Language of document : ECLI:EU:C:2017:581

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT

M. CAMPOS SÁNCHEZ-BORDONA

fremsat den 20. juli 2017(1)

Sag C-393/16

Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne

mod

Aldi Süd Dienstleistungs-GmbH & Co. OHG, ved Aldi Süd Dienstleistungs-GmbH, tidligere Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG Süd

procesdeltager:

Galana NV

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland))

»Præjudicielt spørgsmål – fælles markedsordning for landbrugsprodukter – beskyttelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser – begreberne udnyttelse af en beskyttet oprindelsesbetegnelses omdømme, uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning og falske eller vildledende angivelser – fødevare, hvis betegnelse svarer til den sædvanlige betegnelse i den relevante kundekreds – mulighed for at vildlede den relevante kundekreds vedrørende et produkts geografiske oprindelse«






1.        En tysk supermarkedskæde forhandler en sorbet, der indeholder champagne, under navnet »Champagner Sorbet«. Er dette en lovlig fremgangsmåde, eller udnytter producenten og distributøren af sorbeten i virkeligheden omdømmet for den franske mousserende vin, som er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse?

2.        Dette er i korte træk det spørgsmål, som Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland) rejser i sin præjudicielle forelæggelse, idet det på baggrund heraf skal afgøres, om Comité Interprofessionnel du Vin de Champagne (»CIVC«), som forsvarer denne beskyttede oprindelsesbetegnelses interesser, skal gives medhold i sin påstand om ophør med salget af sorbeten.

3.        Jeg har i et nyligt forslag til afgørelse (2) bemærket, at Domstolen har en omfattende praksis for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser. Den foreliggende sag giver Domstolen anledning til at udvide denne praksis til de tilfælde, hvor en mousserende vin (champagne) med en beskyttet oprindelsesbetegnelse tilsættes som ingrediens i en fødevare – og medtages i præsentationen heraf.

4.        I sit svar til den forelæggende ret bør Domstolen tage i betragtning, at »Champagner Sorbet« ifølge den forelæggende ret er den almindeligt anvendte betegnelse i Tyskland for en isdessert, der indeholder champagne. Det vil endvidere være nødvendigt at fortolke forskelligartede retsforskrifter (dels vedrørende beskyttede oprindelsesbetegnelser, dels vedrørende mærkningen af fødevarer) for at sikre en ligevægt mellem rettighederne for indehaverne af de beskyttede oprindelsesbetegnelser og for producenterne af fødevaren, som ønsker at gengive varens sammensætning på emballagen.

I.      Retsforskrifter

5.        Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) har både henvist til forordning (EF) nr. 1234/2007 (3) og forordning (EU) nr. 1308/2013 (4), hvorved førstnævnte forordning blev ophævet, på trods af at sidstnævnte ikke finder tidsmæssig anvendelse på tvisten. Fortolkningen af forordning nr. 1308/2013 er ifølge den forelæggende ret nødvendig, fordi det anlagte søgsmål om forbud kan få fremtidig virkning, hvis de faktiske omstændigheder skal bedømmes i henhold hertil.

6.        Selv om jeg ikke bestrider dette standpunkt, vil jeg alene nævne bestemmelserne i forordning nr. 1234/2007, da det er denne forordning, der var gældende på tidspunktet for de omtvistede omstændigheder, og fordi de to bestemmelser, der er relevante for sagen (artikel 118m i forordning nr. 1234/2007 og artikel 103 i forordning nr. 1308/2013), er analoge. Jeg ser ingen hindring for at overføre fortolkningen af den førstnævnte bestemmelse til den sidstnævnte mutatis mutandis.

A.      Forordning nr. 1234/2007

7.        Artikel 118m (»beskyttelse«) bestemmer:

»1.      Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser kan anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører en vin, som er fremstillet i overensstemmelse med den dertil svarende produktspecifikation.

2.      Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser og de vine, der anvender de pågældende navne i overensstemmelse med produktspecifikationen, er beskyttet mod:

a)      enhver direkte eller indirekte kommerciel anvendelse af en beskyttet betegnelse:

i)      for lignende produkter, som ikke er i overensstemmelse med den beskyttede betegnelses produktspecifikation, eller

ii)      for så vidt en sådan anvendelse udnytter en oprindelsesbetegnelses eller en geografisk betegnelses omdømme

b)      enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv om produktets eller tjenesteydelsens virkelige oprindelse er angivet, eller den beskyttede betegnelse er oversat eller er ledsaget af udtryk såsom »art«, »type«, »måde«, »som fremstillet i«, »efterligning«, »smag«, »som« eller tilsvarende

c)      enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produktets herkomst, oprindelse, art eller væsentlige egenskaber på den indre eller ydre emballage, i reklamerne eller i dokumenterne for det pågældende vinavlsprodukt samt anvendelse af emballager, der kan give et fejlagtigt indtryk af produktets oprindelse

d)      enhver anden form for praksis, der kan vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

3.      Beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser bliver ikke til artsbetegnelser i Fællesskabet som omhandlet i artikel 118k, stk. 1.

[…]«

8.        97. betragtning til forordning nr. 1308/2013, som gengiver 32. betragtning til forordning nr. 479/2008 (5), hvorved de ved forordning nr. 491/2009 (6) indførte bestemmelser i forordning nr. 1234/2007 vedrørende beskyttelse af oprindelsesbetegnelser blev gennemført, har følgende ordlyd:

»Registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bør være beskyttede mod anvendelser, der udnytter det omdømme, der er forbundet med produkter, som overholder kravene. For at fremme loyal konkurrence og for ikke at vildlede forbrugerne bør denne beskyttelse også omfatte produkter og tjenesteydelser, som ikke er omfattet af denne forordning, herunder varer uden for bilag I til traktaterne.«

B.      Direktiv 2000/13/EF (7)

9.        Den retsforskrift på området for mærkning af fødevarer, som var gældende på tidspunktet for de omtvistede omstændigheder, var det direktiv, der er nævnt i overskriften til dette afsnit (8). For så vidt angår denne sag bestemmes det i direktivets artikel 3, stk. 1:

»1.      Mærkning af levnedsmidler skal på de betingelser og med forbehold af de undtagelser, der er fastsat i artikel 4-17, kun omfatte følgende obligatoriske oplysninger:

1)      [v]arebetegnelse

2)      [i]ngrediensliste

3)      [m]ængden af visse ingredienser eller kategorier af ingredienser, jf. artikel 7

[…]«

10.      Det hedder i artikel 5, stk. 1:

»1.      Et levnedsmiddels varebetegnelse er den betegnelse, der er anvendt i de for dette levnedsmiddel gældende fællesskabsbestemmelser.

a)      I mangel af fællesskabsbestemmelser er et levnedsmiddels varebetegnelse den betegnelse, der er anvendt i de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der gælder i den medlemsstat, hvor salget til den endelige forbruger eller til etablissementer finder sted.

I mangel heraf udgøres varebetegnelsen af det navn, der har vundet hævd i den medlemsstat, hvor salget til den endelige forbruger eller til etablissementer finder sted, eller af en beskrivelse af levnedsmidlet og om nødvendigt af dets brug, der skal være så nøjagtig, at køberen oplyses om dets egentlige art og kan skelne det fra andre levnedsmidler, som det kunne forveksles med.

[…]«

11.      Artikel 6, stk. 5, er affattet således:

»Ingredienslisten består i en opregning af samtlige ingredienser i levnedsmidlet efter aftagende vægt henført til fremstillingstidspunktet. Den indledes af en passende angivelse, hvori indgår ordet »ingredienser«.

[…]«

12.      Artikel 7, stk. 1 og 5, har følgende ordlyd:

»1.      Mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, der er anvendt til fremstilling eller tilberedning af et levnedsmiddel, angives i overensstemmelse med denne artikel.

[…]

5.      Den i stk. 1 nævnte angivelse skal figurere i levnedsmidlets varebetegnelse eller i umiddelbar nærhed af denne eller i ingredienslisten i forbindelse med den pågældende ingrediens eller kategori af ingredienser.«

C.      Retningslinjer for mærkning af fødevarer, der indeholder ingredienser med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) og beskyttet geografisk betegnelse (BGB) (9)

13.      I punkt 2.1 (»anbefalinger om anvendelsen af den registrerede betegnelse«) anføres:

»1.      Kommissionen mener, [at] det må være tilladt at anføre en registreret BOB- eller BGB-betegnelse på ingredienslisten for en fødevare.

2.      Den mener også […], [at] man må anføre en registreret BOB- eller BGB-betegnelse i eller ved salgsbetegnelsen for en fødevare, som indeholder produkter med en registreret betegnelse, foruden i mærkningen, præsentationen og reklamen for denne fødevare, hvis nedenstående betingelser opfyldes.

