RETTENS DOM (Femte Afdeling)
18. oktober 2023 (*)
»Personalesag – tjenestemænd – ansættelse – intern udvælgelsesprøve COM/1/AD 10/18 – afgørelse om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten – ligebehandling – stabilitet i udvælgelseskomitéens sammensætning – fuld prøvelsesret – ikke-økonomisk skade«
I sag T-535/22,
NZ, ved advokat H. Tagaras,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved M. Brauhoff, T. Lilamand, I. Melo Sampaio og L. Vernier, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
har
RETTEN (Femte Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, J. Svenningsen (refererende dommer), og dommerne C. Mac Eochaidh og J. Martín y Pérez de Nanclares,
justitssekretær: fuldmægtig H. Eriksson,
på grundlag af den skriftlige forhandling
efter retsmødet den 11. juli 2023,
afsagt følgende
Dom
1 Sagsøgeren, NZ, har med sit søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF nedlagt påstand om annullation af udvælgelseskomitéens afgørelse af 10. februar 2022 om afslag på hendes anmodning om fornyet gennemgang af udvælgelseskomitéens afgørelse af 6. februar 2020 om ikke at opføre hendes navn på reservelisten for den interne udvælgelsesprøve COM/1/AD 10/18 (herefter »afgørelsen af 10. februar 2022«).
I. Sagens baggrund
2 Den 20. november 2018 offentliggjorde Europa-Kommissionen i henhold til artikel 29, stk. 1, litra d), i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) en meddelelse om intern udvælgelsesprøve baseret på kvalifikationsbeviser eller på prøver med henblik på oprettelse af en reserveliste til ansættelse af administratorer i lønklasserne AD 10 (COM/1/AD 10/18) og AD 12 (COM/2/AD 12/18) på fem områder.
3 Sagsøgeren og 217 andre personer indgav ansøgning til den interne udvælgelsesprøve COM/1/AD 10/18 på området »Koordinering, kommunikation, forvaltning af menneskelige og budgetmæssige ressourcer, revision« (herefter »det omhandlede område«), for hvilket ansættelsesmyndigheden ønskede at oprette en reserveliste med 16 beståede ansøgere.
4 Ved skrivelse af 10. oktober 2019 fik sagsøgeren meddelelse om, at hun havde opnået en af de bedste karakterer ved udvælgelsen efter kvalifikationer, og at hun opfyldte de fastsatte betingelser for at blive indkaldt til at deltage i den mundtlige prøve.
5 Den 28. november 2019 aflagde hun den mundtlige prøve. I alt 43 ansøgere bestod den mundtlige prøve mellem den 28. november og den 13. december 2019.
6 Ved skrivelse af 6. februar 2020 besluttede udvælgelseskomitéen ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten med den begrundelse, at hun havde opnået en samlet bedømmelse på 15,5/20 ved den mundtlige prøve, som lå under tærsklen på 16/20, som skulle være opnået for at blive opført blandt de 16 bedste ansøgere (herefter »afgørelsen af 6. februar 2020«).
7 Ved skrivelse af 14. februar 2020 anmodede sagsøgeren om, at afgørelsen af 6. februar 2020 blev taget op til fornyet overvejelse. Denne anmodning om fornyet gennemgang blev afslået ved udvælgelseskomitéens afgørelse af 29. april 2020, til prøvelse af hvilken sagsøgeren anlagde sag i henhold til artikel 270 TEUF.
8 Ved dom af 6. oktober 2021, NZ mod Kommissionen (T-668/20, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:667), annullerede Retten afgørelsen af 29. april 2020 med den begrundelse, at denne afgørelse var behæftet med en utilstrækkelig begrundelse.
9 Til opfyldelse af dom af 6. oktober 2021, NZ mod Kommissionen (T-668/20, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:667), meddelte udvælgelseskomitéen ved afgørelse af 10. februar 2022, vedtaget ved en skriftlig procedure, sagsøgeren, at den havde besluttet at afslå hendes anmodning om fornyet gennemgang af 14. februar 2020 med den begrundelse, at den karakter, der var opnået ved den mundtlige prøve (15,742/20, afrundet til 15,5/20), var lavere end den minimumskarakter, der kræves for at blive opført på reservelisten (15,75/20, afrundet til 16/20).
10 Den 16. marts 2022 indgav sagsøgeren i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, en klage over afgørelsen af 10. februar 2022, som ansættelsesmyndigheden afslog ved afgørelse af 19. juli 2022 (herefter »afgørelsen om afslag på klagen«).
II. Parternes påstande
11 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Afgørelsen af 10. februar 2022 og afgørelsen om afslag på klagen samt subsidiært afgørelsen af 6. februar 2020 annulleres.
– Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagsøgerens omkostninger.
12 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
III. Retlige bemærkninger
A. Tvistens genstand
13 Det bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at når en ansøger til en udvælgelsesprøve anmoder om en fornyet vurdering af en afgørelse truffet af en udvælgelseskomité, er det den afgørelse, som udvælgelseskomitéen har truffet efter en fornyet vurdering af ansøgerens situation, som er den akt, der går ham imod, i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, eller i givet fald artikel 91, stk. 1. Afgørelsen truffet efter fornyet behandling træder dermed i stedet for udvælgelseskomitéens oprindelige afgørelse (jf. dom af 6.10.2021, NZ mod Kommissionen, T-668/20, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:667, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis).
14 I det foreliggende tilfælde må det derfor fastslås, at den retsakt, der går imod sagsøgeren, er afgørelsen af 10. februar 2022 (herefter »den anfægtede afgørelse«).
