KENDELSE AFSAGT AF DOMSTOLENS PRÆSIDENT
10. marts 2023 (*)
»Appel – intervention – artikel 40, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol – interesse i afgørelsen af retstvisten – konkurrence – fusioner – markedet for lægemiddelindustrien – Europa-Kommissionens afgørelse om at behandle en fusion henvist af en medlemsstats konkurrencemyndighed – Kommissionens afgørelse om at acceptere, at andre medlemsstater tilslutter sig den oprindelige anmodning om henvisning – sammenslutning af virksomheder inden for den berørte sektor, der har til formål at varetage medlemmernes interesser – tilladelse«
I sag C-611/22 P,
angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den 22. september 2022,
Illumina Inc., San Diego (De Forenede Stater), ved D. Beard, BL, avocat P. Chappatte, abogado F. González Díaz, barrister J. Holmes, avvocati G.C. Rizza og M. Siragusa samt advocate L. Wright,
appellant,
de øvrige parter i appelsagen:
Europa-Kommissionen ved G. Conte, N. Khan og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede,
sagsøgt i første instans,
Grail LLC, Menlo Park (De Forenede Stater), ved avocat A. Giraud, abogado J. M. Jiménez-Laiglesia Oñate, solicitor D. Little, abogado J. Ruiz Calzado og advocaat S. Troch,
Den Hellenske Republik,
Den Franske Republik ved T. Stéhelin og N. Vincent, som befuldmægtigede,
Kongeriget Nederlandene ved M.K. Bulterman og P.P. Huurnink, som befuldmægtigede,
EFTA-tilsynsmyndigheden ved C. Simpson, M. Sánchez Rydelski og M.-M. Joséphidès, som befuldmægtigede,
intervenienter i første instans,
har
DOMSTOLENS PRÆSIDENT,
under henvisning til forslag fra den refererende dommer N. Wahl,
efter at have hørt generaladvokat N. Emiliou,
afsagt følgende
Kendelse
1 Med appellen har Illumina Inc. nedlagt påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af 13. juli 2022, Illumina mod Kommissionen (T-227/21, herefter »den appellerede dom«, EU:T:2022:447), hvorved Retten frifandt Kommissionen i et søgsmål, hvori der var nedlagt påstand om annullation af for det første Kommissionens afgørelse C(2021) 2847 final af 19. april 2021 om at imødekomme den franske konkurrencemyndigheds anmodning om at behandle fusionen vedrørende Illumina, Inc.s erhvervelse af den fulde kontrol med Grail, Inc. (sag COMP/M. 10188 – Illumina/Grail), for det andet Kommissionens afgørelse C(2021) 2848 final, C(2021) 2849 final, C(2021) 2851 final, C(2021) 2854 final og C(2021) 2855 final af 19. april 2021 om imødekommelse af anmodningerne fra den græske, den belgiske, den norske, den islandske og den nederlandske konkurrencemyndighed om at tilslutte sig denne anmodning om henvisning og for det tredje Kommissionens skrivelse af 11. marts 2021, hvorved Illumina og Grail blev underrettet om den nævnte anmodning om henvisning.
2 Ved processkrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 21. december 2022 har Biocom California, der er en erhvervssammenslutning, som varetager virksomhedsinteresser inden for den biovidenskabelige økonomiske sektor, og som har et stort antal medlemmer, på grundlag af artikel 40, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol samt artikel 130 og 190 i Domstolens procesreglement anmodet om tilladelse til at intervenere i den foreliggende sag til støtte for Illuminas påstande.
3 Efter at Domstolens justitssekretær havde forkyndt Biocom Californias interventionsbegæring for parterne i henhold til procesreglementets artikel 131, stk. 1, der i medfør af procesreglementets artikel 190, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, har Illumina, Grail og Kommissionen indgivet bemærkninger til begæringen inden for den fastsatte frist.
4 Mens Illumina og Grail har angivet, at de stiller sig positivt til Biocom Californias interventionsbegæring, har Kommissionen nedlagt påstand om, at begæringen ikke tages til følge.
Interventionsbegæringen
5 I henhold til artikel 40, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol har enhver person, der godtgør at have en berettiget interesse i afgørelsen af en for Domstolen indbragt retstvist, med undtagelse af retstvister mellem medlemsstater, mellem Den Europæiske Unions institutioner eller mellem medlemsstater på den ene side og Den Europæiske Unions institutioner på den anden side, ret til at indtræde i den pågældende retstvist.