–      Den pågældende fødevare bør ikke indeholde nogen anden »sammenlignelig ingrediens«, eller med andre ord nogen anden ingrediens, der helt eller delvis kan træde i stedet for den BOB- eller BGB-mærkede ingrediens. Som en ikke-udtømmende illustration af begrebet »sammenlignelig ingrediens« kan det anføres, at Kommissionen opfatter blåskimmeloste (også kaldet blå oste) som sammenlignelige med Roquefort.

–      Videre bør denne ingrediens være anvendt i tilstrækkelig mængde til, at det tilfører den pågældende fødevare et afgørende karaktertræk. Men mangfoldigheden af tænkelige situationer er for stor til, at Kommissionen kan foreslå en generelt anvendelig mindste procentdel. F.eks. kan det i nogle tilfælde være nok til at give en fødevare et afgørende karaktertræk, at den tilsættes en forsvindende lille mængde af et BOB- eller BGB-mærket krydderi. Til gengæld kan man ikke uden videre regne med, at tilsætning af en forsvindende mængde BOB- eller BGB-mærket kød vil tilføre fødevaren en afgørende karakter.

–      Endelig bør det ideelt set stå i eller i umiddelbar nærhed af salgsbetegnelsen for den pågældende fødevare eller eventuelt i ingredienslisten lige ved siden af den pågældende ingrediens, med hvilken procentdel den BOB- eller BGB-mærkede ingrediens indgår i fødevaren.«

II.    De faktiske omstændigheder i sagen og de præjudicielle spørgsmål

14.      Aldi Süd, som er et selskab, der distribuerer fødevarer og andre forbrugsgoder i supermarkeder, udbød i slutningen af 2012 et produkt fremstillet af Galana NV (10) til salg under betegnelsen »Champagner Sorbet«, hvis ingredienser omfatter 12% champagne. Billedet på emballagen var følgende:

Image not found

15.      CIVC anlagde ved Landgericht München (den regionale ret i første instans i München, Tyskland) et søgsmål med påstand om, at Aldi Süd skulle ophøre med at anvende den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne på sit frosne produkt, idet sagsøgeren mente, at det udgjorde en krænkelse af den pågældende oprindelsesbetegnelse.

16.      Påstanden om domfældelse, som var støttet på artikel 118m i forordning nr. 1234/2007, blev taget til følge i første instans, men blev forkastet i appellen af Oberlandesgericht München (den regionale appeldomstol i München, Tyskland).

17.      CIVC appellerede appeldommen til den forelæggende ret. Den forelæggende ret er tilbøjelig til at medgive, at anvendelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne på et frossent produkt henhører under anvendelsesområdet for artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 1234/2007, eftersom termen champagne anvendes kommercielt til at betegne en dessert, som ikke svarer til produktspecifikationen for de vine, der er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne.

18.      Den forelæggende ret har endvidere bemærket, at omdømmet for oprindelsesbetegnelsen Champagne kan have positiv indvirkning på udtrykket »Champagner Sorbet«. Den er imidlertid i tvivl om, hvorvidt der finder en udnyttelse af oprindelsesbetegnelsen sted i henhold til artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 1234/2007, eftersom det pågældende udtryk svarer til kundekredsens sædvanlige betegnelse for en dessert, der indeholder Champagne i en tilstrækkelig mængde til at give den en væsentlig egenskab. Det skulle således kunne udelukkes, at der har fundet en udnyttelse af oprindelsesbetegnelsen sted, hvis brugen kan begrundes i en legitim interesse, således som appelretten fastslog.

19.      Henset til, at CIVC’s søgsmål muligvis kan støttes på artikel 118m, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1234/2007, er den forelæggende ret endvidere i tvivl om, hvorvidt anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen kan være uretmæssig eller udgøre en efterligning eller en ulovlig antydning. Den forelæggende ret har bemærket, at anvendelsen skal være ulovlig, og såfremt den kan begrundes i en legitim interesse, kan der således ikke være tale om en krænkelse af oprindelsesbetegnelsen.

20.      Endelig ønsker den forelæggende ret, i forbindelse med CIVC’s argument om, at Aldi Süds angivelse af »Champagner Sorbet« var vildledende i henhold til artikel 118m, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1234/2007, oplyst, om denne bestemmelse alene omfatter de tilfælde, hvor den vildledende angivelse giver kundekredsen et fejlagtigt indtryk af produktets geografiske oprindelse, eller om den ligeledes omfatter de vildledende angivelser, der vedrører produktets væsentligste egenskaber.

21.      På denne baggrund har Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) forelagt Domstolen følgende spørgsmål:

»1)      Skal artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1234/2007 samt artikel 103, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning (EU) nr. 1308/2013 fortolkes således, at deres anvendelsesområde også omfatter tilfælde, hvor den beskyttede oprindelsesbetegnelse anvendes som del af en betegnelse for en fødevare, som ikke svarer til produktspecifikationerne, og som er tilsat en ingrediens, som svarer til produktspecifikationerne?

2)      Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1234/2007 samt artikel 103, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning (EU) nr. 1308/2013 fortolkes således, at benyttelse af en beskyttet oprindelsesbetegnelse som del af en betegnelse for en fødevare, som ikke svarer til produktspecifikationerne, og som er tilsat en ingrediens, som svarer til produktspecifikationerne, udgør en udnyttelse af oprindelsesbetegnelsens omdømme, hvis betegnelsen for fødevaren svarer til den sædvanlige betegnelse i den relevante kundekreds, og ingrediensen er tilsat i en mængde, som er tilstrækkelig til at give produktet en væsentlig egenskab?

3)      Skal artikel 118m, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007 samt artikel 103, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013 fortolkes således, at anvendelse af en beskyttet oprindelsesbetegnelse under de i andet spørgsmål beskrevne omstændigheder udgør en uretmæssig anvendelse, [en] efterligning eller [en] antydning?

4)      Skal artikel 118m, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1234/2007 samt artikel 103, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013 fortolkes således, at de kun finder anvendelse på falske eller vildledende betegnelser, som i den relevante kundekreds kan give et fejlagtigt indtryk af produktets geografiske oprindelse?«

III. Retsforhandlingerne ved Domstolen

22.      Forelæggelsesafgørelsen blev modtaget på Domstolens Justitskontor den 14. juli 2016.

23.      Der er indgivet skriftlige indlæg af CIVC, Galana NV, regeringen i Frankrig og Portugal samt Europa-Kommissionen.

24.      Den 18. maj 2017 blev der afholdt offentligt retsmøde med deltagelse af repræsentanterne for CIVC, Galana NV, den franske regering og Europa-Kommissionen.

IV.    Sammenfatning af parternes indlæg

A.      Det første præjudicielle spørgsmål

25.      Alle parterne er enige om, at det første spørgsmål bør besvares bekræftende. Efter CIVC’s opfattelse beskytter EU-bestemmelserne de beskyttede oprindelsesbetegnelser mod enhver form for direkte eller indirekte kommerciel anvendelse, der har til formål at udnytte deres omdømme. Denne beskyttelse omfatter brugen af oprindelsesbetegnelsen i tilfælde, hvor den indgår i produktets navn, eller hvor den betegner en fødevare, som ikke opfylder produktspecifikationerne. CIVC har med støtte i dommen i sagen Bureau National Interprofessionnel du Cognac (11) anført, at der forekommer en direkte kommerciel anvendelse af oprindelsesbetegnelsen Champagne, når den – som en integrerende del eller i oversat version – fremstår som en del af »Champagner Sorbet«.

26.      Selv om de relevante forordninger ikke udtrykkeligt nævner brugen af beskyttede oprindelsesbetegnelser som ingredienser, er den franske regering, henset til beskyttelsen heraf og sammenhængen mellem bestemmelserne på vinområdet og på området for landbrugsprodukter og fødevarer, tilbøjelig til at mene, at disse forordninger ligeledes finder anvendelse på denne brug.

27.      Den portugisiske regering har tilføjet, at »Champagner« i denne sag er produktets væsentligste verbale element, mens udtrykket »sorbet« er af generisk art, dvs. at det er uden betydning for bedømmelsen af oprindelsesbetegnelsens anvendelse.

B.      Det andet præjudicielle spørgsmål

28.      CIVC støtter ligeledes en bekræftende besvarelse af det andet spørgsmål. CIVC har i lighed med den portugisiske regering anført, at udtrykket »udnytte« svarer til at anvende eller benytte hvad som helst, så længe der herved opnås en fordel af den beskyttede oprindelsesbetegnelses omdømme. Dette er således tilfældet med sorbeten, som med tilføjelsen af udtrykket champagne nyder godt af den opfattelse af kvalitet eller prestige, der er forbundet med denne mousserende vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse. CIVC mener ikke, at der kan foretages en analog anvendelse af artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 110/2008 (12), som er begrænset til spiritus, og som lovgiver ikke har ønsket at udvide til at omfatte vin, men mener til gengæld, at der findes relevante elementer i Kommissionens retningslinjer.

