Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 11. marts 2021 – GM mod Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság m. fl.
(Sag C-159/21)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Fővárosi Törvényszék
Parter i hovedsagen
Sagsøger: GM
Sagsøgte: Országos Idegenrendészeti Főigazgatóság, Alkotmányvédelmi Hivatal og Terrorelhárítási Központ
Præjudicielle spørgsmål
Skal artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 1, litra d), og stk. 2, artikel 23, stk. 1, litra b), og artikel 45, stk. 1, samt stk. 3-5, i direktivet om asylprocedurer 1 – i lyset af artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) – fortolkes således, at disse bestemmelser, såfremt den i dette direktivs artikel 23, stk. 1, nævnte undtagelse vedrørende [hensynet til den nationale] sikkerhed finder anvendelse, kræver, at en myndighed i en medlemsstat, som har truffet afgørelse vedrørende international beskyttelse, hvorved den har afslået eller frataget denne status af hensyn til den nationale sikkerhed, og den specialiserede myndighed, som har fastslået den fortrolige karakter, skal sikre, at den berørte ansøger, flygtning eller udlænding, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, eller den pågældendes juridiske repræsentant, under alle omstændigheder har ret til adgang til i det mindste essensen af de fortrolige eller klassificerede informationer, som den afgørelse, der er truffet af ovennævnte hensyn, støtter sig på, og til at gøre brug af disse informationer i proceduren vedrørende afgørelsen, såfremt den ansvarlige myndighed har anført, at en sådan videregivelse ville være i strid med hensynet til den nationale sikkerhed?
Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, hvad skal der da præcist forstås ved »essensen« af de fortrolige grunde, som den pågældende afgørelse støtter sig på, ved anvendelsen af artikel 23, stk. 1, litra b), i direktivet om asylprocedurer, i lyset af chartrets artikel 41 og 47?
Skal kvalifikationsdirektivets artikel 14, stk. 4, litra a), og artikel 17, stk. 1, litra d) 2 , samt artikel 45, stk. 1, litra a), og stk. 3 og 4, i direktivet om asylprocedurer og 49. betragtning hertil fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning, hvorefter fratagelse af eller udelukkelse fra flygtningestatus eller status som udlænding, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, sker i kraft af en ubegrundet afgørelse, som udelukkende støtter sig på en automatisk henvisning til den specialiserede myndigheds ufravigelige og bindende udtalelse, som ligeledes er ubegrundet, og hvori det fastslås, at den nationale sikkerhed er bragt i fare?
Skal 20. og 34. betragtning til og artikel 4, artikel 10, stk. 2 og stk. 3, litra d), i direktivet om asylprocedurer samt kvalifikationsdirektivets artikel 14, [stk.] 4, litra a), og artikel 17, [stk.] 1, litra d), fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning, hvorefter den pågældende specialiserede myndighed foretager en undersøgelse af udelukkelsesgrunden og træffer afgørelse vedrørende realiteten i en procedure, som ikke er i overensstemmelse med de materielle og formelle bestemmelser i direktivet om asylprocedurer og i kvalifikationsdirektivet?
Skal kvalifikationsdirektivets artikel 17, stk. 1, litra b), fortolkes således, at den er til hinder for en udelukkelse, der støttes på et forhold eller en strafbar handling, som allerede var kendt inden afsigelsen af den endelige dom eller vedtagelsen af den endelige afgørelse om anerkendelse af flygtningestatus, men som ikke dannede grundlag for en udelukkelsesgrund, hverken i forbindelse med anerkendelsen af flygtningestatus eller med den subsidiære beskyttelse?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26.6.2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT 2013, L 180, s. 60).
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13.12.2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT 2011, L 337, s. 9).