Language of document :

Rettens dom af 4. oktober 2016 – Lidl Stiftung mod EUIPO – Horno del Espinar (Castello)

(Sag T-549/14) 1

(EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket Castello – det ældre nationale figurmærke og EU-figurmærke Castelló – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Lidl Stiftung & Co. KG (Neckarsulm, Tyskland) (ved advokaterne M. Wolter, M. Kefferpütz og A. Marx)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (først ved P. Geroulakos og D. Botis, derefter ved D. Botis og endeligt ved D. Gája som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Horno del Espinar, SL (El Espinar, Spanien)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 22. april 2014 af Andet Appelkammer ved EUIPO (forenede sager R 1233/2013-2 og R 1258/2013-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Horno del Espinar og Lidl Stiftung & Co.

Konklusion

1)    Afgørelse truffet den 22. april 2014 af Andet Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (forenede sager R 1233/2013-2 og R 1258/2013-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Horno del Espinar, SL og Lidl Stiftung & Co KG annulleres, for så vidt som appelkammeret lagde til grund, at der foreligger en risiko for forveksling for så vidt angår dybfrosne frugter og grøntsager i klasse 29 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som ændret og revideret.

2)    I øvrigt frifindes EUIPO.

3)    Lidl Stiftung & Co. KG bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af de af EUIPO afholdte omkostninger.

4)    EUIPO bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 351 af 6.10.2014.