Sag anlagt den 16. juni 2011 - Ben Ali mod Rådet

(Sag T-301/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Mehdi Ben Tijani Ben Haj Hamda Ben Haj Hassen Ben Ali (Tunis, Tunesien) (ved advokat A. de Saint Remy)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Der træffes foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i medfør af artikel 64 i Rettens procesreglement for at formå Kommissionen til at offentliggøre alle dokumenter vedrørende vedtagelsen af den anfægtede forordning.

Forordning (EU) nr. 101/2011 af 4. februar 2001 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

I tilfælde af, at Retten ikke annullerer forordningen, skal der gøres undtagelser for så vidt angår de finansielle aktiver, som udgør grundlaget, samt visse ekstraordinære udgifter, hvilket vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgeren et samlet beløb på 50 000 EUR i erstatning for ethvert tab, han måtte have lidt.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 7 500 EUR for de udgifter til forsvar, han afholder i forbindelse med det foreliggende søgsmål.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort syv anbringender gældende.

Det første anbringende vedrører et utilstrækkeligt retsgrundlag, for det første for så vidt som sanktionen ikke vedrører opretholdelse og genoprettelse af varig fred og sikkerhed og krænker sagsøgerens individuelle rettigheder, for det andet fordi begrundelsen for afgørelsen er uklar og mangelfuld, og for det tredje fordi foranstaltningen er uforholdsmæssig og ubegrundet.

Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsprøvelse.

Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af begrundelsespligten, for så vidt som indefrysningen for det første udgør en sanktion, som blev besluttet af et politisk organ, for det andet fordi den anfægtede forordning intet nævner om en procedure for slettelse, for det tredje fordi sagsøgerens grundlæggende rettigheder blev krænket på hvert trin i proceduren, og for det fjerde fordi begrundelsen for foranstaltningerne er generel, uden grundlag, vag og upræcis.

Det fjerde anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til de faktiske omstændigheder, for så vidt som det ikke er godtgjort, at sagsøgeren har deltaget i en ulovlig handling.

Det femte anbringende vedrører ejendomsretten, for så vidt som foranstaltningerne udgør en uberettiget begrænsning af sagsøgerens ejendomsret.

Det sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Det syvende anbringende vedrører retten til liv, for så vidt som indefrysningen af midler ikke må have til følge, at der rejses tvivl om sagsøgerens midler til sit underhold og retten til liv.

____________