15 Hvad angår de påstande, der er rettet mod afgørelsen om afslag på klagen, bemærkes, at en administrativ klage som omhandlet i vedtægtens artikel 90, stk. 2, og en udtrykkelig eller stiltiende afvisning heraf udgør en integrerende del af en indviklet procedure og blot er en forudgående betingelse for at anlægge sag ved Unionens retsinstanser. Under disse omstændigheder har det indbragte søgsmål, selv om det formelt vedrører klagens afvisning, til følge, at Unionens retsinstanser skal prøve den akt, der indeholder det klagepunkt, som klagen omhandlede, undtagen i det tilfælde, hvor afvisningen af klagen har en anden rækkevidde end den akt, som har været genstand for klagen (jf. dom 21.5.2014, Mocová mod Kommissionen, T-347/12 P, EU:T:2014:268, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).
16 Enhver afgørelse om afvisning, hvad enten den er stiltiende eller udtrykkelig, bekræfter nemlig blot – såfremt det er en ren afvisning – den akt eller den undladelse, som sagsøgeren klager over, og er isoleret set ikke en anfægtelig akt (jf. dom af 12.9.2019, XI mod Kommissionen, T-528/18, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:594, præmis 20 og den deri nævnte retspraksis), således at de påstande, der er rettet mod denne afgørelse uden selvstændigt indhold i forhold til den oprindelige afgørelse, skal anses for rettet mod den oprindelige retsakt.
17 I modsætning til det af sagsøgeren anførte har afgørelsen om afslag på klagen i denne henseende ikke en anden rækkevidde end den anfægtede afgørelse, eftersom ansættelsesmyndigheden bekræfter udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at opføre hendes navn på reservelisten. Alene den omstændighed, at ansættelsesmyndigheden som svar på klagen er blevet foranlediget til at supplere eller ændre begrundelsen for den anfægtede afgørelse, kan ikke begrunde, at afslaget på denne klage skal anses for en selvstændig retsakt, der går imod sagsøgeren. Begrundelsen for det nævnte afslag må nemlig anses for at indgå i den anfægtede afgørelse, som denne klage er rettet imod (jf. i denne retning dom af 6.7.2022, VI mod Kommissionen, T-20/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:427, præmis 17 og den deri nævnte retspraksis).
18 Det foreliggende søgsmål skal følgelig anses for at være rettet mod den anfægtede afgørelse, hvis lovlighed skal undersøges under hensyntagen til begrundelsen i afgørelsen om afslag på klagen.
B. Realiteten
1. Annullationspåstanden
19 Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål gjort syv anbringender gældende.
20 Med det tredje anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, idet udvælgelseskomitéen ikke forblev tilstrækkeligt stabil i sin sammensætning under den mundtlige prøve, og idet de af denne udvælgelseskomité trufne samordningsforanstaltninger, selv om de måtte anses for godtgjort, var utilstrækkelige og mangelfulde.
21 Kommissionen har bestridt denne argumentation.
22 Kommissionen er af den opfattelse, at udvælgelseskomitéen fungerede på en stabil måde under de mundtlige prøver med en formandssuppleant, der udførte koordinerende funktioner, og en kerne af meget tilstedeværende eksaminatorer.
23 Denne stabilitet i udvælgelseskomitéen kræver ikke, at der træffes de samme strenge koordineringsforanstaltninger som dem, der finder anvendelse på almindelige udvælgelsesprøver med et assessmentcenter, der er afholdt siden 2010. Kommissionen er i denne forbindelse af den opfattelse, at udvælgelseskomitéen har truffet de tilstrækkelige koordineringsforanstaltninger til at sikre, at princippet om ligebehandling af ansøgerne overholdes.
24 Sagsøgeren har under alle omstændigheder ikke godtgjort, hvorledes en ændring i udvælgelseskomitéens sammensætning, såfremt den måtte anses for godtgjort, kunne have påvirket hendes rettigheder.
a) Indledende bemærkninger
25 Indledningsvis skal det bemærkes, at den forpligtelse til at ansætte tjenestemænd, der opfylder de højeste krav til kompetence, arbejdsindsats og integritet, i medfør af vedtægtens artikel 27, indebærer, at ansættelsesmyndigheden og udvælgelseskomitéen under udøvelsen af deres beføjelser skal sikre, at udvælgelsesprøverne afholdes i overensstemmelse med princippet om ligebehandling af ansøgerne og princippet om objektivitet ved bedømmelsen (jf. dom af 6.7.2022, VI mod Kommissionen, T-20/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:427, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).
26 For at sikre, at udvælgelseskomitéens vurderinger af alle de ansøgere, der har deltaget i prøverne, foretages under overholdelse af betingelserne om lighed og objektivitet, er det vigtigt, at bedømmelseskriterierne er ensartede og anvendes konsekvent på disse ansøgere. Dette forudsætter bl.a., at sammensætningen af udvælgelseskomitéen så vidt muligt forbliver stabil i forbindelse med afholdelsen af udvælgelsesprøvens prøver (jf. dom af 7.2.2002, Felix mod Kommissionen, T-193/00, EU:T:2002:29, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis; jf. også i denne retning dom af 6.7.2022, VI mod Kommissionen, T-20/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:427, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).
27 Dette krav gælder i særdeleshed i forbindelse med mundtlige prøver som dem, der er genstand for denne sag, idet disse prøver efter deres art er mindre standardiserede end de skriftlige prøver (jf. dom af 13.1.2021, Helbert mod EUIPO, T-548/18, EU:T:2021:4, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis).
28 Det blev imidlertid fastslået, at opretholdelsen af en stabil sammensætning af udvælgelseskomitéen under prøverne ikke var et krav i sig selv, men et middel til at sikre overholdelsen af ligebehandlingsprincippet, sammenhæng i pointtildelingen og objektivitet i bedømmelsen (jf. i denne retning dom af 6.7.2022, VI mod Kommissionen, T-20/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:427, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).
