Language of document :

Sag anlagt den 17. marts 2010 - Lux Management mod KHIM - Zeis Excelsa (KULTE)

(Sag T-130/10)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Lux Management Holding SA (Luxembourg, Luxembourg) (ved lawyer S. Mas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Zeis Excelsa SPA (Montegranaro, Italien)

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at afgørelse truffet den 15. januar 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 712/2008-4) er uden genstand.

Subsidiært annulleres afgørelse truffet den 15. januar 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 712/2008-4), fordi den ikke tog hensyn til de af sagsøgeren fremlagte beviser.

Mere subsidiært annulleres afgørelse truffet den 15. januar 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 712/2008-4), fordi den ikke indeholder en begrundelse vedrørende det forhold, at det registrerede EF-varemærke, som begæringen om fortabelse vedrører, var blevet tålt af indgiveren af begæringen.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, som begæringen om fortabelse vedrører: Figurmærket "KULTE" for varer i klasse 14, 18 og 25

Indehaver af EF-varemærket: Lux Management Holding SA

Indgiveren af begæringen om fortabelse af EF-varemærket: Zeis Excelsa SPA

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres fortabt: Den italienske varemærkeregistrering af figurmærket "CULT" for alle varer i klasse 25; den internationale varemærkeregistrering med virkning for Frankrig og Benelux af figurmærket "CULT" for varer i klasse 14, 18 og 25

Annullationsafdelingens afgørelse: Registreringen af det EF-varemærke, der er begæret erklæret fortabt, delvist erklæret ugyldig

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 43 i Rådet forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret ikke anerkendte, at dets afgørelse var uden genstand, idet parterne var nået frem til en aftale om de omtvistede varemærkers eksistens side om side og om en deraf følgende anmodning om tilbagetagelse; tilsidesættelse af artikel 6, stk. 1, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, idet appelkammeret nægtede at tillade nye beviser fremlagt af sagsøgeren; tilsidesættelse af artikel 57, stk. 2, i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret anlagde en forkert bedømmelse af indholdet af det fremlagte bevis, og idet det ikke anførte en begrundelse med hensyn til beviset for, at det registrerede EF-varemærke, som begæringen om fortabelse vedrører, var blevet tålt af indgiveren af begæringen.

____________