6 Ifølge fast retspraksis skal begrebet »berettiget interesse i afgørelsen af en retstvist« som omhandlet i den nævnte bestemmelse defineres i relation til selve genstanden for tvisten og forstås som en direkte og aktuel interesse i, hvilken afgørelse der træffes om selve påstandene, og ikke som en interesse i forhold til de fremførte anbringender og argumenter. Udtrykket »afgørelsen af en retstvist« henviser således til den endelige dom, som ønskes afsagt, således som den vil fremgå af domskonklusionen (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 7.2.2019, Bayer CropScience og Bayer mod Kommissionen, C-499/18 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:107, præmis 5 og den deri nævnte retspraksis).
7 Det skal i denne henseende bl.a. undersøges, om den, der anmoder om at måtte intervenere, berøres direkte af den anfægtede retsakt, og om den pågældendes interesse i sagens afgørelse er godtgjort. En interesse i afgørelsen af en retstvist kan i princippet kun anses for tilstrækkelig direkte, hvis afgørelsen kan ændre retsstillingen for den, der ansøger om tilladelse til at intervenere (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 27.2.2019, Uniwersytet Wrocławski og Polen mod REA, C-515/17 P og C-561/17 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:174, præmis 8 og den deri nævnte retspraksis).
8 Det fremgår imidlertid ligeledes af fast retspraksis, at en repræsentativ erhvervssammenslutning, hvis formål er at varetage sine medlemmers interesser, kan få tilladelse til at intervenere, når retstvisten rejser principielle spørgsmål, der kan have betydning for disse interesser (kendelse afsagt af Domstolens præsident den 1.10.2019, Kommissionen mod Ville de Paris m.fl., C-179/19 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:836, præmis 7, og den 1.9.2022, Google og Alphabet mod Kommissionen, C-48/22 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2022:667, præmis 7 og den deri nævnte retspraksis). Kravet om, at en sådan sammenslutning har en direkte og aktuel interesse i afgørelsen af retstvisten, skal derfor anses for opfyldt, når sammenslutningen godtgør, at den befinder sig i en sådan situation, uanset om afgørelsen af tvisten kan ændre sammenslutningens retsstilling som sådan.
9 En sådan bred fortolkning af repræsentative erhvervssammenslutningers ret til at intervenere har nemlig til formål at muliggøre en bedre bedømmelse af den sammenhæng, hvori de sager indgår, som er indbragt for Unionens retsinstanser, således at en lang række individuelle interventioner, som ville kunne hindre en effektiv og hensigtsmæssig afvikling af retsforhandlingerne, samtidig undgås (jf. i denne retning kendelse afsagt af Domstolens præsident den 17.6.1997, National Power og PowerGen mod Kommissionen, C-151/97 P(I) og C-157/97 P(I), EU:C:1997:307, præmis 66, og af 1.10.2019, Kommissionen mod Ville de Paris m.fl., C-179/19 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:836, præmis 12). Imidlertid kan repræsentative erhvervssammenslutninger, i modsætning til fysiske og juridiske personer, der handler for egen regning, anmode om at måtte intervenere i en for Domstolen indbragt sag, ikke for at varetage individuelle interesser, men for at varetage deres medlemmers kollektive interesser. En sådan sammenslutnings intervention giver nemlig et samlet indtryk af disse kollektive interesser, som er berørt af et principielt spørgsmål, der er afgørende for tvistens udfald, og kan således give Domstolen bedre muligheder for at vurdere den sammenhæng, hvori den er blevet forelagt en sag.
10 I overensstemmelse med den retspraksis, hvortil der henvises i denne kendelses præmis 8, og, mere specifikt, således som det fremgår af Rettens praksis (jf. kendelse afsagt af formanden for Rettens Tredje Udvidede Afdeling den 6.10.2021, Illumina mod Kommissionen, T-227/21, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:672, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis), kan en sammenslutning følgelig gives tilladelse til at intervenere i en sag, hvis den, for det første, repræsenterer et stort antal virksomheder inden for den pågældende sektor, hvis dens formål, for det andet, omfatter beskyttelsen af medlemmernes interesser, hvis sagen, for det tredje, kan rejse principielle spørgsmål, som påvirker den pågældende sektors funktion, og hvis medlemmernes interesser, for det fjerde, derfor kan blive berørt i væsentligt omfang af den dom, der skal afsiges.
