Language of document : ECLI:EU:C:2017:992

Forenede sager C-397/16 og C-435/16

Acacia Srl
mod
Pneusgarda Srl
og
Audi AG

og

Acacia Srl
og
Rolando D’Amato
mod
Dr. Ing. h.c.F. Porsche AG

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte d’appello di Milano og af Bundesgerichtshof)

»Præjudiciel forelæggelse – forordning (EF) nr. 6/2002 – EF-design – artikel 110, stk. 1 – ingen beskyttelse – »reparationsbestemmelse« – begrebet »sammensat produkt« – reparation af et sammensat produkt med henblik på at genskabe dets oprindelige udseende – foranstaltninger, som brugeren skal træffe, med henblik på at gøre reparationsbestemmelsen gældende – kopi af en bilfælg, der er identisk med den originale model af fælgen«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. december 2017

1.        Retslig procedure – mundtlig forhandling – genåbning – forpligtelse til at genåbne retsforhandlingernes mundtlige del med henblik på at give parterne mulighed for at afgive indlæg vedrørende de retlige spørgsmål, der behandles i generaladvokatens forslag til afgørelse – foreligger ikke

(Art. 252, stk. 2, TEUF; Domstolens procesreglement, art. 83)

2.        EF-design – endelige bestemmelser – ingen beskyttelse som EF-design af en del af et sammensat produkt, som bruges med det formål at give mulighed for at reparere det sammensatte produkt med henblik på at genskabe dets oprindelige udseende – anvendelse af den såkaldte »reparationsbestemmelse« – betingelser

[Rådets forordning nr. 6/2002, art. 3, litra a), art. 19, stk. 1, og art. 110, stk. 1]

3.        EF-design – endelige bestemmelser – ingen beskyttelse som EF-design af en del af et sammensat produkt, som bruges med det formål at give mulighed for at reparere det sammensatte produkt med henblik på at genskabe dets oprindelige udseende – anvendelse af den såkaldte »reparationsbestemmelse« – foranstaltninger, som skal træffes af producenten eller sælgeren af en del af et sammensat produkt med henblik på at gøre den nævnte bestemmelse gældende – forpligtelse til at udvise omhu med hensyn til de senere brugeres overholdelse af disse betingelser

(Rådets forordning nr. 6/2002, art. 110, stk. 1)

4.        EF-design – endelige bestemmelser – ingen beskyttelse som EF-design af en del af et sammensat produkt, som bruges med det formål at give mulighed for at reparere det sammensatte produkt med henblik på at genskabe dets oprindelige udseende – anvendelse af den såkaldte »reparationsbestemmelse« – betingelser – det sammensatte produkts udseende afgørende for det beskyttede design – foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 6/2002, art. 19, stk. 1, og art. 110, stk. 1)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 26 og 27)

2.      I henhold til artikel 110, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 gælder, at »[d]esign, der udgør en del af et sammensat produkt, som i medfør af artikel 19, stk. 1, er fremstillet eller bruges med det formål at give mulighed for at reparere et sammensat produkt med henblik på at genskabe dets oprindelige udseende« ikke er omfattet af beskyttelse som EF-design.

Det fremgår således af ordlyden af denne bestemmelse, at der for anvendelsen af den såkaldte reparationsbestemmelse er opstillet flere betingelser om, at der først og fremmest foreligger et design, at der derefter er tale om en »del af et sammensat produkt« og endelig, nødvendigheden af »[brug], som i medfør af artikel 19, stk. 1, […] [har] det formål at give mulighed for at reparere et sammensat produkt med henblik på at genskabe dets oprindelige udseende«.

Det skal for det første bemærkes, at artikel 110, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, såfremt betingelserne i henhold til denne bestemmelse er opfyldt, udelukker enhver beskyttelse som et »EF-design«. Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 90 og 91 i forslaget til afgørelse, følger det heraf, at den nævnte artikel 110, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 kun kan finde anvendelse på dele, der er beskyttet som EF-design, og som i henhold til forordningens artikel 1, stk. 1, opfylder de betingelser for beskyttelse, der er opstillet i den nævnte forordning, navnlig dennes artikel 4.

For det andet finder artikel 110, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 udelukkende anvendelse på »dele af et sammensat produkt«. Under disse omstændigheder må det fastslås, at artikel 110, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 med begrebet »dele af et sammensat produkt« sigter på en flerhed af bestanddele, der er fremstillet med henblik på at blive samlet til en industrielt eller håndværksmæssigt fremstillet artikel, som kan udskiftes, således at en sådan artikel kan skilles ad og samles igen, og uden hvilke det sammensatte produkt ikke ville kunne bruges normalt.