29.      CIVC er ligesom Galana NV og den franske regering af den opfattelse, at det er uden betydning, om betegnelsen for den fødevare, der indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse, svarer til den sædvanlige betegnelse, hvorunder fødevaren er kendt af kundekredsen. Såfremt det modsatte blev antaget, ville der være risiko for, at den beskyttede oprindelsesbetegnelse ville blive generisk, og det er netop, hvad beskyttelsen har til formål at hindre.

30.      Efter CIVC’s opfattelse bør det undersøges, om mængden af champagne i sorbeten er tilstrækkelig til at give produktet en væsentlig egenskab. Det er ikke tilfældet her, eftersom champagnens væsentlige karakter (dens fine og vedvarende bobler samt dens friske, frugtagtige og let syrlige smag) ikke går igen i sorbeten. Heller ikke den mængde champagne (12%), der er anvendt ved fremstillingen af fødevaren, kan begrunde anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen.

31.      Galana NV mener ikke, at det nødvendigt at anvende artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 1234/2007, eftersom navnet på sorbeten afspejler virkeligheden, er tydeligt og ikke vildleder kundekredsen. Mængden af champagne, der er tilsat som ingrediens, er tilstrækkelig til at give sorbeten en væsentlig egenskab. Endvidere er fødevaren i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer, som bekræfter virksomhedens standpunkt.

32.      Efter den franske regerings opfattelse er anvendelsen af en beskyttet oprindelsesbetegnelse som del af betegnelsen for en fødevare i princippet ikke forbudt, da dette i sig selv ikke er ensbetydende med en udnyttelse af dens omdømme. Regeringen er enig med Kommissionen i, at udtrykket »udnytte« i henhold til Domstolens praksis indebærer en anvendelse, der gør det muligt for operatøren utilbørligt at udnytte den pågældende geografiske oprindelsesbetegnelses omdømme (13).

33.      Det tilkommer den nationale ret at tage stilling til, om de i retningslinjerne fastsatte krav er opfyldt, og i givet fald at foretage en afvejning af andre vurderingskriterier som f.eks. forholdsmæssigheden af en økonomisk aktørs anvendelse af den pågældende oprindelsesbetegnelse gennem billeder og referencer, samt den typografi, der fremgår af produktets emballage eller reklamer herfor.

34.      Efter den portugisiske regerings opfattelse udnytter »Champagner Sorbet« utilbørligt den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagnes omdømme. De beskyttede oprindelsesbetegnelser skal beskyttes mod enhver form for anvendelse, således at udnyttelsen af deres omdømme hindres. Navnlig skal det undgås, at der sker en svækkelse eller udvanding af deres særpræg.

35.      Kommissionen har foreslået, at det andet spørgsmål besvares benægtende. Efter dens opfattelse skal der foretages en sammenhængende fortolkning af forordning (EU) nr. 1151/2012 (14) (hvori der henvises til retningslinjerne) og forordning nr. 1169/2011 og nr. 110/2008, navnlig artikel 10, stk. 1, for så vidt angår benævnelsen af spiritus i navnet på en fødevare. Kommissionen har anført, at anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen Champagne opfylder disse krav i det foreliggende tilfælde og er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra a) og b), samt artikel 17, stk. 1, artikel 18 og artikel 22 i forordning nr. 1169/2011.

C.      Det tredje præjudicielle spørgsmål

36.      CIVC støtter ligeledes en bekræftende besvarelse af dette spørgsmål. Efter CIVC’s opfattelse, som i det væsentligste stemmer overens med den portugisiske regerings, indeholder »Champagner Sorbet« en antydning af den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 118m, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1234/2007, også selv om dette udtryk svarer til kundekredsens sædvanlige betegnelse, og ingrediensen tilføjes i en tilstrækkelig mængde til at give sorbeten en væsentlig egenskab. Begrebet »antydning« dækker således over et tilfælde, hvor betegnelsen for fødevaren indeholder en beskyttet oprindelsesbetegnelse, hvorved forbrugeren forledes til at forbinde det pågældende produkt med den ingrediens, der er beskyttet af oprindelsesbetegnelsen.

37.      Galana NV og den franske regering mener ikke, at anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen Champagne i dette tilfælde udgør en uretmæssig anvendelse, en efterligning eller en antydning. Disse begreber forudsætter en kopiering af produktet eller af udtryk, der er inspireret af oprindelsesbetegnelsen, eller en henvisning hertil, uden at kravene i produktspecifikationerne er opfyldt, mens vi her har at gøre med en direkte brug af den beskyttede oprindelsesbetegnelse.

38.      Efter Kommissionens opfattelse udgør »Champagner Sorbet« en frivillig og direkte beskrivelse af indholdet, hvilket udelukker enhver form for antydning, efterligning eller anden tilegnelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse. Forbrugerne bliver ej heller vildledt med hensyn til sorbetens oprindelse, for der informeres tydeligt om, at den indeholder en væsentlig mængde champagne fra denne franske region.

D.      Det fjerde præjudicielle spørgsmål

39.      Dette spørgsmål bør efter CIVC’s opfattelse besvares benægtende. CIVC mener i lighed med den franske regering, at artikel 118m, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1234/2007 både omfatter falske betegnelser med hensyn til produktets art og produktets væsentlige egenskaber.

40.      Galana NV mener ligesom Kommissionen ikke, at artikel 118m, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1234/2007 finder anvendelse, eftersom bestemmelsen alene omfatter vinavlsprodukter. Subsidiært mener Galana NV, at bestemmelsen kan udvides til at omfatte falske eller vildledende betegnelser, som i den relevante kundekreds kan give et fejlagtigt indtryk af produktets geografiske oprindelse.

41.      Efter den portugisiske regerings opfattelse kan falske eller vildledende betegnelser give kundekredsen et fejlagtigt indtryk af produktets geografiske oprindelse, og den mener ikke, at navne, der dækker over sådanne betegnelser, bør godkendes.

V.      Juridisk vurdering

A.      Det første præjudicielle spørgsmål

42.      Den forelæggende ret ønsker indledningsvist at få fastlagt anvendelsesområdet for artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 1234/2007. Den ønsker nærmere bestemt oplyst, om bestemmelsen omfatter et tilfælde som i den foreliggende sag, hvor den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne udgør en del af navnet på en sorbet, der indeholder en bestemt mængde af den mousserende vin.

43.      Samtlige parter, der har deltaget i den præjudicielle sag, er enige med den forelæggende ret i, at det første spørgsmål bør besvares bekræftende. Den tvivl, der rejses i forelæggelsesafgørelsen, udspringer af den antagelse, der forsvares af en gren af den tyske retsvidenskab, hvorefter den nævnte bestemmelse alene finder anvendelse, når oprindelsesbetegnelsen benyttes på identiske vilkår. Derimod falder brugen af lignende udtryk ind under artikel 118m, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1234/2007.

44.      Jeg mener ikke, at denne antagelse (15) kan lægges til grund af flere årsager. For det første fastsættes der i denne bestemmelse – som bemærket af den franske regering – et meget vidt anvendelsesområde, i overensstemmelse med den tilsigtede beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen. En fortolkning, hvorefter eksempelvis brugen af en oversat oprindelsesbetegnelse fritages, vil ikke stemme overens hermed, da det ville være i strid med forbuddet mod enhver direkte eller indirekte brug.

45.      For det andet har Domstolen, som bemærket af Kommissionen, allerede i dommen i sagen Bureau National Interprofessionnel du Cognac (16) fastslået, at brugen af en geografisk betegnelse i et varemærke, eller en angivelse, der svarer til denne betegnelse, og oversættelsen heraf, til identifikation af bestemte produkter (i dette tilfælde spiritus), der ikke overholder specifikationerne, udgør en direkte kommerciel brug af den geografiske betegnelse.

46.      Endelig opregner artikel 118m, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1234/2007 de forskellige former for anvendelse (direkte og indirekte) og produkter (lignende og anderledes) (17), over for hvilke den beskyttelse, der er forbundet med oprindelsesbetegnelserne, kan gøres gældende. I forbindelse med lignende produkter kan den beskyttede oprindelsesbetegnelse gøres gældende, når disse afviger fra produktspecifikationerne, mens det for de anderledes produkters vedkommende er nødvendigt at bevise, at de udnytter oprindelsesbetegnelsens omdømme. Derimod henviser litra b) – og sandsynligvis også de to efterfølgende – til bestemte former for illoyal adfærd, over for hvilke indehaverne af de beskyttede oprindelsesbetegnelser har mulighed for at forsvare sig i overensstemmelse med forpligtelserne i de internationale konventioner, som Unionen og medlemsstaterne er parter i (18). I forbindelse med denne type anvendelse formodes det, at der foreligger en intention om at udnytte det pågældende omdømme.