29 Udvælgelseskomitéen kan således med andre midler sikre sammenhæng i pointtildelingen og objektivitet i bedømmelsen. Navnlig i betragtning af det i forhold til afholdelsen af en udvælgelsesprøve og tilrettelæggelsen af udvælgelseskomitéens arbejde, at stabiliteten i juryens sammensætning kun opretholdes i visse nøglefaser af udvælgelsesprøven (jf. i denne retning dom af 6.7.2022, VI mod Kommissionen, T-20/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:427, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis). Selv om udvælgelseskomitéens sammensætning ikke forblev stabil under prøverne, kan ligebehandling af ansøgerne derfor sikres, hvis udvælgelseskomitéen etablerer den nødvendige koordinering for at garantere en konsekvent anvendelse af bedømmelseskriterierne (jf. i denne retning dom af 12.3.2008, Giannini mod Kommissionen, T-100/04, EU:T:2008:68, præmis 208-216).
30 I det foreliggende tilfælde udelukkede ansættelsesmyndigheden ved at beslutte, at udvælgelsesprøven skulle omfatte fem forskellige områder og fem forskellige reservelister, der hver indeholdt et forskelligt antal beståede ansøgere, og idet den desuden præciserede, at ansøgerne kun kunne tilmelde sig et enkelt område, enhver mulighed for at sammenligne ansøgerne på de fem områder i den pågældende interne udvælgelsesprøve. Det er således kun i forhold til de ansøgere, der har valgt det pågældende område, at det skal efterprøves, om ligebehandlingsprincippet er blevet overholdt.
b) Spørgsmålet om, hvorvidt der skete en ændring i udvælgelseskomitéens sammensætning under de mundtlige prøver
31 Det skal indledningsvis undersøges, om udvælgelseskomitéen fungerede på en stabil måde under de mundtlige prøver.
32 I det foreliggende tilfælde har Kommissionen i retsmødet anført, at udvælgelseskomitéen efter pensioneringen af ét af udvælgelseskomitéens medlemmer endelig bestod af ti medlemmer under de mundtlige prøver. Disse prøver fandt sted over ni dage mellem den 28. november og den 13. december 2019, og hvorunder der var 43 ansøgere til samtale.
33 Det må indledningsvis konstateres, at ved udvælgelseskomitéens afgørelse af 5. september 2019 blev A, én af de to stedfortrædende formænd, udpeget som formand for udvælgelseskomitéen på det omhandlede område. Det fremgår i øvrigt af oversigten over udvælgelseskomitéens daglige sammensætning, at de stedfortrædende formænd spillede en større rolle end normalt, eftersom de deltog i langt størstedelen af de mundtlige prøver.
34 Selv om en formandssuppleant for en udvælgelseskomité kan kun optræde som formand, når formanden er trådt tilbage, eller når det viser sig, at det som følge af begivenheder, som ikke er afhængige af administrationens vilje, er umuligt for formanden at fungere, bringer den omstændighed, at udvælgelseskomitéen har besluttet, at formandskabet for et af udvælgelsesprøvens områder systematisk skal varetages af formandssuppleanten, hvis egnethed til at lede udvælgelseskomitéens arbejde ikke er bestridt af sagsøgeren, ikke i sig selv udvælgelsesprøvens lighed og objektivitet i fare. Det samme ræsonnement gælder for de øvrige stedfortrædende formænd i udvælgelseskomitéen, hvis egnethed til at udføre deres opgaver ikke er draget i tvivl. Beslutningen om at have en jury, der består af et stabilt antal kvalificerede medlemmer, kan nemlig kun styrke betingelserne for ligebehandling af alle ansøgere inden for samme område (jf. analogt dom af 10.11.2004, Vonier mod Kommissionen, T-165/03, EU:T:2004:331, præmis 37-41).
35 Når dette er sagt, fremgår det af oversigten over udvælgelseskomitéens daglige sammensætning, at udvælgelseskomitéen ud af kun ni dages prøver deltog i ti forskellige sammensætninger af tre medlemmer. I øvrigt har intet medlem, hverken ordinært medlem eller formandssuppleant, deltaget i samtlige prøver.
36 Det følger heraf, at selv om der var tale om en udvælgelsesprøve med begrænset deltagelse, der fandt sted over en kort periode, var der betydelige ændringer i udvælgelseskomitéens sammensætning.
37 Som Kommissionen har fremhævet, er en vis ændring i udvælgelseskomitéens sammensætning ganske vist tilladt i de almindelige udvælgelsesprøver med mange deltagere, henset til de praktiske vanskeligheder, der er forbundet med afholdelsen af disse udvælgelsesprøver. I den foreliggende sag var der imidlertid tale om en intern udvælgelsesprøve, der i sagens natur indebar en mindre deltagelse på dette stadium af udvælgelsesprøven.
38 Det er derfor tilladt at kræve en større grad af stabilitet i udvælgelseskomitéens sammensætning ved en sådan intern udvælgelsesprøve end ved en almindelig udvælgelsesprøve med et stort antal deltagere (jf. i denne retning dom af 29.9.2010, Brune mod Kommissionen, F-5/08, EU:F:2010:111, præmis 62).
39 Henset til denne betydelige ændring i udvælgelseskomitéens sammensætning skal der dog, henset til den afgørende rolle, som formanden spiller, tages hensyn til tilstedeværelsen af formandssuppleanten A, der blev udpeget som formand for udvælgelseskomitéen for det omhandlede område.
40 Formanden skal principielt deltage i alle prøverne for at koordinere juryens arbejde og sikre, at den anvender de samme bedømmelseskriterier ensartet og foretager en sammenlignende vurdering af alle ansøgerne (jf. dom af 29.9.2010, Brune mod Kommissionen, F-5/08, EU:F:2010:111, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).
41 I det foreliggende tilfælde var A fraværende ved prøverne den 6. og den 13. december 2019 dels på grund af interessekonflikter, dels på grund af, at han ikke var til rådighed. Han ledede således 33 ud af 43 samtaler.
