Language of document :

Sag anlagt den 9. juli 2007 - Italien mod Kommissionen

(Sag T-267/07)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved Avvocati dello Stato G. Aiello og S. Fiorentino)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning K(2007) 1901 af 27. april 2007 om afslutning af regnskaberne for medlemsstaternes betalingsorganer over de udgifter, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, for regnskabsåret 2006, annulleres, for så vidt som den bestemmer efter artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005, at de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse af en række beløb som følge af de i nærværende sag omhandlede uregelmæssigheder bæres af Italien med 50%.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den italienske regering har for De Europæiske Fællesskaber Ret i Første Instans anfægtet Kommissionens beslutning K(2007) 1901 af 27. april 2007 om afslutning af regnskaberne for medlemsstaternes betalingsorganer over de udgifter, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, for regnskabsåret 2006, for så vidt som den bestemmer efter artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005, at de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse af en række beløb som følge af visse uregelmæssigheder eller forsømmelser bæres af Italien med 50%.

Til støtte for søgsmålet har den italienske regering gjort gældende, at der i beslutningen er medtaget sager, som det er åbenbart, at Kommissionen, såfremt den havde udvist omhu, med rimelighed skulle have afgjort på et tidligere tidspunkt og herved skulle have bestemt, at EUGFL skulle bære de pågældende beløb i deres helhed. Dette burde være sket, også i betragtning af, at Kommissionens tjenestegrene i flere af disse tilfælde havde afgivet en udtalelse til fordel herfor.

Den italienske regering har dernæst fremført følgende søgsmålsgrunde:

a)    tilsidesættelse og/eller urigtig anvendelse af artikel 5, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 595/91 samt af artikel 8 i forordning (EF) nr. 1663/95. Tilsidesættelse af artikel 253 EF i form af manglende begrundelse

b)    tilsidesættelse og/eller urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 729/70 og forordning (EF) nr. 1258/99. Tilsidesættelse af artikel 253 EF i form af manglende begrundelse

c)    tilsidesættelse og/eller urigtig anvendelse af artikel 5, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 595/91 og af artikel 8 i forordning (EF) nr. 1663/95 samt af artikel 8, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 729/70 og forordning (EF) nr. 1258/99 (med hensyn til sager vedrørende beløb på under 500 000,00 EUR). Tilsidesættelse af artikel 253 EF i form af manglende begrundelse (med hensyn til sager vedrørende beløb på under 500 000,00 EUR).

____________