47.      Jeg mener således, at artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 1234/2007 finder anvendelse, hvorfor det første spørgsmål bør besvares bekræftende.

B.      Det andet præjudicielle spørgsmål

48.      Den forelæggende ret ønsker oplyst, om anvendelsen af en beskyttet oprindelsesbetegnelse som del af navnet på en fødevare, som ikke svarer til produktspecifikationerne, men som er tilsat en ingrediens (i dette tilfælde champagne), der svarer til de pågældende specifikationer, er omfattet af forbuddet i artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 1234/2007, hvis:

–        betegnelsen for fødevaren svarer til den sædvanlige betegnelse i den relevante kundekreds, og

–        mængden af den tilsatte ingrediens er tilstrækkelig til at give produktet en væsentlig egenskab.

49.      Appelretten vurderede, at distributøren havde en legitim interesse i at anvende den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne af netop disse to grunde: a) I det tyske sprog og den tyske kogebogslitteratur er »Champagner Sorbet« en sædvanlig betegnelse for en frossen dessert, hvor den franske mousserende vin er anvendt ved fremstillingen, og b) Galana NV’s produkt indeholder 12% champagne, hvilket er tilstrækkeligt til at give sorbeten en væsentlig egenskab fra denne mousserende vin (helt konkret dens smag).

50.      Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) deler tilsyneladende ikke appelrettens bedømmelse, idet appelretten efter dens opfattelse har godtaget de beskrevne omstændigheder i det foregående punkts litra a) og b) uden at have foretaget de nødvendige faktuelle bedømmelser. Den forelæggende ret har imidlertid påpeget muligheden for, at en sådan legitim interesse kan udledes af EU-lovgivningen vedrørende mærkning (19), når denne læses i sammenhæng med lovgivningen vedrørende kvaliteten af landbrugsprodukter og fødevarer (20).

51.      Følgelig er det en forudsætning for at kunne besvare det andet præjudicielle spørgsmål, at der foretages en analyse af bestemmelserne vedrørende såvel beskyttelse af oprindelsesbetegnelser som mærkning af fødevarer.

1.      Udnyttelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelses omdømme

52.      Hvis det (som svar på det første spørgsmål) fastslås, at der foreligger en direkte kommerciel anvendelse, har den forelæggende ret medgivet, at anvendelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne i dette tilfælde opfylder betingelsen i artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 1234/2007 (dvs. at den udnytter den nævnte oprindelsesbetegnelses omdømme), såfremt den sagsøgte ikke havde legitim interesse i anvendelsen heraf.

53.      Domstolen har siden »Sekt-Weinbrand«-sagen (21) præciseret de beskyttede oprindelsesbetegnelsers funktion: at oplyse om og sikre, at det, der betegnes, faktisk har kvaliteter og egenskaber, som skyldes dets geografiske herkomst. Allerede i halvfjerdserne krævedes der en dobbelt rumlig og kvalitativ forbindelse, som sidenhen blev videreført i lovgivningen på området for landbrugsprodukter og fødevarer (22) såvel som i lovgivningen for vinsektoren (23).

54.      Formålet med forordning nr. 1234/2007 er for så vidt angår de beskyttede oprindelsesbetegnelser for vin at forsikre forbrugeren om – og på den anden side også indehaverne af de respektive betegnelser – at de produkter, som er omfattet heraf, har et højt kvalitetsniveau på baggrund af deres geografiske oprindelse (24).

55.      Når det foregår med henblik på at markedsføre en fødevare, må tilføjelsen af en beskyttet oprindelsesbetegnelses fulde navn til betegnelsen for det pågældende produkt af logiske årsager anses for en udnyttelse af den beskyttede kvalitets prestige og omdømme. Dette er årsagen til, at en sådan adfærd som udgangspunkt bør anses for ulovlig.

56.      Der kan imidlertid argumenteres for, at det inden for handelen med forarbejdede varer er muligt at anvende en beskyttet oprindelsesbetegnelse som del af navnet på et produkt, hvis producenten heraf godtgør, at vedkommende har en legitim interesse. Den forelæggende ret har netop formuleret sit spørgsmål – som rejses i forbindelse med en direkte kommerciel anvendelse – på baggrund af en dikotomi mellem begreberne »anvendelse, der udnytter den beskyttede oprindelsesbetegnelses omdømme«, og »legitim interesse«, forstået på den måde, at der i mangel af sidstnævnte foreligger udnyttelse af omdømmet.

57.      Den legitime interesse kan enten hidrøre fra indehavelsen af en ældre rettighed (f.eks. af en anden form for intellektuel ejendomsret) eller fra opfyldelsen af et lovbestemt krav. Selv når denne antagelse ikke tages i betragtning, og når der ikke er tale om et direkte kommercielt forhold, er jeg enig med den franske regering i, at der skal være plads til tilfælde, hvor tredjemands anvendelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse er legitim (25), dvs. situationer, hvor anvendelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse kan begrundes i en form for ius usus inocui.

58.      Inden for andre former for intellektuel ejendomsret har Domstolen faktisk anerkendt situationer, hvor tredjemands anvendelse af beskyttede tegn eller værker ikke krænker indehavernes rettigheder. Inden for varemærkeretten har Domstolen således tilladt beskrivende brug med henblik på at oplyse om kendetegnene ved den vare, der tilbydes den potentielle kunde, som kender varer forsynet med det pågældende varemærke (26). Domstolen har ligeledes godtaget den form for anvendelse, hvor forbrugeren ikke opfatter tegnet som et udtryk for, at de produkter, der indeholder tegnet, hidrører fra den virksomhed, der er indehaver af varemærket (27).

59.      På området for ophavsret og beslægtede rettigheder har Domstolen i lyset af artikel 5, stk. 1 og 5, i direktiv 2001/29/EF (28) godtaget lovligheden af kopier i cachen og kopier på skærmen af værker, der er beskyttet af en ophavsret (29), af ganske kortvarige reproduktionshandlinger, som gør det muligt for satellitdekoderen og tv-skærmen at fungere korrekt, og som muliggør modtagelsen af udsendelser, der indeholder beskyttede værker (30), samt af udarbejdelsen af et resumé af avisartikler, til trods for at det ikke er blevet tilladt af indehaverne af ophavsrettighederne til disse artikler (31).

60.      Denne tilgang stemmer i øvrigt overens med flere af Domstolens domme, hvorefter udnyttelsen af en geografisk betegnelses omdømme skal være »utilbørlig« (32). Selv om disse domme blev afsagt i forbindelse med artikel 16 i forordning nr. 110/2008 (om geografiske betegnelser for spiritus), taler bestemmelsens lighed med artikel 118m, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1234/2007 for, at denne fortolkning kan overføres til vinområdet (33). Når der således er tale om en legitim interesse, bør anvendelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse ikke anses for utilbørlig.

61.      Hvis vi vender tilbage til den foreliggende sag, og der samtidig henses til, at Galana NV ikke har påberåbt sig nogen form for ældre rettighed, er det nødvendigt at undersøge, om brugen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne i navnet på den af virksomheden fremstillede sorbet opfylder et lovbestemt krav eller kan kvalificeres som harmløs.

2.      Den legitime interesse i at anvende den beskyttede oprindelsesbetegnelse

62.      Som jeg allerede har redegjort for, omhandler den forelæggende rets spørgsmål relevansen af to specifikke elementer, som hver især vil kunne begrunde en legitim interesse: a) at produktnavnet svarer til den sædvanlige betegnelse i den relevante kundekreds, og b) at sorbeten indeholder Champagne i en tilstrækkelig mængde til at give den en væsentlig egenskab.

63.      Der er således grundlag for at undersøge de to elementer hver for sig, om end med det forbehold, at det efter min opfattelse ikke nødvendigvis er de eneste elementer, der kan være relevante i forbindelse med bedømmelsen af, om der foreligger en utilbørlig udnyttelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse.

a)      Navnet på det produkt, der indeholder den beskyttede oprindelsesbetegnelse og kundekredsens sædvaner

64.      Samtlige parter med undtagelse af Kommissionen er enige om, at de tyske forbrugeres sædvaner ikke kan legitimere anvendelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne i præsentationen af sorbeten. Såfremt det modsatte blev antaget, ville det være ensbetydende med, at den pågældende oprindelsesbetegnelse blev forvandlet til en artsbetegnelse, som enhver økonomisk aktør frit kunne benytte.