11 Det er på baggrund af disse betingelser, der hermed skal bekræftes, at det skal prøves, om der er grundlag for Biocom Californias interventionsbegæring.
12 I det foreliggende tilfælde bemærkes for det første, at denne sammenslutning repræsenterer et stort antal virksomheder inden for sektoren for lægemidler og medicinsk udstyr. Den fusion, som det drejer sig om i den foreliggende sag, vedrører imidlertid den sektor for blodtests til tidlig screening for kræft, inden for hvilken der anvendes den nyeste generation af genomisk sekventering (next-generation sequencing, der benævnes »NGS«), og mere generelt lægemiddelsektoren og/eller sektoren for medicinsk udstyr.
13 I denne henseende har Biocom California anført i interventionsbegæringen, at selskabet har over 1 365 medlemmer, der udøver virksomhed inden for sektoren for lægemidler og medicinsk udstyr, herunder 155 virksomheder, som er specialiseret i genomisk analyse og diagnostik, og mange virksomheder, der beskæftiger sig med blodbaserede kræfttest ved hjælp af den nyeste generation af genomisk sekventering. Biocom California repræsenterer således et stort antal virksomheder inden for den økonomiske sektor, som er berørt af den fusion, der er omhandlet i den foreliggende sag, og kan følgelig betragtes som en repræsentativ erhvervssammenslutning i den betydning, der fastslås i præmis 10 i nærværende kendelse.
14 For det andet fremgår det af Biocom Californias interventionsbegæring og af bilagene hertil, at selskabet er en juridisk person, og at dets vedtægter bemyndiger det til at »foretage enhver lovlig handling, som er nødvendig eller ønskelig med henblik på at opfylde dets særlige formål«, der består i at fremme, gavne og styrke den biovidenskabelige sektor. Ifølge Biocom Californias vedtægter, hvoraf det fremgår, at selskabet har til formål at beskytte sine medlemmer, kan det derfor anlægge sag for at forsvare deres interesser.
15 For det tredje bemærkes, at Domstolen i den foreliggende sag formentlig bl.a. skal tage stilling til, om Kommissionen i henhold til artikel 22 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT 2004, L 24, s. 1) har kompetence til at imødekomme en anmodning om henvisning af en fusionssag fra en medlemsstat, som har en national fusionskontrolordning, når den pågældende fusion ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den nævnte nationale ordning.
16 Således som Biocom California har gjort gældende, rejser denne sag derfor et principielt spørgsmål, der kan vise sig at være af afgørende betydning for den biovidenskabelige sektor, navnlig for medicinalvirksomheder, herunder de medlemmer af Biocom California, som tilhører denne sektor. Således som det fremgår af Kommissionens vejledning om anvendelsen af den henvisningsmekanisme, der er fastsat i fusionsforordningens artikel 22, på visse kategorier af sager (EUT 2021, C 113, s. 1), er lægemiddelsektoren en af de specifikke erhvervssektorer, for hvilke Kommissionen agter at opfordre til og acceptere flere henvisninger fra medlemsstaternes konkurrencemyndigheder i henhold til denne forordnings artikel 22. Derfor er det så meget desto mere sandsynligt, at disse myndigheder nøje vil overvåge fusioner inden for lægemiddelsektoren, som ikke opfylder de kompetencetærskler, der er fastsat i den nævnte forordning og i de nationale fusionskontrolordninger, og at de vil blive genstand for en henvisning i henhold til denne bestemmelse, hvis Domstolen stadfæster den fortolkning, som foretages i den appellerede dom.
17 Den omstændighed, at den foreliggende sag vil give anledning til en dom, der har særlig betydning for den måde, hvorpå visse fusioner inden for den biovidenskabelige sektor kan blive behandlet i fremtiden i henhold til artikel 22 i forordning nr. 139/2004, er tilstrækkelig til, at sagen kan anses for at rejse principielle spørgsmål, der påvirker, hvordan den specifikke sektor, inden for hvilken nogle af Biocom Californias medlemmer udøver virksomhed, fungerer.