42 Ganske vist er et fravær ikke i sig selv nok til at føre til et brud på princippet om ligebehandling (jf. i denne retning dom af 29.9.2010, Brune mod Kommissionen, F-5/08, EU:F:2010:111, præmis 51). Udvælgelseskomitéens formands fravær påvirker nemlig ikke pointtildelingens sammenhæng og bedømmelsens objektivitet, såfremt den formandssuppleant, som erstatter ham ved disse fravær, ligeledes var til stede under en del af de prøver, som han ledede, med henblik på at sidestille udvælgelseskomitéens retningslinjer for bedømmelse, således som de er blevet anvendt af den faste formand (jf. i denne retning dom af 12.3.2008, Giannini mod Kommissionen, T-100/04, EU:T:2008:68, præmis 211).
43 Som følge af udvælgelseskomitéens valg af formandssuppleant til at lede udvælgelseskomitéen på det pågældende område kunne udvælgelseskomitéen imidlertid ikke selv erstatte denne med sin formandssuppleant.
44 Endvidere blev A på de to fraværsdage hver gang erstattet af to forskellige personer, nemlig B, den faste formand, og derefter C, den anden formandssuppleant, hvor den ene afløste om morgenen og den anden om eftermiddagen. Disse to personer deltog i øvrigt ikke i nogen af de prøver, der blev ledet af A med henblik på at sidestille bedømmelsesretningslinjerne og herved sikre kontinuiteten i udvælgelseskomitéens vurderinger og sikre en sammenhængende og objektiv anvendelse af bedømmelseskriterierne.
45 Retten bemærker i denne forbindelse, at A’s fravær kunne forudses, i det mindste for så vidt angår fravær på grund af en interessekonflikt, således at udvælgelseskomitéen kunne have organiseret sig anderledes med henblik på at sikre kontinuiteten i udvælgelseskomitéens vurderinger og en ensartet anvendelse af bedømmelseskriterierne.
46 Endelig er det, uanset hvor ofte formanden har deltaget i udvælgelseskomitéens arbejde med prøverne, et krav, at et stort antal eksaminatorer har været til stede, for at sikre en sammenhængende bedømmelse af resultaterne, og at ansøgernes resultater kan sammenlignes (jf. dom af 29.9.2010, Honnefelder mod Kommissionen, F-41/08, EU:F:2010:112, præmis 48).
47 Det fremgår i denne forbindelse af oversigten over udvælgelseskomitéens daglige sammensætning, at de to medlemmer af udvælgelseskomitéen, der var mest tilstedeværende, kun deltog i henholdsvis seks dages (27 samtaler ud af 43) og fire dages (22 samtaler ud af 43) prøver. Da der er tale om en intern udvælgelsesprøve, der i sagens natur indebærer, at et begrænset antal ansøgere deltager, er denne deltagelse utilstrækkelig.
48 Det fremgår indledningsvis af en samlet undersøgelse af afholdelsen af de mundtlige prøver i forbindelse med denne udvælgelsesprøve med begrænset deltagelse, at udvælgelseskomitéen deltog i ti forskellige kurser på ni dage, dernæst, at A var fraværende i to prøvedage uden at blive erstattet af en anden formand, der havde deltaget i en del af de samtaler, som han havde ledet med henblik på at sidestille bedømmelsesretningslinjerne, og endelig, at deltagelsen for de to medlemmer af udvælgelseskomitéen, der udgjorde »kernen af eksaminatorer«, ikke var særlig høj for en udvælgelsesprøve med begrænset deltagelse som den omhandlede.
49 Under disse omstændigheder må det konkluderes, at udvælgelseskomitéen i modsætning til, hvad Kommissionen har anført, ikke fungerede tilstrækkeligt stabilt under de mundtlige prøver.
50 I overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i præmis 28 og 29 ovenfor, kan denne konklusion imidlertid ikke i sig selv medføre annullation af den anfægtede afgørelse.
c) Opretholdelse af stabiliteten i udvælgelseskomitéens sammensætning i udvælgelsesprøvens vigtigste faser og de af udvælgelseskomitéen vedtagne koordineringsforanstaltninger
51 Det skal undersøges, om udvælgelseskomitéen har opretholdt en stabil sammensætning i udvælgelsesprøvens vigtigste faser og truffet de koordineringsforanstaltninger, der er nødvendige for, at den kan udføre sit arbejde under overholdelse af princippet om ligebehandling af ansøgerne.
52 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at de koordineringsforanstaltninger, som Kommissionen har henvist til, adskiller sig fra dem, der er indført med henblik på de mundtlige prøver, der afholdes i forbindelse med almindelige udvælgelsesprøver, der anvender et assessmentcenter. I disse udvælgelsesprøver er der navnlig fastsat en række foranstaltninger, der har til formål at afhjælpe forskellene i den kognitive forudindtagethed, der generelt kan konstateres hos bedømmere, og således sikre en sammenhængende bedømmelse (jf. i denne retning, De Mendoza Asensi mod Kommissionen, F-127/11, EU:F:2014:14, præmis 24-26), som savnes i den foreliggende sag.
53 I det foreliggende tilfælde har Kommissionen udelukkende påberåbt sig den omstændighed, at udvælgelseskomitéen regelmæssigt mødtes før, under og efter de mundtlige prøver. Ansættelsesmyndigheden anførte i denne forbindelse i afgørelsen om afslag på klagen, at bedømmelsens stabilitet og objektivitet var blevet sikret ved anvendelse af det samme materiale, som var blevet fastlagt ved konsensus, og at hele udvælgelseskomitéen havde holdt møde for at træffe afgørelse om proceduren for de mundtlige prøver, samle de individuelle karakterer og godkende reservelisten.
