Sag C‑157/13

Nickel & Goeldner Spedition GmbH

mod

»Kintra« UAB

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas)

»Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – forordning (EF) nr. 1346/2000 – artikel 3, stk. 1 – begrebet »søgsmål, som knytter sig til en insolvensbehandling, og som har snæver forbindelse hermed« – forordning (EF) nr. 44/2001 – artikel 1, stk. 2, litra b) – begrebet »konkurs« – sag anlagt af kurator med krav om betaling af en fordring – fordring opstået i forbindelse med international godstransport – forholdet mellem forordning nr. 1346/2000 og nr. 44/2001 på den ene side og konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (CMR) på den anden side«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. september 2014 

1.        Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anvendelsesområde – civil- og handelsretlige sager – begreb – søgsmål med påstand om betaling af en fordring, der er opstået på grundlag af levering af transportydelser, som er anlagt af kurator for en virksomhed, der er gået konkurs, idet denne kurator er udpeget under en insolvensbehandling, der er indledt i en medlemsstat, og som er rettet mod modtageren af disse ydelser, der er etableret i en anden medlemsstat – omfattet – forordning nr. 1346/2000 finder ikke anvendelse

[Rådets forordning nr. 1346/2000, art. 3, stk. 1, og nr. 44/2001, art. 1, stk. 1 og stk. 2, litra b)]

2.        Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – forhold til konventioner vedrørende særlige områder – konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej (CMR) – spørgsmålet, om konventionen finder anvendelse – den nationale rets afgørelse

(Rådets forordning nr. 44/2001, art. 71)

1.        Artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at begrebet »det civil- og handelsretlige område« som omhandlet i denne bestemmelse omfatter et søgsmål med påstand om betaling af en fordring, der er opstået på grundlag af levering af transportydelser, som er anlagt af kurator for en virksomhed, der er gået konkurs, idet denne kurator er udpeget under en insolvensbehandling, der er indledt i en medlemsstat, og som er rettet mod modtageren af disse ydelser, der er etableret i en anden medlemsstat.

Det afgørende kriterium, som Domstolen har udledt med henblik på at identificere, under hvilket område et søgsmål henhører, er således ikke den processuelle sammenhæng, som nævnte søgsmål indgår i, men søgsmålets retsgrundlag. I henhold til denne fremgangsmåde skal det undersøges, om den rettighed eller forpligtelse, der ligger til grund for søgsmålet, udspringer af de almindelige civil- og handelsretlige regler eller af undtagelsesbestemmelser, der er særlige for insolvensbehandlinger.

Et søgsmål med påstand om betaling af en fordring, der er opstået på grundlag af levering af transportydelser til opfyldelse af en transportaftale, ville kunne have været anlagt af fordringshaver selv, inden fordringshaver blev frataget muligheden herfor som følge af indledningen af en insolvensbehandling mod denne, og i dette tilfælde ville søgsmålet være blevet reguleret af de regler om retternes kompetence, der finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område. Den omstændighed, at søgsmålet med påstand om betaling anlægges efter indledningen af en insolvensbehandling mod tjenesteyderen af den kurator, der er blevet udpeget i forbindelse med insolvensbehandlingen, og at sidstnævnte handler i kreditorernes interesse, ændrer ikke i det væsentlige karakteren af den fordring, der gøres krav på, som fortsat er underlagt de samme retsregler for så vidt angår realiteten. Et sådant søgsmål har dermed ikke en direkte forbindelse til den insolvensbehandling, der er indledt mod sagsøgeren. Et sådant søgsmål er derfor ikke omfattet af anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1346/2000 og i overensstemmelse hermed ikke omfattet af begrebet konkurs som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning nr. 44/2001, uden at det i øvrigt er fornødent at tage stilling til, om søgsmålet er snævert forbundet med insolvensbehandlingen.

(jf. præmis 27-32 og domskonkl. 1)

2.        Artikel 71 i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en medlemsstat i et tilfælde, hvor en tvist er omfattet af anvendelsesområdet for såvel nævnte forordning som konventionen om fragtaftaler ved international godsbefordring ad landevej, undertegnet i Genève den 19. maj 1956, som ændret ved protokollen undertegnet i Genève den 5. juli 1978, i overensstemmelse med forordningens artikel 71, stk. 1, kan anvende de regler om retternes kompetence, der er fastsat i denne konventions artikel 31, stk. 1.

Det tilkommer den nationale ret, for hvilken en sag vedrørende et betalingskrav i forbindelse med transportydelser er indbragt, at efterprøve, om disse transportydelser opfylder de betingelser for anvendelse af CMR, som er fastsat i sidstnævntes artikel 1.

(jf. præmis 36 og 42 samt domskonkl. 2)