Language of document :

Sag anlagt den 31. juli 2015 – Voigt mod Parlamentet

(Sag T-618/15)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Udo Voigt (Bruxelles, Belgien) (ved advokat P. Richter)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Det afslag, som Europa-Parlamentets formand gav på tilrådighedsstillelse af Europa-Parlamentets lokaler til sagsøgerens pressemøde, der var planlagt til den 16. juni 2015, annulleres.

Det forbud, som Europa-Parlamentets formand udstedte mod de russiske mødedeltageres adgang til Parlamentets bygninger den 16. juni 2015, annulleres.

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af traktaterne

Sagsøgeren gør gældende, at forbuddet mod benyttelsen af lokalet, som der var blevet anmodet om, og udstedelsen af forbuddet mod de russiske deltageres adgang til Parlamentets bygninger tilsidesætter traktaterne hhv. de retsregler, der skal anvendes ved traktaternes gennemførelse.

Sagsøgeren har i henhold til Europa-Parlamentets præsidiums regler for de politiske møder af 4. juli 2005 krav på at få stillet de lokaler, som der var anmodet om, til rådighed. Der forelå ikke undtagelsesvis nogen grunde til at afslå dette, fordi lokalerne på det omhandlede tidspunkt ikke var optaget og det planlagte pressemøde hverken ville have udgjort en fare for sikkerheden eller for Parlamentets funktion. Sagsøgerens ret til at informere om sit parlamentariske arbejde er herved blevet tilsidesat.

Det forbud mod adgang til Parlamentets bygninger, der blev udstedt over for de russiske gæster, tilsidesætter forbuddet mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og nationalitet (artikel 21, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder).

Andet anbringende om magtfordrejning

Sagsøgeren anfører, at Europa-Parlamentets formands handlinger åbenbart beror på ren vilkårlighed og står i diametral modsætning til det primærretlige forbud mod forskelsbehandling.

____________