65.      Jeg er af samme opfattelse, for et af de primære formål med beskyttelsen af oprindelsesbetegnelserne for vine er netop at hindre, at de bliver generiske (34). En vilkårlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser i produkter, der adskiller sig fra disse, kunne forlede målgruppen til at tro, at oprindelsesbetegnelsernes karakteristiske navne kan udvides til produkter, der er fremstillet uden for det geografiske område, som oprindelsesbetegnelsen tilhører. Dette ville skabe grobund for en anvendelse af de beskyttede oprindelsesbetegnelser som rene artsbetegnelser, selv i de tilfælde, hvor dette fænomen er afgrænset til et specifikt land. Det må ikke glemmes, at beskyttelsen af oprindelsesbetegnelserne skal være ens i samtlige medlemsstater, og at forbrugernes sædvaner i nogle af disse ikke må føre til afvigelser heraf (35).

66.      Ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt er de beskyttede oprindelsesbetegnelser for vin – når de først én gang er blevet registreret – omfattet af en tidsubegrænset beskyttelse i medfør af artikel 118m, stk. 3, i forordning nr. 1234/2007, om end denne kan bortfalde. Beskyttelsen heraf ville være i fare – også i tredjelande (36) – hvis de beskyttede oprindelsesbetegnelsers egennavne gennem en generisk tilgang endte med i virkeligheden at blive offentligt tilgængelige, eftersom betegnelser, som er blevet artsbetegnelser, ikke kan registreres (37). Det bliver således en uomgængelig nødvendighed, og ikke blot en simpel tilstræben fra producenterne af de vine, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse, at forebygge den form for brug, der kan føre til en degeneration af betegnelserne.

67.      At udtrykket »Champagner Sorbet« er den sædvanlige betegnelse for en sorbet i en eller flere medlemsstater, er således ikke tilstrækkeligt til at tillægge distributøren en legitim interesse, hvorved denne får ret til at medtage navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne i præsentationen heraf.

b)      Tilførelsen af den væsentlige egenskab fra ingrediensen med beskyttet oprindelsesbetegnelse ved anvendelse af en tilstrækkelig mængde

68.      Jeg er enig med Kommissionen i, at der i den foreliggende sag skal foretages en fortolkning af EU’s almindelige regler om fødevaremærkning (som i det væsentligste er nedfældet i direktiv 2000/13 og i den retsforskrift, hvorved direktivet blev ophævet, nemlig forordning nr. 1169/2011), eftersom sorbet – der af indlysende årsager udgør et sådant produkt – ikke er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse (38).

69.      I henhold til direktiv 2000/13 skal mærkningen af levnedsmidler indeholde »[v]arebetegnelse, [i]ngrediensliste og [m]ængden af visse ingredienser […]« (39). Ved »varebetegnelse« (40) forstås den betegnelse, der er anvendt i de gældende EU-bestemmelser eller, i mangel heraf, i de nationale bestemmelser. I mangel heraf gælder »det navn, der har vundet hævd i den medlemsstat, hvor salget til den endelige forbruger […] finder sted«.

70.      Ved første øjekast lader »Champagner Sorbet« til at overholde mærkningsbestemmelserne, hvorfor Galana NV i princippet har en legitim interesse i at anvende denne betegnelse for sin fødevare. I henhold til artikel 13, stk. 1, litra a) og b), i forordning nr. 1151/2012 er de registrerede beskyttede oprindelsesbetegnelser imidlertid også beskyttede, når de anvendes som ingredienser. Det er således nødvendigt at undersøge omfanget af denne beskyttelse.

71.      I henhold til artikel 6, stk. 5, i direktiv 2000/13 (41) er producenten forpligtet til at medtage en liste over samtlige ingredienser i mærkningen. Når ingrediensen er anført i fødevarens »varebetegnelse« (således som det er tilfældet i den foreliggende sag), skal mængden i procent angives, jf. direktivets artikel 7, stk. 4 (42).

72.      Hverken i direktiv 2000/13 eller i forordning nr. 1169/2011 henvises der direkte til de ingredienser, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse. For at afhjælpe denne situation og bidrage til en afklaring heraf offentliggjorde Kommissionen i 2010 sine retningslinjer (hvortil der henvises i 32. betragtning til forordning nr. 1151/2012). Selv om de ikke har bindende normativ virkning (43), bør de tages i betragtning, da de afspejler denne institutions synspunkt.

73.      Ifølge retningslinjerne kan en beskyttet oprindelsesbetegnelses karakteristiske navn – ud over i den nævnte ingrediensliste – figurere »i eller ved salgsbetegnelsen for en fødevare, som indeholder produkter med en registreret betegnelse, foruden i mærkningen, præsentationen og reklamen for denne fødevare«, hvis de betingelser, som jeg har gengivet i punkt 13 i dette forslag til afgørelse, opfyldes.

74.      Det tilkommer de nationale retter, som er bedst i stand til at vurdere sagens omstændigheder og foretage en retlig kvalifikation heraf, at tage stilling til, om disse tre betingelser er opfyldt i den foreliggende sag. Jeg vil derfor begrænse mig til at fremsætte nogle betragtninger, som måske kan hjælpe dem med denne opgave.

75.      Den første betingelse (at der ikke findes andre ingredienser, som er »sammenlignelige« med den ingrediens, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse) er nem at bedømme og tilstrækkelig objektiv. Intet tyder på, at »Champagner Sorbet« indeholder andre ingredienser, som svarer til den mousserende vin, der er beskyttet af en oprindelsesbetegnelse, og som ville kunne erstatte denne.

76.      Den anden betingelse (at ingrediensen anvendes i en tilstrækkelig mængde til at give fødevaren et afgørende karaktertræk) er mere kompleks. I modsætning til CIVC’s opfattelse handler det ikke om at lokalisere den beskyttede ingrediens’ afgørende karaktertræk i fødevaren, men derimod om, at den pågældende fødevare har et afgørende karaktertræk, som er forbundet med den beskyttede oprindelsesbetegnelse (44).

77.      Denne regel er dog heller ikke tilstrækkelig sikker. Det er ikke altid mængden, der har størst betydning for, om en fødevare tilføres en afgørende karaktertræk (45). Når der er tale om fødevarer, vil dette karaktertræk sædvanligvis afhænge af den aroma eller smag, som tilføres af ingrediensen med beskyttet oprindelsesbetegnelse, men der kan også foreligge andre væsentlige faktorer (46). Det tilkommer endnu engang den nationale ret – på baggrund af de fremførte beviser (47) og dens egen bedømmelse af de faktiske omstændigheder – at afgøre, om tilføjelsen af vinen fra Champagne tilfører sorbeten et afgørende karaktertræk i den forstand, som jeg har netop har redegjort for.

78.      Den tredje betingelse skaber større vanskeligheder for fortolkeren. Først og fremmest er det tvivlsomt, om den er i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, i direktiv 2000/13 (48). Under alle omstændigheder indebærer affattelsen af denne betingelse – med sin anvendelse af adverbiet »ideelt set« – at den ikke har nogen virkning, selv som vejledende element. Følgelig bliver angivelsen af den procentvise mængde af ingrediensen i fødevaren en faktor, hvis betydning skal vurderes i lyset af selve direktiv 2000/13.

79.      Under disse forudsætninger er det som nævnt de nationale retter, der skal tage stilling til, om ingrediensen med den beskyttede oprindelsesbetegnelse, som tilføjes en fødevare, tilfører denne en væsentlig egenskab, og at den derfor skal angives i mærkningen.

c)      Tilstedeværelsen af andre elementer, som medvirker til udnyttelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelses omdømme

80.      Svaret til den forelæggende ret ville være ufuldstændigt, hvis man gjorde holdt ved den blotte tilstedeværelse af en legitim interesse hos distributøren som følge af dennes iagttagelse af retningslinjerne, hvorefter vedkommende har lov til at medtage ingredienser med beskyttede oprindelsesbetegnelser i mærkningen af sine fødevarer.

81.      De tre betingelser, der er fastsat i de nævnte retningslinjer, kan i øvrigt ikke løsrives fra nogle tidligere begreber (god tro samt forbuddet mod vildledning af forbrugeren), hvortil der henvises i punkt 1.1 i forbindelse med redegørelsen for deres baggrund.

82.      Ved bedømmelsen af, om der foreligger en utilbørlig udnyttelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse (en ulovlig udnyttelse af dens omdømme), skal der ganske vist tages udgangspunkt i tilstedeværelsen af en tilstrækkelig mængde af en ingrediens, som er omfattet af den pågældende oprindelsesbetegnelse, og som tilfører fødevaren en væsentlig egenskab. Dette forhold kan imidlertid ikke legitimere anvendelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse i den sorbet, der er genstand for tvisten, såfremt der forekommer andre elementer (navnlig i mærkningens udformning), som afslører en hensigt om at udnytte oprindelsesbetegnelsens prestige ved at tilegne sig dens omdømme.

83.      I den foreliggende sag er den for forbrugeren synlige etiket på emballagen til »Champagner Sorbet« i forgrunden påtrykt en korkprop med den metaltråd, som holder proppen fast til flasken, et halvt fyldt glas og en drik, der formodes at være champagne. I baggrunden, og dog let genkendeligt, ses en flaske af den franske mousserende vin.

84.      Jeg mener ikke, at betydningen af disse elementer kan ignoreres ved bedømmelsen af, om producenten eller distributøren af fødevaren udnytter omdømmet for den ingrediens, der er beskyttet af oprindelsesbetegnelsen Champagne (49). Den nationale ret kan, og bør, tage disse faktorer i betragtning ved dens bedømmelse af, om den beskyttede oprindelsesbetegnelse er blevet udnyttet utilbørligt.

85.      Forordning nr. 1308/2013 og direktiv 2000/13 (50) sigter mod at hindre vildledning af forbrugeren, og Domstolen har i den forbindelse præciseret, at ingredienslisten på indpakningen ikke i sig selv er tilstrækkelig til at udelukke, at mærkningen og dennes nærmere udformning vildleder køberen (51).

86.      Domstolen har således tidligere fastslået, at de nationale retsinstanser ved afgørelsen af, om en mærkning kan vildlede køberen, i det væsentlige skal tage hensyn til den formodede forventning i forhold til denne mærkning hos den pågældende forbruger hvad angår levnedsmidlets oprindelse, det sted, det kommer fra, og dets kvalitet, idet det afgørende er, at forbrugeren ikke vildledes og forledes til urigtigt at tro, at produktet har en anden oprindelse, kommer fra et andet sted eller har en anden kvalitet, end hvad der i virkeligheden er tilfældet (52).

87.      Den kompetente ret skal foretage en afvejning af, om anvendelsen af disse grafiske elementer på etiketten for »Champagner Sorbet« ikke snarere er et udtryk for en bestræbelse på at skabe en uforholdsmæssig tilknytning til den mousserende vin, der er beskyttet af oprindelsesbetegnelsen. Med andre ord, om den underliggende hensigt med den kommercielle præsentation af fødevaren i virkeligheden er at knytte produktet sammen med omdømmet for den mousserende vin fra Champagne i forsøget på at overføre dennes kvalitet til selve sorbeten.

C.      Det tredje præjudicielle spørgsmål

88.      Besvarelsen af det tredje og fjerde spørgsmål er muligvis overflødig, såfremt Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) på baggrund af besvarelsen af det andet spørgsmål finder, at der er forekommet en utilbørlig udnyttelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne. Jeg vil under alle omstændigheder foretage en analyse af de to spørgsmål.

89.      Med det tredje præjudicielle spørgsmål ønskes det i korte træk oplyst, om anvendelsen af en beskyttet oprindelsesbetegnelses karakteristiske navn under den foreliggende sags omstændigheder udgør en uretmæssig anvendelse, en efterligning eller en antydning af den pågældende oprindelsesbetegnelse.

90.      I artikel 118m, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1234/2007 opregnes et antal former for adfærd, som er kendetegnet ved deres kommercielle illoyalitet, og som er inddelt efter, i hvor høj grad de anvender den beskyttede oprindelsesbetegnelse, fra en uretmæssig anvendelse over en efterligning og til en antydning.

91.      Uretmæssig anvendelse henviser til, at den beskyttede oprindelsesbetegnelses fulde navn anvendes for lignende produkter. Jeg mener ikke, at dette er tilfældet her, eftersom sorbeten sælges i frossen tilstand, hvilket vil være utænkeligt for så vidt angår vinen (53). Jeg mener strengt taget heller ikke, at der foreligger efterligning, for betegnelsen »Champagner Sorbet« indeholder den beskyttede oprindelsesbetegnelse som en integrerende del.

92.      Det er straks vanskeligere at afgøre, om der kan være tale om en antydning. For at løse denne problemstilling er det nødvendigt at skele til Domstolens praksis, idet Domstolen allerede har fastlagt nogle af de retlige rammer for denne tredje form for illoyal adfærd (54).

93.      Ifølge denne retspraksis omfatter begrebet »antydning« et tilfælde, hvor det udtryk, der anvendes som betegnelse for et produkt, omfatter en del af en beskyttet oprindelsesbetegnelse, således at forbrugeren, når han ser dette produkts navn, føres til at tænke på den vare, som betegnelsen gælder for (55).

94.      Omtalen af den delvise anvendelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse var foranlediget af de faktiske omstændigheder i hver enkelt af de sager, der blev løst ved de respektive domme, og hvor antydningen af oprindelsesbetegnelserne skyldtes en delvis overlapning af de omtvistede navne eller varemærker (»Gorgonzola/Cambozola« (56), »Parmigiano Reggiano/Parmesan« (57) og »Verlados/Calvados« (58)).

95.      I forbindelse med sin behandling af en sag inden for rammerne af forordning nr. 110/2008 vedrørende et varemærke, som indeholdt elementet »Cognac« i sin helhed, foretrak Domstolen at behandle dette som en »antydning« frem for en »uretmæssig anvendelse«, selv om det vedrørte spiritus, som ikke overholdt produktspecifikationerne for den beskyttede oprindelsesbetegnelse (59).

96.      De udledte principper vedrørende beskyttede oprindelsesbetegnelser for spiritus kan overføres analogt til den antydning, der nævnes i artikel 118m, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1234/2007 (60). I 92. og 97. betragtning til forordning nr. 1308/2013 forklares, hvordan beskyttelsen af oprindelsesbetegnelserne ikke kun har til hensigt at hindre vildledende praksis og at fremme gennemsigtigheden på markedet og den loyale konkurrence, men ligeledes at opnå et øget niveau af forbrugerbeskyttelse.

97.      På linje hermed er det ligeledes nødvendigt at iagttage de retsvidenskabelige kriterier, hvorefter der ved afgørelsen af, om der er tale om en antydning, skal tages hensyn til opfattelsen hos en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet europæisk gennemsnitsforbruger, som et udtryk for proportionalitetsprincippet (61).

98.      Også her tilkommer det den forelæggende ret (eller i givet fald retterne i lavere instans) på baggrund af denne retspraksis at tage stilling til, om der i den foreliggende sag er tale om en antydning af den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne (62). Retten kan vælge ikke blot at basere sin afgørelse på sorbetens navn, men derimod også på de øvrige elementer, hvormed den pågældende fødevare markedsføres, og som jeg har gjort rede for ovenfor.

99.      Uden at jeg skal trænge mig ind på den forelæggende rets kompetenceområde, og med forbehold af, at denne ret er den eneste, der er i stand til at foretage en fuldstændig bedømmelse af de omtvistede omstændigheder, er det imidlertid min opfattelse, at tilstedeværelsen af disse grafiske elementer på produktets emballage bidrager til antydningen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne. Med deres anvendelse heraf, og med navnet »Champagner Sorbet«, har producenten og distributøren til hensigt at skabe associationer hos forbrugeren vedrørende den kvalitet og prestige, der er forbundet med den pågældende beskyttede oprindelsesbetegnelse, og som derved forsøges ekstrapoleret til sorbeten.

D.      Det fjerde præjudicielle spørgsmål

100. Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) ønsker oplyst, om artikel 118m, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1234/2007 kun finder anvendelse på falske eller vildledende betegnelser, som i den relevante kundekreds kan give et fejlagtigt indtryk af produktets geografiske oprindelse.

101. For bedre at kunne forstå dette spørgsmål er det nødvendigt at se nærmere på præmis 62 ff. i forelæggelsesafgørelsen. Det fremgår heraf, at tvivlen er opstået som følge af det af CIVC fremførte argument om, at forbuddet mod disse betegnelser er generelt og ikke alene omfatter de betegnelser, som hos den relevante kundekreds kan fremkalde et forkert indtryk om produktets geografiske herkomst.

102. Den forelæggende ret synes at hælde mod den mest indskrænkende fortolkning af bestemmelsen, dvs. en begrænsning af omfanget heraf til de tilfælde, hvor kundekredsen vildledes eller forvirres med hensyn til produktets herkomst gennem anvendelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse.

103. Jeg mener imidlertid, at den beskyttelse, som fællesskabslovgiver har ønsket at yde oprindelsesbetegnelserne, er vid, og at den ikke alene er begrænset til forvirringen omkring produkternes herkomst, men ligeledes sigter mod at fjerne den risiko for generalisering, der opstår, når de beskyttede oprindelsesbetegnelser udvandes som følge af deres vilkårlige anvendelse.

