Sag T-376/12

(offentliggørelse i uddrag)

Den Hellenske Republik

mod

Europa-Kommissionen

»EUGFL – Garantisektionen – EGFL og ELFUL – udgifter, der er udelukket fra finansiering – tørrede druer – vin – udgifter afholdt af Grækenland – punktvis finansiel korrektion – beregningsmetode – arten af regnskabsafslutningsproceduren – forbindelse med udgifter, der finansieres af EU«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 10. juli 2014

1.      Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering gennem EUGFL, EGFL og ELFUL – afslutning af regnskaber – formål

(Rådets forordning nr. 1258/1999, art. 7, stk. 4, forordning nr. 1493/1999, art. 2, stk. 3, og forordning nr. 1290/2005, art. 31)

2.      Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering gennem EUGFL, EGFL og ELFUL – afslutning af regnskaber – punktvis finansiel korrektion uden tilstrækkelig forbindelse til en udgift, der finansieres gennem fondene – udelukket – manglende evaluering af udgifter, der finansieres gennem fondene til trods for tilgængelige oplysninger i denne henseende – ikke tilladt

(Rådets forordning nr. 1258/1999, art. 7, stk. 4, forordning nr. 1493/1999, art. 2, stk. 3, og forordning nr. 1290/2005, art. 31, og forordning nr. 479/2008, art. 86, stk. 1)

1.      Proceduren for medlemsstaternes regnskabsafslutning for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) på grundlag af artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og artikel 31 i forordning nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik vedrørende udgifter, der er finansieret af fondene, har til formål at konstatere, om udgifterne faktisk er blevet afholdt. I forbindelse med en efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure har Kommissionen en forpligtelse til at foretage en finansiel korrektion, hvis de udgifter, som kræves finansieret, ikke er blevet afholdt i overensstemmelse med EU-retten, idet en sådan finansiel korrektion tilsigter at forhindre, at fondene skal afholde beløb, som ikke har tjent til finansiering af et mål, der er forfulgt i henhold til de pågældende EU-retlige bestemmelser.

(jf. præmis 163)

2.      Regnskabsafslutningsproceduren og de finansielle korrektioner, der følger heraf, finder udelukkende anvendelse i det tilfælde, hvor udgifterne er afholdt af medlemsstaterne, eller hvor de er finansieret af EGFL eller ELFUL. Når den finansielle korrektion ikke har en tilstrækkelig forbindelse til en udgift, der er genstand for en finansiering gennem fondene, og som er foretaget under tilsidesættelse af EU-retten, kan denne korrektion ikke foretages i forbindelse med en regnskabsafslutningsprocedure.

Regnskabsafslutning gør det således udelukkende muligt at drage konsekvenser af legaliseringer, der er gennemført uretmæssigt i henhold til artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for udgifter, der er finansieret af fondene. Kommissionens anvendelse af en finansiel korrektion, som ikke er tilknyttet udgifter, der er finansieret af de nævnte fonde, savner dermed et retsgrundlag og er direkte i strid med såvel artikel 31 i forordning nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik som med artikel 86, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 479/2008 om den fælles markedsordning for vin.

Det samme gør sig gældende for den beregningsmetode, som Kommissionen har anvendt, idet Kommissionen ikke har forsøgt at fastlægge det tab, som fondene er blevet påført som følge af den uretmæssige legalisering af vinstokkene under anvendelse af artikel 2, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1493/1999, selv om den var i besiddelse af oplysninger, der satte den i stand til at vælge denne mulighed. Endvidere indeholder forordning nr. 479/2008 ingen bestemmelse, der fastsætter muligheden for at legalisere ulovligt plantede vinstokke, ved at den omhandlede medlemsstat betaler et beløb, der svarer til det nævnte gebyr, til Kommissionen i forbindelse med regnskabsafslutningen, da det i denne forordnings artikel 86, stk. 1, andet afsnit, indeholdte forbehold ikke kan tillægges en sådan rækkevidde.

(jf. præmis 167, 172, 177, 178, 181, 188, 191, 197 og 200 samt domskonkl. 1)