Language of document : ECLI:EU:F:2013:210

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

9. december 2013

Sag F-3/12

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – social sikring – vedtægtens artikel 72 – Kommissionens afgørelse om afslag på at godtgøre de af sagsøgeren afholdte lægeudgifter med 100% – procedurens varighed – erstatningssøgsmål – åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Luigi Marcuccio i det væsentlige har nedlagt påstand om erstatning af det tab, han angiveligt har lidt som følge af den alt for lange administrative procedure vedrørende den ansøgning, som han indgav til Europa-Kommissionen den 25. november 2002 med henblik på at opnå godtgørelse på 100% af hans lægeudgifter i henhold til artikel 72 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«).

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes, da søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet. Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

Ansvar uden for kontraktforhold – tilsidesættelse af begrundelsespligten – Unionens ansvar uden for kontrakt – foreligger ikke

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

Tilsidesættelse af begrundelsespligten kan ikke medføre, at Unionen ifalder ansvar uden for kontrakt.

(jf. præmis 33)

Henvisning til:

Retten: 20. november 2012, sag T-491/11 P, Marcuccio mod Kommissionen, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis