Language of document : ECLI:EU:T:2019:690

RETTENS DOM (Syvende Afdeling)

24. september 2019 (*)

»EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket V V-WHEELS – det ældre EU-figurmærke og de ældre nationale og ikke-registrerede figurmærker VOLVO – relativ registreringshindring – lighed mellem tegnene – artikel 8, stk. 5, i forordning (EU) 2017/1001«

I sag T‑356/18,

Volvo Trademark Holding AB, Göteborg (Sverige), ved advokat T. Dolde og solicitor M. Hawkins,

sagsøger,

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) ved S. Bonne og H. O’Neill, som befuldmægtigede,

sagsøgte,

den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO:

Paalupaikka Oy, Iisalmi (Finland),

angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. marts 2018 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 1852/2017-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Volvo Trademark Holding og Paalupaikka,

har

RETTEN (Syvende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, V. Tomljenović, og dommerne E. Bieliūnas og A. Kornezov (refererende dommer),

justitssekretær: fuldmægtig R. Ūkelytė,

under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 7. juni 2018,

under henvisning til svarskriftet indleveret til Rettens Justitskontor den 4. oktober 2018,

efter retsmødet den 16. maj 2019,

afsagt følgende

Dom

 Tvistens baggrund

1        Den 4. august 2015 indgav Paalupaikka Oy en ansøgning om registrering af et EU-varemærke til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1), med senere ændringer (erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1)).

2        Image not foundDet varemærke, der blev ansøgt registreret, er følgende figurtegn:


3        Dette tegn er i registreringsansøgningen beskrevet som »en blå cirkel, i hvis centrum et sølvfarvet [bogstav »v«] befinder sig«, hvilken cirkel »er omgivet af en tynd sølvfarvet afgrænsning« og forefindes over »ordet »v-wheels««, hvori »[b]ogstavet »[v]« […] er sølvfarvet, [og] de andre tegn er i farven blå«. De varer, som varemærkeansøgningen vedrørte, henhører under klasse 12 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og svarer for hver af disse klasser til følgende beskrivelse: »fælge [til biler]; hjulfælge til køretøjer; hjul; drejehjul til transportmidler; hjul til automobiler; hjul til motorcykler; hjul til køretøjer; hjul til rulleborde og -trækvogne; hjul [dele til befordringsmidler på land]; hjul til gokarts [til motorsport]; hjul, dæk og larvefødder«.

4        Denne ansøgning blev offentliggjort i EU-Varemærketidende nr. 182/2015 af 25. september 2015.

5        Den 31. december 2015 rejste sagsøgeren, Volvo Trademark Holding AB, indsigelse mod registrering af det ansøgte tegn for de i præmis 3 ovenfor nævnte varer.

6        Indsigelsen blev støttet på følgende ældre varemærker, der alle dækker varer i klasse 12:

–        EU-figurmærket registreret under nr. 10397016, der er gengivet nedenfor:


–        EU-figurmærket registreret under nr. 4804522, der er gengivet nedenfor:

Image not found

–        EU-figurmærket registreret under nr. 9045311, der er gengivet nedenfor:


–        det finske figurmærke registreret under nr. 66240, der er gengivet nedenfor:


–        det svenske figurmærke registreret under nr. 385923, der er gengivet nedenfor:

Image not found

–        det svenske figurmærke, som er blevet ansøgt registreret den 22. august 2014, der er gengivet nedenfor:

Image not found

–        det i Den Europæiske Union vitterligt kendte varemærke, der er gengivet nedenfor:

Image not found

–        det i Den Europæiske Union vitterligt kendte varemærke, der er gengivet nedenfor:

Image not found

–        det i Den Europæiske Union vitterligt kendte varemærke, der er gengivet nedenfor:

Image not found

7        De registreringshindringer, der blev påberåbt til støtte for indsigelsen, er dem, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001].

8        Den 19. juni 2017 forkastede indsigelsesafdelingen indsigelsen i sin helhed.

9        Den 22. august 2017 indgav sagsøgeren en klage over indsigelsesafdelingens afgørelse til EUIPO i henhold til artikel 58-64 i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 66-71 i forordning 2017/1001).

10      Ved afgørelse af 21. marts 2018 (herefter »den anfægtede afgørelse«) gav Fjerde Appelkammer ved EUIPO afslag på klagen. Det lagde indledningsvis nærmere bestemt til grund, at det ansøgte tegn er forskelligt fra de til støtte for indsigelsen påberåbte ældre varemærker, hvorfor der ikke kunne konstateres nogen risiko for forveksling som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001. Derefter forkastede det indsigelsesgrunden støttet på nævnte forordnings artikel 8, stk. 5, idet den første betingelse for denne bestemmelses anvendelse ikke er opfyldt, da de omtvistede tegn er forskellige. Det anførte endelig, at hverken de opinionsundersøgelser eller den afgørelse fra Patentstyret (det norske kontor for industriel ejendomsret), som sagsøgeren havde fremlagt, kunne ændre disse konklusioner.

 Parternes påstande

11      Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

–        Den anfægtede afgørelse annulleres.

–        EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder omkostningerne afholdt i forbindelse med sagens behandling for indsigelsesafdelingen og for Fjerde Appelkammer ved EUIPO

12      EUIPO har nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse i det hele.

–        Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

 Retlige bemærkninger

13      Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort fire anbringender gældende. Det første og det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af henholdsvis artikel 8, stk. 5, og af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001. Det tredje anbringende vedrører appelkammerets urigtige gengivelse af de faktiske omstændigheder og af beviserne i strid med artikel 72, stk. 2, i forordning 2017/1001. Det fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af den begrundelsespligt, der påhviler appelkammeret i medfør af artikel 94, stk. 1, i forordning 2017/1001.

14      Det fremgår af den anfægtede afgørelse, at appelkammeret ved gennemgangen af den i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001 omhandlede registreringshindring lagde til grund, at de omtvistede tegn var forskellige, således at indsigelsen støttet både på artikel 8, stk. 1, litra b), og på samme forordnings artikel 8, stk. 5, skulle forkastes.

15      For så vidt angår det første anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001 er det i det væsentlige sagsøgerens opfattelse, at det var med urette, at appelkammeret konkluderede, at der ikke foreligger nogen lighed mellem tegnene, idet det som følge af denne omstændighed forkastede den af denne bestemmelse omfattede ugyldighedsgrund.

16      Det fremgår af artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001, at hvis indehaveren af et registreret ældre varemærke efter stk. 2 rejser indsigelse, er det varemærke, der søges registreret, udelukket fra registrering, hvis det er identisk med eller ligner det ældre varemærke, uanset om de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er ansøgt, er identiske med, ligner eller ikke ligner dem, for hvilke det ældre varemærke er registreret, når der, hvis det drejer sig om et ældre EU-varemærke, er tale om et i Unionen velkendt varemærke, eller, hvis det drejer sig om et ældre nationalt varemærke, er tale om et i den pågældende medlemsstat velkendt varemærke, og brugen af det varemærke, der søges registreret, uden rimelig grund ville medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé, eller sådan brug ville skade dette særpræg eller renommé.

17      Det fremgår af ordlyden af artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001, at anvendelsen af denne bestemmelse er underlagt opfyldelsen af kumulative betingelser om for det første, at der skal være identitet eller lighed mellem de omtvistede varemærker, for det andet, at det ældre varemærke, der er påberåbt til støtte for indsigelsen, skal have et renommé, og for det tredje, at der skal være en risiko for, at brugen af det ansøgte varemærke uden rimelig grund vil medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé eller vil skade dette særpræg eller renommé (dom af 28.6.2018, EUIPO mod Puma, C-564/16 P, EU:C:2018:509, præmis 54).

18      Det følger af fast retspraksis, at når de i artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001 omhandlede krænkelser indtræder, er de en konsekvens af, at der er en vis grad af lighed mellem det ældre og det yngre varemærke, på grundlag af hvilken den berørte kundekreds forbinder de to varemærker med hinanden, dvs. skaber en sammenhæng mellem disse, selv om den ikke forveksler dem (jf. dom af 12.3.2009, Antartica mod KHIM, C-320/07 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2009:146, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).

19      For så vidt særligt angår den første betingelse for anvendelse af artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001, der er nævnt i præmis 17 ovenfor, dvs. identitet eller lighed mellem de omtvistede varemærker, skal det bemærkes, at den grad af lighed, som kræves ved anvendelsen af på den ene side artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001 og på den anden side samme forordnings artikel 8, stk. 5, er forskellig. Mens beskyttelsen i den første af disse to bestemmelser forudsætter, at der konstateres en sådan grad af lighed mellem de omtvistede varemærker, at der i den berørte kundekreds’ bevidsthed er risiko for forveksling, er en sådan risiko nemlig ikke en forudsætning for beskyttelse i henhold til den anden af dem. De i artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001 omhandlede krænkelser kan således være en konsekvens af, at der er en mindre grad af lighed mellem det ældre og det yngre varemærke, for så vidt som denne er tilstrækkelig til, at den berørte kundekreds forbinder disse to varemærker med hinanden, dvs. skaber en sammenhæng mellem disse (dom af 24.3.2011, Ferrero mod KHIM, C-552/09 P, EU:C:2011:177, præmis 53, og af 20.11.2014, Intra-Presse mod Golden Balls, C-581/13 P og C-582/13 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:2387, præmis 72).

20      Det følger heraf, at når enhver lighed mellem de omtvistede tegn er blevet udelukket, er artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001, ligesom samme artikels stk. 1, litra b), åbenbart uanvendelig. Det er udelukkende i tilfælde, hvor de omtvistede varemærker til en vis grad – endog i svag grad – ligner hinanden, at der er grundlag for at foretage en helhedsvurdering med henblik på at afgøre, om der – til trods for den svage grad af lighed mellem disse varemærker – på baggrund af andre relevante faktorer, såsom den omstændighed, at det ældre varemærke er velrenommeret eller velkendt, foreligger en risiko for, at den relevante kundekreds forveksler varemærkerne eller mener, at der er en sammenhæng mellem dem (jf. i denne retning dom af 24.3.2011, Ferrero mod KHIM, C-552/09 P, EU:C:2011:177, præmis 66, og af 20.11.2014, Intra-Presse mod Golden Balls, C-581/13 P og C-582/13 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2014:2387, præmis 73).

21      Det er i lyset af disse indledende bemærkninger, at sagsøgerens første anbringende skal undersøges.

22      I den foreliggende sag lagde appelkammeret til grund, at de omtvistede tegn er forskellige, og konkluderede på dette grundlag, at artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001 ikke finder anvendelse, uden at undersøge de andre betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse og nævnt i præmis 17 ovenfor.

23      Det skal derfor kontrolleres, om appelkammeret med rette kunne konkludere, at der ikke foreligger nogen – selv svag – grad af lighed mellem de omtvistede tegn.

24      Det bemærkes i denne henseende, at to varemærker ligner hinanden, såfremt der efter opfattelsen i den relevante kundekreds foreligger en i det mindste delvis lighed mellem dem med hensyn til et eller flere relevante aspekter, dvs. de visuelle, fonetiske eller begrebsmæssige aspekter (jf. dom af 29.11.2018, Louis Vuitton Malletier mod EUIPO – Fulia Trading (LV BET ZAKŁADY BUKMACHERSKIE), T-373/17, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:850, præmis 66 og den deri nævnte retspraksis).

25      Vurderingen af ligheden mellem to tegn kan ikke begrænses til, at der alene tages hensyn til én del i et sammensat varemærke, og at denne del sammenlignes med et andet varemærke. Sammenligningen skal tværtimod foretages ved at undersøge de pågældende varemærker, hvorved hvert varemærke betragtes i sin helhed, hvilket ikke udelukker, at det helhedsindtryk, som et sammensat varemærke fremkalder i erindringen hos den relevante kundekreds, under visse omstændigheder kan være domineret af en eller flere af varemærkets bestanddele (dom af 12.6.2007, KHIM mod Shaker, C-334/05 P, EU:C:2007:333, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis). Det er kun, når alle andre varemærkebestanddele er uden betydning, at bedømmelsen af ligheden alene kan afhænge af den dominerende bestanddel (dom af 12.6.2007, KHIM mod Shaker, C-334/05 P, EU:C:2007:333, præmis 42, og af 20.9.2007, Nestlé mod KHIM, C-193/06 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2007:539, præmis 43). Dette kan navnlig være tilfældet, når denne bestanddel i sig selv kan præge det billede af dette varemærke, som den relevante kundekreds har i erindringen, således at alle varemærkets andre bestanddele er uden betydning i helhedsindtrykket af det (dom af 20.9.2007, Nestlé mod KHIM, C-193/06 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2007:539, præmis 43).

26      I det foreliggende tilfælde antog appelkammeret for det første i forbindelse med sin vurdering på grundlag af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning 2017/1001, at den relevante kundekreds, der skal tages i betragtning, er den brede offentlighed, nemlig de endelige forbrugere og professionelle forbrugere, hvis grad af opmærksomhed varierer fra middel til høj, idet det område, der er relevant for analysen af risikoen for forveksling, er Unionen med hensyn til de ældre EU-varemærker og de ældre vitterligt kendte ikke-registrerede varemærker samt Sverige og Finland med hensyn til de nationale varemærker, der er registreret i disse områder. Parterne har ikke bestridt denne definition af den relevante kundekreds.

27      Derefter foretog appelkammeret en visuel, fonetisk og begrebsmæssig sammenligning af de omtvistede tegn. For det første undersøgte det indsigelsen, for så vidt som den var støttet på EU-varemærke nr. 10397016, der er gengivet i præmis 6 ovenfor.

28      Appelkammeret fandt i denne henseende, at det tegn, der er ansøgt registreret, er et figurtegn bestående af det stiliserede bogstav »v«, skrevet med sølvfarve og indsat i en blå cirkel. Ifølge appelkammeret ligner den anvendte skrifttype standardskrifttypen Garamond, der er tilgængelig i ethvert tekstbehandlingsprogram. Det tilføjede, at under cirklen bliver det samme stiliserede bogstav gengivet, men i mindre størrelse, efterfulgt af en bindestreg og ordet »wheels« skrevet i en skrifttype, der ligner skrifttypen Arial. Det lagde til grund, at dette ord, der er et grundlæggende engelsk ord, der kan forstås i hele Unionen, er beskrivende for de varer, der er omfattet af det varemærke, der er ansøgt registreret, og ikke var har fornødent særpræg med hensyn til biler, og at bogstavet »v« ikke er meningsbærende i forhold til biler. Det angav på dette grundlag, at »i det for sagsøgeren bedste tilfælde« bliver det tegn, der er ansøgt registreret, domineret af det sølvfarvede bogstav »v« indsat i en blå cirkel, idet farven blå er en grundfarve.

29      Hvad angår EU-varemærke nr. 10397016 bemærkede appelkammeret, at det består af en stiliseret gengivelse af ordbestanddelen »volvo« i blå bogstaver, idet farven blå er en grundfarve, og i tegn, der ligner standardskrifttypen Garamond »med den eneste forskel, at disse bogstaver [fremstår] lidt federe end i [nævnte skrifttype]«. Hvad angår de omtvistede tegn anførte det, at både skrifttypen og den anvendte farve er meget enkle og almindeligt anvendt i forretningslivet, således at de ikke bibringer disse tegn fornødent særpræg.

