Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Törvényszék (Ungarn) den 6. april 2022 – NQ mod Mara-Tóni Bt.

(Sag C-244/22)

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Törvényszék

Parter i hovedsagen

Sagsøger: NQ

Sagsøgt: Mara-Tóni Bt.

Intervenienter: Foudre Kft. og Tasavill Bt.

Præjudicielle spørgsmål

1)    Er en virksomhed, der uden statslig godkendelse beskæftiger arbejdstagere, som faktisk udfører arbejde for en opdragsgiver, der har karakter af en brugervirksomhed, omfattet af anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 1, litra b), i direktiv 2008/104/EF 1 ?

2)    Er arbejdstagere, der er beskæftiget ved en virksomhed, som inden for rammerne af en entrepriseaftale stiller dem til rådighed som arbejdskraft for en anden virksomhed, og i hvilken forbindelse det er den virksomhed, for hvilken de udfører arbejde, der giver dem de materialer, det tøj og de instruktioner, som er nødvendige for udførelsen af arbejdet, omfattet af anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv [2008/104]?

3)    Skal NQ og de ansatte elektrikere, for så vidt som de på baggrund af det ovenstående skal anses for at være vikaransatte ved et vikarbureau, betragtes som en økonomisk enhed i form af en bestemt gruppe af arbejdskraft, som kontinuerligt udfører en økonomisk aktivitet for forskellige virksomheder, der ejes af samme personkreds, selv om disse virksomheder ikke har statslig godkendelse til lovligt at udsende eller gøre brug af vikaransatte, og når der tages hensyn til, at der i forbindelse med vikararbejdet i princippet ikke stilles aktiver til rådighed?

4)    For så vidt som de nævnte arbejdstagere skal anses for en økonomisk enhed i form af en bestemt gruppe af arbejdskraft er de da omfattet af artikel 1, stk. 1, i direktiv 2001/23/EF 1 , selv om de er ansatte ved et vikarbureau?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19.11.2008 om vikararbejde (EUT 2008, L 327, s. 9).

1     Rådets direktiv 2001/23/EF af 12.3.2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT 2001, L 82, s. 16).