RETTENS DOM (Appelafdelingen)

19. juni 2015

Sag T-88/13 P

Z

Mod

Den Europæiske Unions Domstol

»Appel – personalesag – tjenestemænd – Personalerettens upartiskhed – inhabilitetsindsigelse mod en dommer – omplacering – tjenestens interesse – regel om sammenhæng mellem lønklasse og stilling – vedtægtens artikel 7, stk. 1 – disciplinærsag – ret til forsvar«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Tredje Afdeling) den 5. december 2012, Z mod Domstolen (F-88/09 og F-48/10, Sml. Pers., EU:F:2012:171), hvori der er nedlagt påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Dommen afsagt af Retten for EU-Personalesager (Tredje Afdeling), Z mod Domstolen (F-88/09 og F-48/10, Sml. Pers., EU:F:2012:171), ophæves, for så vidt som det anbringende, der er fremsat i sag F-48/10 om klageudvalgets manglende kompetence og om ulovligheden af artikel 4 i Den Europæiske Unions Domstols afgørelse af 4. maj 2004 om udøvelsen af de beføjelser, der er tillagt ansættelsesmyndigheden i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, derved forkastes som irrelevant. I øvrigt forkastes appellen. Den Europæiske Unions Domstol frifindes i sag F-48/10, for så vidt som søgsmålet var baseret på anbringendet om klageudvalgets manglende kompetence og om ulovligheden af artikel 4 i Domstolens afgørelse af 4. maj 2004 om udøvelsen af de beføjelser, der er tillagt ansættelsesmyndigheden i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union. Hvad angår omkostningerne i forbindelse med nærværende appelsag bærer Z tre fjerdedele af sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af de af Domstolen afholdte omkostninger, og Domstolen bærer en fjerdel af sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af de af Z afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – akt, der indeholder et klagepunkt – afslag på en klage – rent afslag – bekræftende retsakt – afvisning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1)

2.      Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – klage rettet mod afgørelse, der er genstand for et søgsmål – ingen indvirkning på administrationens pligt til at foretage en prøvelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

3.      Den Europæiske Unions Domstol – EU-dommernes uafhængighed – rækkevidde – udøvelse af funktioner, der vedrører institutionens interne administration – lovlig

(Statutten for Domstolen, art. 4)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 141)

Henvisning til:

Domstolen: kendelse af 16. juni 1988, Progoulis mod Kommissionen, 371/87, Sml., EU:C:1988:317, præmis 17

Retten: dom af 2. marts 2004, Di Marzio mod Kommissionen, T-14/03, Sml. Pers., EU:T:2004:59, præmis 54, af 21. september 2011, Adjemian m.fl. mod Kommissionen, T-325/09 P, Sml., EU:T:2011:506, præmis 32, og af 21. maj 2014, Mocová mod Kommissionen, T-347/12 P, Sml. (uddrag), EU:T:2014:268, præmis 34

2.      Hvad angår den klageprocedure, der er fastsat i vedtægtens artikel 90, skal klageren have mulighed for at lade Unionens retsinstanser efterprøve lovligheden af afgørelsen om afslag på klagen og ikke kun den oprindelige afgørelse, der var genstand for klagen.

Klagerens interesse i, at klageproceduren gennemføres forskriftsmæssigt, og dermed i, at afgørelsen om afslag på klagen annulleres i tilfælde af uregelmæssigheder, skal nemlig vurderes selvstændigt og ikke i forbindelse med det søgsmål, der eventuel anlægges til prøvelse af den oprindelige afgørelse, der er genstand for klagen. I modsat fald ville den berørte aldrig kunne påberåbe sig, at der var begået uregelmæssigheder i forbindelse med klageproceduren, som imidlertid har frataget den pågældende muligheden for at få foretaget en lovlig fornyet administrativ prøvelse af den administrative afgørelse, når der anlægges sag til prøvelse af den oprindelige afgørelse, som klagen er rettet mod. Således ville den pågældende miste muligheden for at anvende en procedure, der har til formål at muliggøre og fremme en mindelig bilæggelse af tvister mellem tjenestemanden og administrationen, og at pålægge den myndighed, som tjenestemanden hører under, på ny at overveje sin afgørelse på baggrund af eventuelle indvendinger fra tjenestemanden.

(jf. præmis 144-146)

Henvisning til:

Retten: dom Mocová mod Kommissionen, EU:T:2014:268, præmis 38

3.      Artikel 4, stk. 1, i statutten for Domstolen, hvoraf fremgår, at dommerne ikke må varetage noget politisk eller administrativt hverv, har til formål at sikre dommernes uafhængighed, både før og efter udøvelsen af deres funktioner, navnlig i forhold til medlemsstaterne og Unionens andre institutioner. De øvrige stykker i artikel 4 i statutten for Domstolen er ligeledes udtryk for et ønske om at sikre dommernes uafhængighed.

Det kan imidlertid ikke af artikel 4, stk. 1, i statutten for Domstolen udledes, at det ikke skulle være muligt at udøve funktioner, der vedrører institutionens interne administration. Den omstændighed, at dommerne udøver interne administrative funktioner inden for institutionen, skader ikke deres uafhængighed og gør det muligt at sikre institutionens administrative autonomi.

(jf. præmis 167)