Sag anlagt den 28. januar 2010 - ING Groep mod Kommissionen

(Sag T-33/10)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ING Groep NV (Amsterdam, Nederlandene) (ved lawyers O. Brouwer, M. Knapen og J. Blockx)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Annullation af den anfægtede beslutning bl.a. på grund af manglende eller utilstrækkelig begrundelse, for så vidt som beslutningen kvalificerer ændringen af CTI transaktionen som yderligere støtte på et beløb af 2 mia. EUR.

Annullation af den anfægtede beslutning bl.a. på grund af manglende eller utilstrækkelig begrundelse, for så vidt som Kommissionen har betinget godkendelsen af støtten af, at forbud mod prisførerskab, som fastsat i beslutningen og dennes bilag II, accepteres.

Annullation af den anfægtede beslutning bl.a. på grund af manglende eller utilstrækkelig begrundelse, for så vidt som Kommissionen har betinget godkendelsen af støtten af omstruktureringskrav, der går ud over, hvad der er passende og påkrævet i henhold til omstruktureringsmeddelelsen.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I forbindelse med uroen på de finansielle markeder i september/oktober 2008 indskød den nederlandske stat den 11. november 2008 10 mia. EUR i tier 1-kernekapital (herefter "CTI-transaktionen") i ING (herefter "sagsøger"). Denne støtteforanstaltning blev midlertidigt godkendt af Europa-Kommissionen den 12. november 2008 for en periode på seks måneder.

I januar 2009 accepterede den nederlandske stat at overtage den økonomiske risiko, der var forbundet med en del af sagsøgerens værdiforringede aktiver. Denne foranstaltning blev midlertidigt godkendt af Europa-Kommissionen den 31. marts 2009, hvorved den nederlandske stat forpligtede sig til at fremlægge en omstruktureringsplan vedrørende sagsøgeren. I oktober 2009 foretog sagsøgeren og den nederlandske stat en ændring af den oprindelige CTI-transaktion for at gøre en tidlig tilbagebetaling af det halve af CTI-kapitalindsprøjtningen mulig. En endelig udgave af sagsøgerens omstruktureringsplan blev fremlagt for Kommissionen den 22. oktober 2009.

Den 18. november 2009 vedtog Kommissionen den anfægtede beslutning, hvori den godkendte støtteforanstaltningen betinget af de omstruktureringsforpligtelser, der fremgår af beslutningens bilag I og II.

Med sit søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis annullation af beslutning nr. C 10/2009 (ex N 138/2009) af 18. november 2009 om Kongeriget Nederlandenes støtte til fordel i form af back-up facilitet for illikvide aktiver for sagsøgeren og omstruktureringsplan, for så vidt som den angiveligt i) kvalificerer ændringen af CTI-transaktionen som yderligere støtte på et beløb af 2 mia. EUR, ii) betinger godkendelsen af støtten af, at forbud mod prisførerskab accepteres, og iii) betinger godkendelsen af støtten af omstruktureringskrav, der går ud over, hvad der er passende og påkrævet i henhold til omstruktureringsmeddelelsen.

Sagsøgeren har anført, at den anfægtede beslutning delvis bør annulleres af følgende årsager:

Sagsøgeren har med det første anbringende vedrørende ændringen af CTI-transaktionen gjort gældende, at Kommissionen:

a) tilsidesatte artikel 107 TEUF ved at finde, at ændringen af CTI-transaktionen mellem sagsøgeren og den nederlandske stat udgjorde statsstøtte, og at Kommissionen

b) tilsidesatte princippet om påpasselighed og artikel 296 TEUF som følge af undladelsen af omhyggeligt og upartisk at undersøge alle de relevante forhold i den individuelle sag, at høre de berørte personer og at give en tilstrækkelig begrundelse for den anfægtede beslutning.

Sagsøgeren har med det andet anbringende vedrørende forbuddet mod prisførerskab for ING og ING Direct anført, at Kommissionen:

a) tilsidesatte princippet om god forvaltningsskik, idet den ikke omhyggeligt og upartisk havde undersøgt alle relevante forhold i den individuelle sag, og at Kommissionen endvidere tilsidesatte pligten til at give en tilstrækkelig begrundelse for beslutningen,

b) tilsidesatte proportionalitetsprincippet ved at betinge godkendelsen af støtteforanstaltningen af forbud mod prisførerskab, hvilket ikke er tilstrækkeligt, nødvendigt eller forholdsmæssigt,

c) tilsidesatte artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF og begik fejl i anvendelsen af de principper og retningslinjer, der er fastsat i omstruktureringsmeddelelsen.

Sagsøgeren har med det tredje anbringende vedrørende uforholdsmæssige omstruktureringskrav gjort gældende, at beslutningen er behæftet med:

a) en skønsfejl, idet Kommissionen udregnede det absolutte og det relative støttebeløb forkert og tilsidesatte proportionalitetsprincippet og princippet om god forvaltningsskik ved at kræve urimelig omstrukturering uden omhyggeligt og upartisk at have undersøgt alle de relevante forhold, der var blevet fremlagt for den, og

b) en skønsfejl og utilstrækkelig begrundelse, idet den ved vurderingen af den påkrævede omstrukturering afviger fra omstruktureringsmeddelelsen.

____________