54 Retten har i denne forbindelse fastslået, at Kommissionen skal godtgøre, at de planlagte koordineringsmøder har fundet sted, og at samtlige medlemmer af udvælgelseskomitéen, dvs. formanden, formandssuppleanterne og bedømmerne, faktisk deltog i disse møder, hvilket skal undersøges på grundlag af de dokumenter, som Kommissionen har fremlagt, og listerne over deltagelse i disse møder (jf. dom af 6. juli 2022, VI mod Kommissionen, T-20/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:427, præmis 58).
1) De møder, der fandt sted inden de mundtlige prøver
55 Det bemærkes indledningsvis, at udvælgelseskomitéens sammensætning har ændret sig i løbet af udvælgelsesproceduren. Kommissionen har navnlig i retsmødet bekræftet, at tre medlemmer af udvælgelseskomitéen, herunder A, blev udpeget den 5. september 2019 eller efter denne dato. De deltog således ikke i udvælgelseskomitéens koordineringsmøder før denne dato.
56 Hvad angår de møder, der fandt sted inden de mundtlige prøver, fremgår det for det første af sagsakterne, at udvælgelseskomitéen mødtes den 13. marts 2019 for at deltage i en uddannelse afholdt af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO), som indeholdt adskillige praktiske oplysninger om udvælgelsesprocedurens forløb. Der blev ikke vedtaget nogen koordineringsforanstaltninger på dette møde.
57 For det andet mødtes udvælgelseskomitéen den 11. og den 29. april 2019 for at følge et kursus i teknikker og god praksis i forbindelse med samtalen samt for at forberede indholdet af den mundtlige prøve og vægtningen af de forskellige elementer heri. Det fremgår ligeledes af referatet af disse to møder, at udvælgelseskomitéen begyndte at udarbejde indholdet af den mundtlige prøve, navnlig vægtningen af de forskellige elementer i denne prøve samt de spørgsmål, ansøgerne skulle stilles. Det var i øvrigt fastsat, at de endelige udgaver af vægtningen, samtalen og præsentationen skulle færdiggøres på et plenarmøde, der var planlagt til maj 2019.
58 Ud over de tre medlemmer af udvælgelseskomitéen, som endnu ikke var blevet udpeget til at deltage i udvælgelseskomitéens arbejde, var en suppleant imidlertid fraværende på mødet den 29. april 2019. Kommissionen har i retsmødet i øvrigt bekræftet, at der ikke fandt noget møde sted i maj 2019.
59 For det tredje mødtes udvælgelseskomitéen under et møde den 5. september 2019 for at udpege en ny formandssuppleant, der skulle være ansvarlig for udvælgelseskomitéens arbejde på det pågældende område. Under dette møde blev der ikke truffet nogen anden afgørelse vedrørende de mundtlige prøver på dette område, hvorunder fire medlemmer af udvælgelseskomitéen, som den i sidste ende var sammensat, ikke var til stede.
60 For det fjerde mødtes udvælgelseskomitéen den 27. september og den 4. oktober 2019. I modsætning til, hvad Kommissionen har hævdet, fremgår det imidlertid af referaterne af disse møder, at indholdet af de mundtlige prøver ikke blev drøftet under disse møder.
61 For det femte har Kommissionen anført, at udvælgelseskomitéen mødtes den 13. november 2019 for at godkende indholdet af de mundtlige prøver. Det fremgår imidlertid af den e-mail, der udgør et referat af dette møde, og som blev fremsendt af B, den faste formand for udvælgelseskomitéen, til EPSO, at udvælgelseskomitéens medlemmer for så vidt angår det pågældende område kun aftalte »timing« af de mundtlige prøver. Desuden var fire medlemmer af udvælgelseskomitéen, som den i sidste ende var sammensat, fraværende på dette møde.
62 For det sjette har Kommissionen anført, at udvælgelseskomitéen mødtes den 18. november 2019 for at afslutte og godkende indholdet af den mundtlige prøve. Selv om det fremgår af mødetabellerne, at visse medlemmer af udvælgelseskomitéen mødtes på dette tidspunkt, er påstanden om, at indholdet af den mundtlige prøve blev godkendt og afsluttet under dette møde, imidlertid ikke underbygget af et referat fra det nævnte møde.
63 Det fremgår endvidere af listen over udvælgelseskomitéens medlemmer, at seks medlemmer af udvælgelseskomitéen ikke deltog i dette møde. Ifølge referatet af mødet den 29. april 2019 havde udvælgelseskomitéen imidlertid selv planlagt at godkende den endelige udgave af vægtningen, samtalen og emnerne til den mundtlige præsentation på et kommende »plenarmøde«. Selv hvis det antages, at mødet den 18. november 2019 havde til formål at godkende en sådan endelig udgave, må det konstateres, at denne godkendelse ikke fandt sted under et »plenarmøde«.
64 I denne henseende kan argumentet om, at det antal medlemmer af udvælgelseskomitéen, der var til stede på dette møde, var tilstrækkeligt til at opnå quorum, ikke tiltrædes. Det fremgår klart af retspraksis, at de udvekslinger mellem alle udvælgelseskomitéens medlemmer, der finder sted før prøverne, er af særlig betydning for at sikre ligebehandling af ansøgerne, sammenhæng i pointtildelingen og objektivitet i bedømmelsen (jf. i denne retning dom af 13.1.2021, ZR mod EUIPO, T-610/18, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:5, præmis 79 og den deri nævnte retspraksis). Som Kommissionen har medgivet i retsmødet, var formålet med det krav til quorum, som udvælgelseskomitéen vedtog på sit møde den 13. marts 2019, at give udvælgelseskomitéen mulighed for at træffe »hastende, nødvendige og uventede afgørelser med begrænset virkning«, hvilket ikke er tilfældet med de koordineringsforanstaltninger, der er truffet for at sikre, at ligebehandlingsprincippet overholdes i forbindelse med de mundtlige prøver.
