Language of document : ECLI:EU:T:2013:228





Rettens dom (Femte Afdeling) af 6. maj 2013 – Kieffer Omnitec mod Kommissionen

(Sag T-288/11)

»Offentlige tjenesteydelsesaftaler – udbudsprocedure– vedligeholdelse af HVAC-installationer, sprinklere og vandsanitære installationer i Joseph Bech-bygningen i Luxembourg – afvisning af tilbud fra en tilbudsgiver – ligebehandling – gennemsigtighed – proportionalitet – åbenbart urigtigt skøn – begrundelsespligt«

1.                     Offentlige indkøbsprocedurer i Den Europæiske Union – udbudsprocedure – offentlige aftaler, som fællesskabsinstitutionerne indgår – direktiverne om medlemsstaternes institutioners indgåelse af offentlige kontrakter vedrørende tjenesteydelser, leverancer og bygge- og anlægsarbejder finder ikke anvendelse – undtagelse – spørgsmål om de beløbsgrænser, der er afgørende for offentliggørelsesreglerne, valget af procedurer og de dertil hørende tidsfrister (Rådets forordning (EF) nr. 1605/2002, art. 105) (jf. præmis 23)

2.                     Offentlige indkøbsprocedurer i Den Europæiske Union – udbudsprocedure – forpligtelse til at overholde princippet om ligebehandling af de bydende – nødvendighed at sikre lige chancer og at overholde gennemsigtighedsprincippet – kriterier fastsat i udbudsbetingelserne – klar, præcis og utvetydig karakter – proportionalitet (Rådets forordning (EF) nr. 1605/2002, art. 89, stk. 1, og art. 92) (jf. præmis 25-29, 34 og 41)

3.                     Offentlige indkøbsprocedurer i Den Europæiske Union – indgåelse af en aftale efter udbud – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – grænser (jf. præmis 46 og 47)

4.                     Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – anbringende, som første gang er fremført i replikken – afvisning (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 72)

5.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om ikke at antage et bud inden for rammerne af en udbudsprocedure vedrørende levering af tjenesteydelser – vurdering i betragtning af de oplysninger, der var til sagsøgerens disposition på tidspunktet for anlæggelsen af søgsmålet [art. 296 TEUF; Rådets forordning (EF) nr. 1605/2002, art. 100, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 149, stk. 3, a)] (jf. præmis 79-84)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 1. april 2011 om afvisning af sagsøgerens bud i forbindelse med et offentligt udbud vedrørende indgåelse af en kontrakt om vedligeholdelse af HVAC-installationer, sprinklere og vandsanitære installationer i Joseph Bech-bygningen i Luxembourg (EUT 2010/S 241-367523) og tildeling af kontrakten til en anden budgiver.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

A+P Kieffer Omnitec Sàrl betaler sagens omkostninger.