Language of document : ECLI:EU:T:2021:766


 


 



Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 10. november 2021 –
Spisto mod Kommissionen

(Sag T-572/20)

»Personalesag – tjenestemænd – ansættelse – meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/371/19 – udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at give sagsøgeren adgang til den næste fase af udvælgelsesprøven – kriterier for vurdering af erhvervserfaring – det af udvælgelseskomitéen anvendte kriteriums forenelighed med meddelelsen om udvælgelsesprøven«

1.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – adgangsbetingelser – fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve – udvælgelseskomitéens vurdering af ansøgernes faglige erfaring – domstolsprøvelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

(jf. præmis 30)

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – adgangsbetingelser – fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve – udvælgelseskomitéens vurdering af ansøgernes faglige erfaring – anvendelse af et vurderingskriterium, der ikke er fastsat som udvælgelseskriterium i meddelelsen om udvælgelsesprøven – ikke tilladt

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 1, stk. 1, og art. 5, stk. 1)

(jf. præmis 31, 33, 35, 42-44 og 48)

Angående

Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand om annullation dels af udvælgelseskomitéens afgørelse af 24. september 2019 om afslag på sagsøgerens ansøgning om fornyet prøvelse af afgørelsen om ikke at give hende adgang til den næste fase af udvælgelsesprøve EPSO/AD/371/19, dels af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 26. maj 2020 om afslag på sagsøgerens klage over denne afgørelse.

Konklusion

1)

Udvælgelseskomitéens afgørelse af 24. september 2019 om afslag på Amanda Spistos ansøgning om fornyet prøvelse af afgørelsen om at udelukke hende fra udvælgelsesprøve EPSO/AD/371/19 annulleres.

2)

Europa-Kommissionen betaler sagsomkostningerne.