65 For det syvende mødtes udvælgelseskomitéen den 19. og den 22. november 2019. Retten råder imidlertid ikke over nogen oplysninger om indholdet af disse møder, hvor henholdsvis seks og fire medlemmer af udvælgelseskomitéen ikke var til stede.
66 Det følger af det ovenstående, at udvælgelseskomitéen, således som den i sidste instans var sammensat, i modsætning til, hvad ansættelsesmyndigheden bl.a. har anført i afgørelsen om afslag på klagen, aldrig mødtes i sin fulde sammensætning, inden de mundtlige prøver blev påbegyndt. Navnlig var flere medlemmer af udvælgelseskomitéen fraværende på møderne den 11. og den 29. april samt den 18. november 2019, hvorunder det konkrete indhold af de mundtlige prøver blev drøftet og godkendt.
67 Endvidere blev D, et af medlemmerne af udvælgelseskomitéen, som var til stede ved sagsøgerens prøve, udpeget den 20. september 2019 med henblik på pensionering af et andet medlem af udvælgelseskomitéen den 30. november samme år. Kommissionen har i retsmødet anført, at D påbegyndte sit arbejde senest på det tidspunkt, hvor de mundtlige prøver begyndte, dvs. den 28. november 2019. Han deltog således ikke i noget koordineringsmøde forud for disse prøver.
68 Det følger heraf, at Kommissionen ikke har godtgjort, at de foranstaltninger, der blev truffet under de møder, der fandt sted før de mundtlige prøver, i sig selv gjorde det muligt at sikre sammenhæng i pointtildelingen og objektivitet i bedømmelsen af samtlige ansøgere under prøverne.
2) Udvekslingerne mellem udvælgelseskomitéens medlemmer under de mundtlige prøver
69 Kommissionen har anført, at udvælgelseskomitéen under de mundtlige prøver udvekslede synspunkter efter hver prøve og ved slutningen af hver dag med henblik på at sammenligne kvalifikationerne hos de ansøgere, der blev bedømt denne dag. Den har i denne forbindelse fremlagt tro og love-erklæringer fra den faste formand og formandssuppleanten.
70 Selv om det ganske vist kan antages, at de medlemmer af udvælgelseskomitéen, der har udspurgt ansøgerne, nødvendigvis har drøftet ansøgernes præstationer efter hver prøve og ved slutningen af hver dag, må det imidlertid fastslås, at disse meningsudvekslinger, henset til det antal kurser, som udvælgelseskomitéen har deltaget i, højst har gjort det muligt for udvælgelseskomitéen at opnå et delvist sammenlignende kendskab til hver ansøgers kvalifikationer.
71 Hvad endvidere angår meningsudvekslingen mellem den faste formand og formandssuppleanten, der var udpeget som formand for udvælgelseskomitéen for det pågældende område, må det konstateres, at Kommissionen i retsmødet har erkendt, at formandssuppleantens erklæring var upræcis. Under disse omstændigheder er det, i mangel af andre beviser fra Kommissionen, ikke muligt at konkludere, at den faste formand og de to formandssuppleanter faktisk rådførte sig med hinanden under de mundtlige prøver for at sikre en ensartet vurdering af ansøgerne.
72 Udvekslingerne mellem A, B og C under prøverne var så meget desto vigtigere, da A, som det fremgår af præmis 44 ovenfor, blev erstattet af enten B eller C på to prøvedage, uden at sidstnævnte nogensinde havde deltaget i de prøver, som A havde ledet.
3) Udvælgelseskomitéens drøftelser og vedtagelsen af reservelisten efter de mundtlige prøver
73 Efter de mundtlige prøver mødtes udvælgelseskomitéen to gange, den 17. december 2019 og den 31. januar 2020, for at opstille og godkende reservelisten på det omhandlede område. Ifølge B’s og A’s tro og love-erklæringer gav disse møder medlemmerne af udvælgelseskomitéen lejlighed til at drøfte præstationerne for visse ansøgere, herunder sagsøgeren, med henblik på at vurdere, om de havde kvalifikationer svarende til de ansøgere, der havde opnået minimumskarakteren på 16/20, hvilket ville have begrundet, at de blev opført på reservelisten.
74 Det fremgår i denne henseende af tilstedeværelseslisterne, at fire medlemmer af udvælgelseskomitéen var fraværende på mødet den 17. december 2019 uden at fraregne det medlem af udvælgelseskomitéen, der gik på pension, inden de mundtlige prøver begyndte, og at tre medlemmer af udvælgelseskomitéen ikke deltog i mødet den 31. januar 2020.
75 I øvrigt deltog D ikke i nogen af disse to møder. Selv om Kommissionen ikke har anerkendt, at dette medlem af udvælgelseskomitéen ikke var til stede under alle møderne, fremgår den pågældendes underskrift ikke af nogen tilstedeværelsesliste. I denne henseende er de af Kommissionen fremførte begrundelser, hvorefter den manglende omtale af dette medlem af udvælgelseskomitéen var forbundet med den »manglende ajourføring af tilstedeværelseslisterne« eller den omstændighed, at han »ikke havde nogen linje at skrive under på« på de nævnte lister, hverken overbevisende eller troværdige, navnlig henset til den omstændighed, at dette medlem af udvælgelseskomitéen blev udpeget den 20. september 2019, dvs. længe før de endelige forhandlingsmøder. Under alle omstændigheder var der intet, der forhindrede dette medlem af udvælgelseskomitéen i at tilføje sit navn og sin underskrift på tilstedeværelseslisterne.