30      Hvad angår den visuelle sammenligning af de omtvistede tegn antog appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 30, at de dominerende bestanddele i disse tegn, nemlig henholdsvis bogstavet »v« vedrørende det tegn, der er ansøgt registreret, og ordbestanddelen »volvo« vedrørende det ældre varemærke, er forskellige. Det bemærkede, at et tegn bestående af et enkelt bogstav ikke kan anses for at ligne et ord, der begynder med samme bogstav. Ifølge appelkammeret er de tilstedeværende figurative bestanddele ligeledes forskellige. Det anførte, at selv om de to tegn er blå, og selv om det drejer sig om den samme nuance af blå, kompenserer dette forhold ikke for forskellene mellem dem.

31      På det fonetiske plan konstaterede appelkammeret, at det eneste bogstav »v«, der optræder i det tegn, der er ansøgt registreret, på engelsk, spansk og tysk udtales anderledes end bogstavet »v«, der optræder i ordbestanddelen »volvo« i det ældre varemærke. Da der ikke forelå noget eksempel på et andet sprog, der godtgjorde det modsatte, konkluderede appelkammeret, at de omtvistede tegn ikke ligner hinanden på det fonetiske plan.

32      Det var appelkammerets opfattelse, at det ikke var muligt at foretage nogen begrebsmæssig sammenligning, eftersom den dominerende og særprægede bestanddel i hverken det tegn, der er ansøgt registreret, eller det ældre varemærke har nogen betydning.

33      Appelkammeret bemærkede i øvrigt, at hvis bestanddelen »v-wheels« i det tegn, der er ansøgt registreret, blev taget i betragtning, ville de omtvistede tegn være endnu mere forskellige på det visuelle og fonetiske plan. Hvis et begreb skulle tilskrives den dominerende bestanddel i det nævnte tegn, dvs. et enkelt bogstav, eller hvis ordet »wheels« i bestanddelen »v-wheels« i dette tegn skulle tages i betragtning, ville de omtvistede tegn være begrebsmæssigt forskellige.

34      For det andet foretog appelkammeret en sammenligning af det tegn, der er ansøgt registreret, med alle de andre ældre figurmærker, der er blevet fremlagt til støtte for indsigelsen, og som er gengivet i præmis 6 ovenfor. I denne henseende bemærkede det, at alle disse varemærker udgøres af ordbestanddelen med fornødent særpræg, »volvo«, skrevet med samme skrifttype som EU-varemærke nr. 10397016, og »af en ligeledes dominerende figurativ bestanddel«, idet ordbestanddelen »volvo« er skrevet med sort på en hvid etiket eller i hvidt på en sort eller blå etiket. Det lagde i øvrigt til grund, at disse varemærker i modsætning til, hvad sagsøgeren har gjort gældende, ikke indeholder nogen cirkel, da deres figurative bestanddel ikke kan opdeles i en cirkel og en pil, men vil blive opfattet som en enkelt bestanddel, der ligner det velkendte symbol på det mandlige køn (Image not found), således at de omtvistede tegn ikke deler den samme cirkulære bestanddel. I ingen af disse varemærker er ordbestanddelen »volvo« i øvrigt skrevet med sølvfarve til forskel fra bogstavet »v« i det nævnte tegn. Da disse varemærker alle indeholder yderligere en »ligeledes dominerende« bestanddel, er forskellene mellem dem og dette tegn »desto større«. Appelkammeret konkluderede følgelig, at det omhandlede tegn er forskelligt fra alle de andre ovennævnte varemærker.

35      Sagsøgeren har gjort gældende, at den bedømmelse af ligheden mellem de omtvistede tegn, som appelkammeret foretog med henblik på anvendelse af artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001, var fejlagtig i flere henseender. I stævningen og under retsmødet oplyste sagsøgeren, at selskabets argumenter hovedsageligt er fokuseret på sammenligningen mellem det tegn, der er ansøgt registreret, og det i Den Europæiske Union vitterligt kendte varemærke, der er gengivet nedenfor (herefter »det påberåbte ældre varemærke«):

Det tegn, der er ansøgt registreret

Det i Den Europæiske Union vitterligt kendte varemærke