Language of document :

Sag anlagt den 28. december 2011 - Müller mod KHIM - Loncar (Sunless)

(Sag T-662/11)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Thomas Müller (Gütersloh, Tyskland) (ved advokat J. Schmidt)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Loncar, SL (Sabadell (Barcelona), Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 27. september 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2508/2010-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Thomas Müller

Det omhandlede EF-varemærke: Et figurmærke, der indeholder ordbestanddelen "Sunless", for varer i klasse 6, 19, 22 og 24

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Loncar, SL

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærkerne "SUNLESS" og "LONCAR-SUNLESS" for varer i klasse 22, 23 og 24, samt tovværk, reb, liner, snore, net, telte, markiser, presenninger, sejl, sække (ikke indeholdt i andre klasser); polstringsmateriale (dog ikke af kautsjuk eller af plastic); og ubearbejdet fibermateriale til tekstilfabrikation

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, da der ikke er risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.

____________