104. Artikel 118m, stk. 2, i forordning nr. 1234/2007 indeholder en gradvis inddeling af de former for illoyal adfærd, som jeg har tidligere har henvist til. Mens litra a) er begrænset til de tilfælde, hvor de beskyttede oprindelsesbetegnelsers omdømme udnyttes, og litra b) er begrænset til de tilfælde, hvor der er tale om uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, udvides omfanget af beskyttelsen i litra c), således at den også omfatter de »angivelser« (dvs. de oplysninger, der gives til forbrugeren) på den indre eller ydre emballage eller i reklamer for produktet, som er falske eller vildledende for så vidt angår produktets tilknytning til den pågældende oprindelsesbetegnelse, også selv om de ikke i sig selv udgør antydninger af oprindelsesbetegnelsen.

105. Efter min opfattelse bliver virkningen af dette litra c) ikke svækket, hvis de kommercielle oplysninger om den fødevare, der er associeret med den beskyttede oprindelsesbetegnelse, som kommer til forbrugerens direkte kendskab, er egnet til at få vedkommende til at tro, at produktet nyder samme beskyttelse – og er af samme kvalitet – som oprindelsesbetegnelsen, når dette i virkeligheden ikke er tilfældet. En falsk eller vildledende angivelse kan naturligvis vedrøre produktets oprindelse, men det kan også have med dets væsentlige egenskaber at gøre (f.eks. dets smag).

106. Kort fortalt er den beskyttelse, der ydes ved den i fjerde spørgsmål nævnte bestemmelse, ikke begrænset til de tilfælde, hvor forbrugeren vildledes med hensyn til et produkts geografiske oprindelse.

VI.    Forslag til afgørelse

107. På baggrund af det ovenstående foreslår jeg Domstolen at besvare de af Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland) forelagte præjudicielle spørgsmål således:

»1)      Artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter finder anvendelse, når den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, benyttes som betegnelse for en fødevare, der markedsføres under navnet »Champagner Sorbet«.

2)      Artikel 118m, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 1234/2007 skal fortolkes således, at den forelæggende ret, for at vurdere, om fødevaren »Champagner Sorbet«, som indeholder 12% vin fra Champagne, utilbørligt udnytter den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagnes omdømme, skal tage stilling til, om der foreligger en legitim interesse, som kan begrunde anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen i den kommercielle præsentation af fødevaren.

Som egnede kriterier til afvejningen af, om der foreligger en sådan utilbørlig udnyttelse, kan nævnes det forhold, at den ingrediens, der er beskyttet af oprindelsesbetegnelsen Champagne, og som tilføjes fødevaren, tilfører denne en væsentlig egenskab, samt de elementer på emballagen og i mærkningen, som forleder forbrugerne til at forbinde det pågældende produkt med den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne.

3)      Artikel 118m, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1234/2007 skal fortolkes således, at den forelæggende ret, for at vurdere, om produktet »Champagner Sorbet« indeholder en antydning i denne bestemmelses forstand af den beskyttede oprindelsesbetegnelse Champagne, skal efterprøve, om en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet europæisk gennemsnitsforbruger på baggrund af den kommercielle betegnelse og præsentation forledes til at tro, at det pågældende produkt besidder den kvalitet og prestige, som den beskyttede oprindelsesbetegnelse rummer.

4)      Artikel 118m, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1234/2007 finder ikke kun anvendelse på falske eller vildledende betegnelser, som i den relevante kundekreds kan give et fejlagtigt indtryk af et produkts geografiske oprindelse.«


1 –      Originalsprog: spansk.


2 –      Fremsat den 18.5.2017 i sag EUIPO mod Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto (C-56/16 P, EU:C:2017:394).


3 –      Rådets forordning af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT 2007, L 299, s. 1).


4 –      Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 17.12.2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT 2013, L 347, s. 671).


5 –      Rådets forordning af 29.4.2008 om den fælles markedsordning for vin, om ændring af forordning (EF) nr. 1493/1999, (EF) nr. 1782/2003, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 3/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2392/86 og (EF) nr. 1493/1999 (EUT 2008, L 148, s. 1).


6 –      Rådets forordning af 25.5.2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (EUT 2009, L 154, s. 1).


7 –      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 20.3.2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (EFT 2000, L 109, s. 29).


8 –      Direktivet blev ikke ophævet før den 13.12.2014, dvs. mere end to år efter de omstændigheder, der er genstand for hovedsagen, jf. den ophævende bestemmelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25.10.2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT 2011, L 304, s. 18).


9 –      Meddelelse fra Kommissionen (EUT 2010, C 341, s. 3, herefter »retningslinjer«).


10 –      Galana NV intervenerer i hovedsagen til støtte for Aldi Süd.


11 –      Dom af 14.7.2011 (C-4/10 og C-27/10, EU:C:2011:484, præmis 55).


12 –      Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 15.1.2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (EUT 2008, L 39, s. 16, berigtiget i EUT 2009, L 228, s. 47).


13 –      Dom af 14.7.2011, Bureau National Interprofessionnel du Cognac (C-4/10 og C-27/10, EU:C:2011:484, præmis 46), og af 21.1.2016, Viiniverla (C-75/15, EU:C:2016:35, præmis 45).


14 –      Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 21.11.2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT 2012, L 343, s. 1).


15 –      Såfremt jeg har opfattet denne antagelse korrekt, støtter den en fortolkning af artikel 118m, stk. 2, i forordning nr. 1234/2007, hvorefter litra a) finder anvendelse på brugen af oprindelsesbetegnelser, som er identisk med den registrerede oprindelsesbetegnelse, mens litra b) henviser til lignende betegnelser, som i større eller mindre grad afviger fra den registrerede oprindelsesbetegnelse. Jf. forelæggelsesafgørelsens punkt 29.


16 –      Dom af 14.7.2011 (C-4/10 og C-27/10, EU:C:2011:484), præmis 55. Selv om den nævnte dom blev afsagt i forbindelse med forordning nr. 110/2008, er der ingen tvivl om, at den kan overføres analogt til den foreliggende sag grundet såvel den tekstuelle som den teleologiske lighed mellem den pågældende forordnings artikel 16 og artikel 118m i forordning nr. 1234/2007.


17 –      C. Le Goffic, La protection des indications géographiques, ed. LITEC, Paris, 2010, s. 137.


18 –      Sammenhold artikel 118m, stk. 2, litra b), c) og d), i forordning nr. 1234/2007 med artikel 3 i Lissabonaftalen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres internationale registrering (som ændret den 28.9.1979) og med artikel 22, stk. 2, litra b), i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs) af 15.4.1994 (EFT 1994, L 336, s. 214), som udgør bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af verdenshandelsorganisationen (WTO) (EFT 1994, L 336, s. 3), hvori der henvises til artikel 10a i Pariserkonventionen til beskyttelse af intellektuel ejendomsret, som ændret i 1967 i Stockholm.


19 –      Der henvises navnlig til artikel 5 og 7 i direktiv 2000/13, som var i kraft på tidspunktet for de faktiske omstændigheder (jf. punkt 9 ff. i dette forslag til afgørelse), med forbehold af den fortolkningsmæssige værdi af artikel 9, stk. 1, litra a), og artikel 17 i forordning nr. 1169/2011. Ved sidstnævnte forordning ophævedes direktiv 2000/13 med virkning fra den 13.12.2014, og det finder således ikke anvendelse ratione temporis på den foreliggende sag.


20 –      Nærmere bestemt artikel 13, stk. 1, litra a) og b), i forordning nr. 1151/2012, i hvis 30. betragtning der henvises til disse retningslinjer.


21 –      Dom af 20.2.1975, Kommissionen mod Tyskland (12/74, EU:C:1975:23).


22 –      Jf. redegørelsen for de beskyttede oprindelsesbetegnelsers herkomst i generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomers forslag til afgørelse Tyskland og Danmark mod Kommissionen (C-465/02 og C-466/02, EU:C:2005:636, punkt 5 ff.).


23 –      F.eks. i 27. og 32. betragtning til forordning (EF) nr. 479/2008, nævnt i fodnote 5. Selv om denne lovtekst er blevet ophævet, er ordlyden af disse to betragtninger blevet videreført med ganske få ændringer i betragtningerne til forordning nr. 1308/2013.


24 –      Jf. i denne henseende punkt 63 i mit forslag til afgørelse EUIPO mod Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto (C-56/16 P, EU:C:2017:394).


25 –      Jeg tænker på en restaurants menukort, hvor der blandt desserterne findes en champagnesorbet, eller på offentliggørelsen af en opskrift på tilberedning heraf. Som eksempel har Galanas forsvarer i retsmødet nævnt annonceringen for nogle champagneglas, som anvender dette udtryk.


26 –      Dom af 14.5.2002, Hölterhoff (C-2/00, EU:C:2002:287, præmis 16). Sagen omhandlede en handelssituation, hvor Michael Hölterhoff tilbød en kunde halvædelsten og farvede ædelsten, hvis slibning han betegnede »Spirit Sun« og »Context Cut«, som var registrerede varemærker tilhørende en konkurrent.