For det tredje kræver artikel 110, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 i forbindelse med anvendelsen af den såkaldte reparationsbestemmelse, at delen af det sammensatte produkt »i medfør af artikel 19, stk. 1, […] [skal] bruges med det formål at give mulighed for at reparere et sammensat produkt«. I denne henseende fremgår det for det første af artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, at »brug« af delen, som omhandlet i denne bestemmelse, omfatter fremstilling, udbud, markedsføring, indførsel, udførsel eller brug af et produkt, som designet indgår i eller finder anvendelse på, eller oplagring af et sådant produkt med de nævnte formål. Det fremgår ligeledes af denne artikels ordlyd, at dette begreb skal fortolkes bredt og omfatter enhver brug af en del med henblik på reparation. For det andet skal brug af delen have til formål at »give mulighed for at reparere« det sammensatte produkt. Således kræver muligheden for at gøre den såkaldte reparationsbestemmelse gældende, at brugen af delen er nødvendig for at reparere et sammensat produkt, der er ødelagt bl.a. som følge af manglen på den originale del, eller fordi denne del er blevet beskadiget. Enhver brug af en del af grunde, der blot er udtryk for smag eller præferencer, såsom bl.a. erstatning af en del af æstetiske grunde eller med henblik på individualisering af det sammensatte produkt, er derfor udelukket fra den såkaldte reparationsbestemmelse.

For det fjerde kræver artikel 110, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 i forbindelse med anvendelsen af den såkaldte reparationsbestemmelse, at reparationen af det sammensatte produkt foretages »med henblik på at genskabe dets oprindelige udseende«. Under henvisning til artikel 3, litra a), i forordning nr. 6/2002 skal det bemærkes, at et produkts eller en del af et produkts udseende, navnlig bestemmes af de særlige træk ved selve produktets og/eller dets udsmyknings linjer, konturer, farver, form, tekstur og/eller materiale.

Det kræves endvidere, at reparationen foretages med henblik på at genskabe det sammensatte produkts »oprindelige« udseende. Heraf følger, at delen, for at den såkaldte reparationsbestemmelse skal kunne finde anvendelse, skal anvendes med henblik på at genskabe det udseende, som det sammensatte produkt havde, da det blev bragt i omsætning. Det må konkluderes, at den såkaldte reparationsbestemmelse udelukkende finder anvendelse på dele af et sammensat produkt, der visuelt set er identiske med de originale dele. Følgelig er enhver anvendelse af en del, der ikke har til formål at genskabe det udseende, som det sammensatte produkt havde, da det blev bragt i omsætning, udelukket. Dette er bl.a. tilfældet, såfremt reservedelen med hensyn til sin farve eller dimensioner ikke svarer til den originale del, eller såfremt det sammensatte produkts udseende er blevet ændret siden det blev bragt i omsætning.

(jf. præmis 58-60, 63, 65, 67-72, 74, 75 og 77)

3.      Artikel 110, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes således, at producenten eller sælgeren af en del af et sammensat produkt, for at kunne påberåbe sig den såkaldte reparationsbestemmelse, der er fastsat heri, er underlagt en forpligtelse til at udvise omhu med hensyn til senere brugeres overholdelse af de betingelser for brug, der er fastsat i den nævnte bestemmelse. Det påhviler nærmere bestemt producenten eller sælgeren, først og fremmest ved en klar og synlig angivelse på produktet, dets emballage, i katalogerne eller salgsdokumenterne, at informere den senere bruger dels om det forhold, at den pågældende del indgår i et design, som producenten eller sælgeren ikke er indehaver af, dels det forhold, at denne del udelukkende er beregnet til at blive brugt med det formål at give mulighed for at reparere det sammensatte produkt med henblik på at genskabe dets oprindelige udseende. Endvidere påhviler det producenten eller sælgeren ved hjælp af passende – bl.a. kontraktmæssige – midler at sørge for, at de senere brugere ikke tilsigter en brug af de pågældende dele, der er uforenelig med de betingelser, der er fastsat i artikel 110, stk. 1, i forordning nr. 6/2002. Den nævnte producent eller sælger skal afstå fra at sælge en sådan del når de ved eller, henset til alle relevante omstændigheder, med rimelighed må anses for at vide, at denne del ikke vil blive brugt under de betingelser, der er fastsat i artikel 110, stk. 1, i forordning nr. 6/2002.

(jf. præmis 86-88 og domskonkl. 3)

4.      Artikel 110, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design skal fortolkes således, at den såkaldte reparationsbestemmelse, der er fastsat heri, ikke – som betingelse for udelukkelse fra beskyttelse som EF-design af et design, som udgør en del af et sammensat produkt, der bruges med det formål at give mulighed for at reparere dette sammensatte produkt med henblik på at genskabe dets oprindelige udseende – kræver, at det sammensatte produkts udseende er afgørende for det beskyttede design.

(jf. domskonkl. 1)