76 I modsætning til, hvad ansættelsesmyndigheden bl.a. har anført i afgørelsen om afslag på klagen, mødtes udvælgelseskomitéen således ikke i sin fulde sammensætning for at drøfte de sammenlignende bedømmelser af ansøgerne og bekræfte deres endelige karakterer på grundlag af resultaterne af prøverne. Desuden var to medlemmer af udvælgelseskomitéen, som havde afholdt samtaler med ansøgerne på det omhandlede område, fraværende fra møderne den 17. december 2019 og den 31. januar 2020.
77 Det fremgår af retspraksis, at eftersom udarbejdelsen af reservelisten er en komparativ opgave, er det vigtigt, at udvælgelseskomitéen mødes i sin fulde sammensætning (jf. i denne retning Domstolens dom af 1.4.1971, Rabe mod Kommissionen, 76/69, EU:C:1971:33, præmis 10, og Rettens dom af 6.7.2022, VI mod Kommissionen, T-20/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2022:427, præmis 67 og den deri nævnte retspraksis), hvilket ikke er sket i denne sag.
78 Tilstedeværelsen af alle udvælgelseskomitéens medlemmer under det endelige forhandlingsmøde er nemlig en garanti for ansøgerne om, at reservelisten er resultatet af en sammenligning af alle bedømmelserne af deres præstationer og følgelig resultatet af en effektiv sammenlignende undersøgelse.
79 Det var så meget desto mere vigtigt, at alle udvælgelseskomitéens medlemmer var til stede under disse møder, eftersom udvælgelseskomitéen, således som det fremgår af præmis 70 ovenfor, i forbindelse med prøverne højst opnåede et delvist kendskab til ansøgernes kvalifikationer på grund af antallet af forskellige sammensætninger af udvælgelseskomitéen til de mundtlige prøver.
80 Det skal endvidere fremhæves, at udvælgelseskomitéen ikke havde fastsat, at reglen om quorum kunne finde anvendelse på de afgørelser, der blev truffet i forbindelse med de endelige drøftelser vedrørende reservelisten.
81 Henset til samtlige ovenstående betragtninger må det konkluderes, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.
82 Hvad angår Kommissionens argument om, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at den ændrede sammensætning af udvælgelseskomitéen påvirkede hendes rettigheder, er det tilstrækkeligt at bemærke, at henset til vigtigheden af princippet om ligebehandling af ansøgerne, udgør udvælgelseskomitéens manglende overholdelse af den stabile sammensætning en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter. Følgelig skal den afgørelse, der er behæftet med en sådan mangel, annulleres, uden at den berørte part skal bevise nogen særlig negativ indvirkning på sine subjektive rettigheder eller påvise, at resultatet af udvælgelsesprøven kunne have været anderledes, hvis de pågældende væsentlige formforskrifter var blevet overholdt (jf. i denne retning dom af 10.11.2004, Vonier mod Kommissionen, T-165/03, EU:T:2004:331, præmis 39, og af 13.1.2021, Helbert mod EUIPO, T-548/18, EU:T:2021:4, præmis 113)
83 Under alle omstændigheder kan Retten så meget desto mindre ikke udelukke, at de ovennævnte uregelmæssigheder kan have påvirket de resultater, som sagsøgeren har opnået, idet hendes samlede pointscore (15,742/20, afrundet til 15,5/20) kun er 0,008 point lavere end det minimum (15,75/20, afrundet til 16/20), der kræves for at blive optaget på reservelisten (jf. analogt dom af 24.9.2002, Bachotet mod Kommissionen, T-182/01, ikke trykt i Sml., EU:T:2002:223, præmis 33).
84 Det tredje anbringende skal derfor tages til følge, og den anfægtede afgørelse skal annulleres, uden at det er nødvendigt at undersøge sagsøgerens øvrige anbringender eller at tage stilling til de anmodninger om foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, som sagsøgeren har fremsat.
2. Anmodningen om udøvelse af den fulde prøvelsesret
85 I retsmødet har sagsøgeren anmodet Retten om at gøre brug af sin fulde prøvelsesret og tilpligte Kommissionen at betale erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som den anfægtede afgørelse har forårsaget.
86 Adspurgt herom i retsmødet har Kommissionen nedlagt påstand om, at denne anmodning ikke tages til følge.
87 Den fulde prøvelsesret, som Unionens retsinstanser er blevet tillagt ved vedtægtens artikel 91, stk. 1, indebærer, at vedkommende retsinstans i de tvister, den behandler, der angår pengebeløb, skal finde en fuldstændig løsning. Formålet med denne kompetence er bl.a. at sætte Unionens retsinstanser i stand til at sikre, at de domme om annullation, som de afsiger i personalesager, rent faktisk får effektiv virkning, således at Unionens retsinstanser, såfremt annullation af en fejlbehæftet afgørelse, som ansættelsesmyndigheden har truffet, ikke er tilstrækkelig til at sikre den berørte tjenestemands rettigheder eller interesser på en effektiv måde, af egen drift kan tilkende ham en erstatning (jf. dom af 20.5.2010, Gogos mod Kommissionen, C-583/08 P, EU:C:2010:287, præmis 49 og 50 og den deri nævnte retspraksis). Selv i mangel af regelmæssige anbringender i denne retning kan der således ikke påberåbes afvisning på grund af forsinkelse af et spørgsmål, som Retten er forpligtet til i givet fald at tage op af egen drift (jf. i denne retning dom af 10.7.1992, Barbi mod Kommissionen, T-68/91, EU:T:1992:90, præmis 43).
88 I den foreliggende sag fremgår det klart af retspraksis, at når en ansøger anfægter afslaget på sin ansøgning til en udvælgelsesprocedure, hvis formål er at opstille en liste over beståede ansøgere, hvilket forhindrer ham i efterfølgende at besætte en stilling, der skal besættes i den pågældende institution, og i at nyde godt af de dertil knyttede økonomiske fordele, er tvisten af økonomisk karakter (jf. i denne retning dom af 21.2.2008, Kommissionen mod Girardot C-348/06 P, EU:C:2008:107, præmis 58, og af 6.6.2006, Girardot mod Kommissionen, T-10/02, EU:T:2006:148, præmis 53-56).
