Appel iværksat den 14. februar 2013 af Diana Grazyte til prøvelse af Personalerettens dom af 5. december 2012 i sag F-76/11, Grazyte mod Kommissionen

(Sag T-86/13 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Diana Grazyte (Utena, Litauen) (ved advokat R. Guarino)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Personalerettens dom af 5. december 2012 i sag F-76/11, Grazyte mod Kommissionen, ophæves.

Den afgørelse, som direktøren for GD HR D traf den 29. april 2011 i sin egenskab af ansættelsesmyndighed, annulleres og følgelig fastslås det, at sagsøgeren har ret til udlandstillæg som omhandlet i artikel 4 i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.

Subsidiært hjemvises sagen til Personaleretten med henblik på, at den træffer fornyet afgørelse.

Indstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat tre anbringender.

Første anbringende vedrørende en tilsidesættelse af og/eller en urigtig fortolkning af fællesskabsretten for så vidt angår metoden til fortolkning af og formålet med artikel 4 i bilag VII til vedtægten. Manglende begrundelse.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at såvel bestemmelsens ordlyd ("af en anden grund end tjenesteudøvelse for en stat eller en international organisation") som dens formål medfører, at personer, der har forladt deres oprindelsesland uden at have etableret en varig forbindelse med det land, som de er flyttet til netop som følge af tjenesteudøvelse for en international organisation, udelukkes fra at oppebære tillægget. Hverken ordlyden af, opbygningen af eller formålet med bestemmelsen kan give anledning til at hævde, således som Personaleretten gjorde i den pågældende dom, at man skal neutralisere de perioder, der ligger efter tjenesten for en international organisation, når overførslen er sket af private grunde.

2.    Andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse og/eller urigtig fortolkning af fællesskabsretten for så vidt angår kvalifikationen af agenturerne som internationale organisationer i relation til artikel 4 i bilag VII til vedtægten.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at begrebet international organisation i artikel 4 i bilag VII til vedtægten er blevet meget præcist defineret i retspraksis. Den Europæiske Unions Ret har således i dom af 30. november 2006, J mod Kommissionen (navnlig i præmis 42-43), lagt til grund, at det for at en organisation kan kvalificeres som international i relation til anvendelsen af artikel 4 i bilag VII, stk. 1, litra a), til vedtægten er nødvendigt, at den er blevet identificeret og formelt betragtes som sådan af de øvrige stater og andre internationale organisationer, som staterne har oprettet. Under alle omstændigheder er det for at kunne bedømme om en organisation er international udelukkende dens sammensætning og ikke dens tilhørsforhold til organisationer, der har en international sammensætning, der skal tages i betragtning. Henset til disse strenge kriterier kan hverken EFSA eller ETF anses for internationale organisationer som omhandlet i artikel 4.

3.    Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af lighedsprincippet.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at underinstansens fortolkning af bestemmelsen er ulogisk og medfører, at der opstår forskelsbehandling mellem to kategorier af tjenestemænd, der ikke et støttet på noget objektivt grundlag, hvorved situationen for den, der har opholdt sig uden for sit oprindelsesland udelukkende på grund af tjenesten for en stat eller en international organisation (og følgelig uden at afbryde forbindelsen med hjemlandet), sidestilles med situationen for den, der er flyttet fra oprindelseslandet på grund af nogle personlige valg, der indebar en afbrydelse af forbindelsen hermed og kun efterfølgende havde gjort tjeneste for en stat eller en international organisation. Ifølge den appellerede dom skulle situationen for to tjenestemænd, der for over ti år siden forlod deres oprindelsesland for at stifte en ny familie i udlandet udelukkende fordi én af dem efter at have levet årevis i det nye land, blev ansat i en international organisation, behandles forskelligt.

____________