18 På samme måde må det, for det fjerde, fastslås, at Biocom Californias medlemmer har en interesse i, hvorledes de principielle spørgsmål, som det foreliggende tilfælde giver anledning til, besvares. Således som Biocom California har anført, er det mere sandsynligt, at den fortolkning af artikel 22 i forordning nr. 139/2004, som Kommissionen har gjort gældende, tager sigte på fusioner af ikke-europæiske virksomheder, herunder særligt virksomheder, der udøver virksomhed inden for sektorer som den biovidenskabelige sektor, der kendetegnes af tilstedeværelsen af et stort antal nystartede virksomheder (start-ups) på markedet. Desuden er der større sandsynlighed for, at selskaber, som indgår i sådanne transaktioner, på grund af såvel deres hjemsted som deres begrænsede omsætning i Den Europæiske Union, ikke opfylder omsætningstærsklerne for, hvornår transaktioner skal anmeldes, både på europæisk og nationalt plan.
19 I denne henseende har Biocom California gjort gældende, at selskabet hovedsagelig repræsenterer virksomheder inden for biovidenskab med hjemsted i De Forenede Stater, navnlig Californien, herunder nyetablerede virksomheder (start-ups), der søger finansiering, og store virksomheder, der søger forretningsmæssige muligheder for investering i sådanne nystartede virksomheder.
20 Det følger af ovenstående betragtninger i det hele, at Biocom California, henset til den brede fortolkning af den ret til at intervenere, der tilkommer erhvervssammenslutninger, som er repræsentative for virksomheder inden for den sektor, der er berørt af en sag, må anses for i tilstrækkelig grad at have godtgjort i det foreliggende tilfælde, at selskabet har en direkte og aktuel interesse i, hvilken afgørelse der træffes om Illuminas påstande om ophævelse af den appellerede dom, og dermed en interesse i afgørelsen af den retstvist, som er indbragt for Domstolen inden for rammerne af den foreliggende appel som omhandlet i artikel 40, stk. 2, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.
21 Der skal derfor meddeles Biocom California tilladelse til at intervenere til støtte for Illuminas påstande i overensstemmelse med denne bestemmelse og procesreglementets artikel 131, stk. 3, som i medfør af dette reglements artikel 190, stk. 1, finder anvendelse i appelsager.
Intervenientens processuelle rettigheder
22 Da begæringen om intervention tages til følge, vil alle de for parterne forkyndte procesdokumenter i henhold til procesreglementets artikel 131, stk. 3, der i medfør af dette reglements artikel 190, stk. 1, finder anvendelse på appelsager, blive fremsendt til Biocom California, i givet fald bortset fra visse dokumenter, som parterne måtte have anmodet om undtages fra denne fremsendelse.
23 Da den foreliggende anmodning er blevet fremsat inden for den frist på en måned, som er fastsat i procesreglementets artikel 190, stk. 2, kan Biocom California i henhold til procesreglementets artikel 132, stk. 1, der i medfør af reglementets artikel 190, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, indgive et interventionsindlæg inden for en frist på en måned fra fremsendelsen af den meddelelse, hvortil der henvises i den foregående præmis.
24 Endelig kan Biocom California afgive mundtlige indlæg, hvis der afholdes mundtlig forhandling.
Sagsomkostninger
25 I henhold til procesreglementets artikel 137, der i medfør af samme reglements artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, træffes der afgørelse om sagsomkostningerne ved den dom eller kendelse, hvormed sagens behandling ved Domstolen afsluttes.
26 Da Biocom Californias begæring om intervention i den foreliggende sag er blevet imødekommet, skal afgørelsen om omkostningerne i forbindelse med interventionen udsættes.
På grundlag af disse præmisser bestemmer Domstolens præsident:
1) Biocom California meddeles tilladelse til at intervenere i sag C-611/22 P til støtte for de af Illumina Inc. fremførte påstande.
2) Ved justitssekretærens foranstaltning forkyndes en kopi af alle procesdokumenterne for Biocom California.
3) Biocom California råder over en frist på en måned fra og med datoen for den forkyndelse, hvortil der henvises i denne konklusions punkt 2, til at indgive et interventionsindlæg.
4) Afgørelsen om de med Biocom Californias intervention forbundne sagsomkostninger udsættes.
Underskrifter