Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 13. maj 2004 af Asklepios Kliniken GmbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-167/04)

(Processprog: tysk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 13. maj 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Asklepios Kliniken GmbH ved Rechtsanwalt K. Füßer, som befuldmægtiget.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af artikel 88 EF og artikel 10, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999, idet den ikke har truffet beslutning i henhold til artikel 4, stk. 2, 3 eller 4, i forordning (EF) nr. 659/1999 vedrørende den klage, sagsøgeren indgav den 20. januar 2003.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren er et selskab, som er stiftet på privatretligt grundlag og er 100% privatejet, og som har specialiseret sig i drift af sygehuse. Selskabet har siden januar 2003 forsøgt at få Kommissionen til at træffe beslutning i henhold til artikel 4, stk. 2, 3 eller 4, i forordning (EF) nr. 659/1999 vedrørende en påstået praksis for ydelse af statsstøtte til fordel for de offentligt ejede sygehuse i Forbundsrepublikken Tyskland.

Sagsøgeren har gjort gældende, at de privatejede sygehuse i det væsentlige finansieres gennem vederlag, som ydes på grundlag af refusionsaftaler indgået med de kompetente sygekasser og disses centralorganisationer samt evt. gennem direkte tilskud til opførelse af sygehuse, som ydes på grundlag af den pågældende delstats sygehusfinansieringsplan. Offentligt ejede sygehuse kan derimod herudover påregne, at de driftstab, som ofte opstår for sådanne sygehuse, vil blive dækket af de pågældende offentlige ejere. Efter sagsøgerens opfattelse udgør disse ydelser statsstøtte i artikel 87, stk. 1, EF's forstand, som for det første skal anmeldes i henhold til artikel 88, stk. 3, EF, og for det andet er uforenelig med fællesmarkedet.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at selskabets påstand må tages til følge, fordi Kommissionen har forholdt sig passiv, selv om den er blevet opfordret til at handle og havde pligt hertil på tidspunktet for opfordringen.

____________