27 –      Dom af 25.1.2007, Adam Opel (C-48/05, EU:C:2007:55, præmis 24), og generaladvokat Ruiz-Jarabo Colomers forslag til afgørelse i samme sag (EU:C:2006:154, punkt 35 ff.). Sagen omhandlede brugen af varemærket Opels logo i førerhuset på legetøjsbiler, der blev markedsført af AUTEC, som er en virksomhed uden tilknytning til Opel.


28 –      Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 22.5.2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT 2001, L 167, s. 10).


29 –      Dom af 5.6.2014, Public Relations Consultants Association (C-360/13, EU:C:2014:1195, præmis 26 og 27).


30 –      Dom af 4.10.2011, Football Association Premier League m.fl. (C-403/08 og C-429/08, EU:C:2011:631, præmis 170-172).


31 –      Kendelse af 17.1.2012, Infopaq International (C-302/10, EU:C:2012:16, præmis 44 og 45).


32 –      Dom af 14.7.2011, Bureau National Interprofessionnel du Cognac (C-4/10 og C-27/10, EU:C:2011:484, præmis 46), og af 21.1.2016, Viiniverla (C-75/15, EU:C:2016:35, præmis 45).


33 –      I denne forbindelse indledes 32. betragtning til forordning nr. 479/2008, hvorved den nuværende ordlyd af den her omtvistede artikel 118m blev indført i forordningens artikel 45, således: »Registrerede oprindelsesbetegnelser […] bør beskyttes mod anvendelser, der giver uberettigede fordele af det omdømme, der er forbundet med produkter, som overholder kravene« (min fremhævelse).


34 –      Jf. punkt 87-89 i mit forslag til afgørelse EUIPO mod Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto (C-56/16 P, EU:C:2017:394).


35 –      Det blev i retsmødet bemærket, at der burde foretages en ændring af sædvanerne i visse medlemsstater, som hidtil har anvendt de betegnelser, der efter vedtagelsen af de EU-retlige forskrifter blev omdannet til beskyttede oprindelsesbetegnelser for vin, som artsbetegnelser (champagne er et typisk eksempel herpå). Dette er ligeledes tilfældet med beskyttelsen af de europæiske oprindelsesbetegnelser over for tredjelande gennem de bilaterale og multilaterale traktater.


36 –      Selv om artikel 12 i Genèveaftalen om Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (vedtaget den 20.5.2015) ligeledes foreskriver en tidsubegrænset beskyttelse, er denne traktat endnu ikke trådt i kraft.


37 –      Således bestemmes det i artikel 118k, stk. 1, i forordning nr. 1234/2007, som sidenhen er blevet videreført i artikel 101, stk. 1, i forordning nr. 1308/2013.


38 –      Mærkningen af vinavlsprodukter reguleres derimod af artikel 117-123 i forordning nr. 1308/2013, mens mærkningen af geografiske betegnelser for spiritus reguleres af forordning nr. 110/2008. Begge disse forordninger fungerer som lex specialis i forhold til de generelle bestemmelser vedrørende fødevarer.


39 –      Artikel 3, stk. 1, nr. 1), 2) og 3). Den tilsvarende bestemmelse i forordning nr. 1169/2011, som har været i kraft siden den 13.12.2014, er artikel 9, stk. 1, litra a), b) og d).


40 –      Artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 2000/13, som svarer til artikel 17 i forordning nr. 1169/2011.


41 –      Den senere tilsvarende bestemmelse er artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 1169/2011. Direktiv 2000/13 finder på dette punkt anvendelse på vinsektoren, således som det bemærkes i artikel 118 i forordning nr. 1308/2013.


42 –      Lovgiver har overladt det til fødevareproducenten at beslutte, hvor den procentvise mængde af ingrediensen skal figurere: a) i varebetegnelsen, b) i umiddelbar nærhed af denne betegnelse eller c) i ingredienslisten. I den foreliggende sag er denne liste placeret på undersiden af emballagen.


43 –      Det bemærkes heri, at deres anvendelse er valgfri, og at de »ikke [må] opfattes som en juridisk bindende fortolkning af EU’s retsforskrifter om BOB og BGB eller af mærkningsdirektivet«.


44 –      Kommissionen har med rette afholdt sig fra at foreslå en fast procentsats for anvendelsen i sine retningslinjer. Den har derimod antydet en regel om, at jo større en mængde, der anvendes af den ingrediens, der er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse, jo større er sandsynligheden for at tilføre et sådant afgørende karaktertræk.


45 –      Der findes f.eks. produkter med beskyttede oprindelsesbetegnelser, såsom bestemte trøffelarter, som ved tilføjelse til en fødevare i begrænsede mængder straks er genkendelige på grund af deres duft, og som efterlader et uudsletteligt spor på smagsløgene.


46 –      Angivelsen af ingrediensen i mærkningen af fødevaren, i eller ved dens »salgsbetegnelse«, er således mulig, såfremt produktet har den samme aroma og/eller smag som den ingrediens, der er omfattet af den beskyttede oprindelsesbetegnelse. Andre faktorer, som f.eks. strukturen eller farven, må imidlertid ikke udelukkes, selv om de efter min opfattelse ikke spiller så afgørende en rolle som de to ovennævnte faktorer, når vi har med fødevarer at gøre.


47 –      I denne form for tvister kan det være hensigtsmæssigt at anvende sagkyndige undersøgelser udført af kulinariske eksperter, som forklarer en champagnesorbets egenskaber, eller rapporter på baggrund af forbrugerundersøgelser, som dokumenterer, at smagen fra den mousserende vin går igen i selve sorbeten. Medlemsstaterne har en meget omfattende praksis på dette område, jf. netop i forbindelse med champagne dom af 15.3.2013 fra Cour d’appel (appeldomstol) i Paris i sag SAS Euralis Gastronomie mod CIVC, som blev stadfæstet af Cour de cassation (kassationsdomstol, Frankrig) den 25.11.2013.


48 –      Denne bestemmelse giver producenter, der anvender en ingrediens med en beskyttet oprindelsesbetegnelse, tre muligheder for at angive mængden – i procent – af den pågældende ingrediens i deres fødevare (jf. punkt 12 i dette forslag til afgørelse). Det lader imidlertid ikke til, at der i retningslinjerne er taget højde for muligheden for at vise dette procenttal i de tilfælde, hvor ingrediensen ikke nævnes i eller i umiddelbar nærhed af salgsbetegnelsen (således opfatter jeg tilføjelsen »i mangel heraf«). Producenten er underlagt direktiv 2000/13, og ikke retningslinjerne, hvorfor vedkommendes muligheder i henhold til direktivet ikke har lidt skade.


49 –      Parterne har på retsmødet medgivet, at hovedsagen ikke kun omhandler anvendelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse i sorbetens produktbetegnelse.


50 –      Artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i).


51 –      Dom af 4.6.2015, Teekanne (C-195/14, EU:C:2015:361, præmis 38).


52 –      Ibidem, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis.


53 –      Der kunne muligvis være foretaget en anden bedømmelse, hvis produktet havde haft et andet navn, som over for forbrugeren antydede, at der var tale om frossen champagne, der var egnet til at nydes som sorbet.


54 –      I mit forslag til afgørelse EUIPO mod Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto (C-56/16 P, EU:C:2017:394, punkt 94 ff.), behandlede jeg ligeledes begrebet »antydning«, som i den forbindelse blev anvendt på brugen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse Porto/Port af EU-varemærket »Port Charlotte«.


55 –      Dom af 21.1.2016, Viiniverla (C-75/15, EU:C:2016:35, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis) vedrørende artikel 16, litra b), i forordning nr. 110/2008.


56 –      Dom af 4.3.1999, Consorzio per la tutela del formaggio Gorgonzola (C-87/97, EU:C:1999:115, præmis 25).


57 –      Dom af 26.2.2008, Kommissionen mod Tyskland (C-132/05, EU:C:2008:117, præmis 44).


58 –      Dom af 21.1.2016, Viiniverla (C-75/15, EU:C:2016:35).


59 –      Dom af 14.7.2011, Bureau National Interprofessionnel du Cognac (C-4/10 og C-27/10, EU:C:2011:484, præmis 58).


60 –      Ibidem, præmis 22-27.


61 –      Dom af 21.1.2016, Viiniverla (C-75/15, EU:C:2016:35, præmis 26-28).


62 –      I præmis 31 i dom Viiniverla bemærkede Domstolen, at det tilkom den forelæggende ret »at vurdere, om betegnelsen »Verlados« for brændevin af æblecider udgør en »antydning« som omhandlet i artikel 16, litra b), i forordning nr. 110/2008 til den beskyttede geografiske betegnelse »Calvados««.