89 I det foreliggende tilfælde følger det af det ovenstående, at udvælgelseskomitéen ikke var i stand til at sikre ligebehandling af de ansøgere, der deltog i de mundtlige prøver, på grund af den ustabile sammensætning af udvælgelseskomitéen. Det er således den sammenlignende bedømmelse af samtlige ansøgeres kvalifikationer, der er blevet behæftet med en fejl som følge af den ændrede sammensætning af udvælgelseskomitéen. Denne ulovlighed berører følgelig ikke blot sagsøgerens karakter, men ligeledes tærsklen på 16 ud af 20 point, som gør opførelsen af en ansøgers navn på reservelisten betinget.
90 Hvad for det første angår den økonomiske skade, der følger af den i det foregående præmis omhandlede retsstridighed, bemærkes, at den økonomiske skade, for hvilken der kræves erstatning, skal være faktisk og sikker (jf. dom af 21.2.2008, Kommissionen mod Girardot, C-348/06 P, EU:C:2008:107, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis).
91 I denne henseende kan sagsøgeren ikke gøre noget økonomisk tab gældende som følge af den omstændighed, at hendes navn til opfyldelse af denne annullationsdom skal opføres direkte på reservelisten. En sådan opførelse ville nemlig være ensbetydende med, at den mundtlige prøve, der er omhandlet i punkt 4 i meddelelsen om udvælgelsesprøven, jf. punkt 2 ovenfor, og som gør opførelsen på reservelisten betinget af, at ansøgeren opnår et af de bedste resultater ved den mundtlige prøve og det minimum, der kræves for denne prøve, bortfalder (jf. i denne retning dom af 05.6.2014, Brune mod Kommissionen, T-269/13 P, EU:T:2014:424, præmis 57). Under alle omstændigheder giver opførelsen af en ansøger på reservelisten ikke en ret til udnævnelse, men kun en mulighed for at blive udnævnt (jf. i denne retning dom af 11.7.2007, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen, T-58/05, EU:T:2007:218, præmis 52).
92 Sagsøgeren har heller ikke definitivt mistet den reelle mulighed for at bestå den omhandlede interne udvælgelsesprøve og følgelig for at blive udnævnt til tjenestemand ved Unionen i lønklasse AD 10, eftersom afholdelsen af en ny mundtlig prøve, der blev gennemført uafhængigt af resultaterne af den første mundtlige prøve (jf. i denne retning dom af 5.6.2014, Brune mod Kommissionen, T-269/13 P, EU:T:2014:424, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis), netop havde til formål at give hende en sådan mulighed. I denne henseende har sagsøgeren ikke anført, at hun ikke kunne drage fordel af en sådan foranstaltning til gennemførelse af den foreliggende annullationsdom, og følgelig kan Retten ikke udøve sin fulde prøvelsesret til at pålægge Kommissionen at erstatte denne materielle skade (jf. i denne retning dom af 16.9.2015, EMA mod Drakeford, T-231/14 P, EU:T:2015:639, præmis 47 (ikke trykt i Sml.) og den deri nævnte retspraksis).
93 Hvad angår det påståede økonomiske tab finder Retten derfor, at betingelsen for, at der foreligger et faktisk og reelt tab, ikke er opfyldt.
94 Hvad for det andet angår den ikke-økonomiske skade konstaterer Retten, at selv om genåbningen af udvælgelsesprøven i forhold til sagsøgeren og afholdelsen af en mundtlig prøve, der blev gennemført selvstændigt i forhold til den mundtlige prøve, der var behæftet med en ulovlighed, udgør en passende foranstaltning til opfyldelse af denne annullationsdom, er det umuligt for Kommissionen, såfremt samtlige resultater af udvælgelsesprøven ikke annulleres, at genskabe de betingelser, hvorunder udvælgelsesprøven skulle have været afholdt, for at sikre ligebehandling af alle ansøgere og objektivitet i bedømmelsen (jf. analogt dom af 19.5.2015, Brune mod Kommissionen, F‑59/14, EU:F:2015:50, præmis 81).
95 En annullation af den anfægtede afgørelse er derfor ikke tilstrækkelig til effektivt at beskytte sagsøgerens interesser. Denne annullation kan nemlig ikke i sig selv erstatte den reelle ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af, at hun ikke fik mulighed for den 28. november 2019 at aflægge den oprindelige mundtlige prøve på lovlig vis. Under disse omstændigheder finder Retten, idet den efter ret og billighed opgør den skade, som sagsøgeren har lidt, at et beløb på 4 000 EUR udgør en passende erstatning for den ikke-økonomiske skade.
96 Henset til det ovenstående tilpligtes Kommissionen at betale sagsøgeren et beløb på 4 000 EUR for den lidte ikke-økonomiske skade og frifindes i øvrigt.
IV. Sagsomkostninger
97 Ifølge Rettens procesreglements artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har tabt sagen, bør det pålægges denne at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger i overensstemmelse med dennes påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Femte Afdeling):
1) Afgørelsen af 10. februar 2022, hvorved udvælgelseskomitéen for den interne udvælgelsesprøve COM/1/AD 10/18, efter en fornyet gennemgang, afviste at opføre NZ på reservelisten med henblik på ansættelse af administratorer i lønklasse AD 10 inden for området »Koordinering, kommunikation, administration af menneskelige og budgetmæssige ressourcer, revision«, annulleres.
2) Europa-Kommissionen betaler sagsøgeren et beløb på 4 000 EUR for den lidte ikke-økonomiske skade.
3) Kommissionen betaler sagsomkostningerne.
Svenningsen | Mac Eochaidh | Martín y Pérez de Nanclares |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 18. oktober 2023.
Underskrifter