Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upravno sodišče Republike Slovenije (Slovenien) den 25. marts 2021 – Republikken Slovenien

(Sag C-186/21)

Processprog: slovensk

Den forelæggende ret

Upravno sodišče Republike Slovenije

Parter i hovedsagen

Sagsøger: J.A.

Sagsøgt: Republikken Slovenien

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 8, stk. 3, litra d), i direktiv 2013/33 1 fortolkes således, at udtrykket »herunder« blandt de objektive kriterier udtrykkeligt omfatter den omstændighed, at »[ansøgeren] allerede har haft mulighed for adgang til asylproceduren«?

Såfremt dette spørgsmål skal besvares benægtende, skal artikel 8, stk. 3, litra d), i direktiv 2013/33 da fortolkes således, at frihedsberøvelse under de beskrevne omstændigheder kun er tilladt på grundlag af på forhånd fastsatte objektive kriterier og en forudgående konstatering af, at ansøgeren allerede har haft mulighed for at indgive en ansøgning om international beskyttelse, på grundlag af hvilken det kan konkluderes, at der er rimelig grund til at antage, at nævnte ansøgning kun er blevet indgivet for at forsinke eller forhindre en afgørelse om tilbagesendelse?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 26.6.2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdning) (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).