RETTENS DOM (Appelafdelingen)

12. december 2014

Sag T-512/13 P

AN

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – tjenestemænd – psykisk chikane – vedtægtens artikel 22a, stk. 3 – undladelse af at træffe afgørelse – urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Anden Afdeling) den 11. juli 2013, AN mod Kommissionen (F-111/10, Sml. Pers., EU:F:2013:114), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Dom afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling), AN mod Kommissionen (F-111-10, Sml. Pers., EU:F:2013:114), ophæves, for så vidt som Personaleretten undlod at tage stilling til anbringendet om ulovligheden af undersøgelsen med referencenummeret CMS 07/041. I øvrigt forkastes appellen. Europa-Kommissionen frifindes i den sag, som AN anlagde for Personaleretten i sag F-111/10. AN bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Kommissionen afholdte omkostninger såvel i forbindelse med sagen for Personaleretten som for Retten.

Sammendrag

Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – ytringsfrihed – udbredelse af forhold, som kan lade formode, at der finder ulovlige handlinger sted eller et alvorligt brud – beskyttelse af den tjenestemand, som har meddelt sådanne forhold – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a, stk. 3)

Vedtægtens artikel 22a, stk. 3, fastsætter, at den tjenestemand, som i henhold til stk. 1 i nævnte artikel har meddelt oplysninger vedrørende forhold, som lader formode, at der eventuelt finder ulovlige handlinger sted, eller adfærd, som kan være et alvorligt brud på de forpligtelser, der påhviler Unionens tjenestemænd, må ikke udsættes for sanktioner fra institutionens side, forudsat at han har handlet rimeligt og i god tro. I denne henseende kan uregelmæssigheder opstået i forbindelse med en administrativ procedure udgøre en skade som omhandlet i nævnte artikel, selv om nævnte procedure henlægges og således ikke fører til en akt, der indeholder et klagepunkt. Uafhængigt af den administrative procedures resultat kan det nemlig ikke straks udelukkes, at de konkrete omstændigheder ved en sådan undersøgelse, navnlig en overdreven, malplaceret eller generende adfærd, som den tjenestemand, over for hvem proceduren blev indledt, har været udsat for, i sig selv kan føre til en skade for den pågældende tjenestemand. Vedtægtens artikel 22a, stk. 3, har således ikke blot til formål at beskytte ophavsmanden mod indledningen af en ubegrundet undersøgelse, men også at beskytte ham mod enhver økonomisk og ikke-økonomisk skade, som opstår under en undersøgelse, selv om indledningen af nævnte undersøgelse er begrundet. Den omstændighed, at en administrativ undersøgelse ikke iværksættes på grund af en tjenestemands ansøgning om bistand, kan ikke stille spørgsmålstegn ved denne konstatering.

Ikke desto mindre kan enhver uregelmæssighed opstået i forbindelse med en administrativ procedure ikke nødvendigvis udgøre en skade som omhandlet i nævnte artikel. En sådan bedømmelse, som kræver, at der foreligger forhold af en vis alvorlig karakter, afhænger af hver sags særlige omstændigheder.

(jf. præmis 30, 33, 34 og 64)