt ikke en selektiv foranstaltning, men er derimod udtryk for en konkretisering af det forfatningsretlige princip om ydeevne, der altid har været forankret i den tyske grundlov. Det drejer sig således om referencesystemets indre logik. Saneringsklausulen er for så vidt netop i overensstemmelse med grundprincipperne eller hovedlinjerne i den tyske ordning.

Indførelsen af saneringsklausulen i KStG's § 8, litra c), skal med udgangspunkt i de gældende principper i hvert fald anses for en foranstaltning "som måtte være berettiget ved ordningens karakter eller forvaltning", der netop på ny giver denne forvaltning delvis virkning.

____________