Appel iværksat den 16. september 2023 af Tigran Khudaverdyan til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 6. september 2023 i sag T-335/22, Khudaverdyan mod Rådet

(Sag C-704/23 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Tigran Khudaverdyan (ved avocats F. Bélot og T. Bontinck samt avocate M. Brésart)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

-    Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Første afdeling) den 6. september 2023 i sag T-335/22 ophæves, herunder for så vidt som appellanten herved blev idømt at bære sine egne omkostninger og betale de af Rådet afholdte omkostninger.

-    Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og de anfægtede afgørelser annulleres, for så vidt som appellanten herved er blevet opført og opretholdt på de lister, der er vedlagt som bilag til de nævnte retsakter, dvs.:

a.    Rådets afgørelse (FUSP) 2022/429 af 15. marts 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 87 I, s. 44), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/427 af 15. marts 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 87 I, s. 1);

b.    Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1530 af 14. september 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 239, s. 149), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1529 af 14. september 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 239, s. 1);

c.    Rådets afgørelse (FUSP) 2023/572 af 13. marts 2023 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 75 I, s. 134), og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/571 af 13. marts 2023 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 75 I, s. 1).

-    Rådet tilpligtes på grundlag af artikel 268 TEUF at erstatte det ikke-økonomiske tab, som appellanten har lidt som følge af vedtagelsen af disse retsakter.

-    Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.    Appellanten er af den opfattelse, at Retten begik retlige fejl i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af det i artikel 2, stk. 1, litra g), i afgørelse 2014/145/FUSP indeholdte kriterium vedrørende begrebet fremtrædende erhvervsfolk (i.) og for så vidt angår begrebet betydelig indtægtskilde for regeringen (ii.). Retten begik ligeledes retlige fejl i forbindelse med vurderingen af forbindelsen mellem de mål, der forfølges med de restriktive foranstaltninger, og appellantens individuelle adfærd (iii.).

2.    Appellanten er af den opfattelse, at Retten overskred omfanget af sin domstolsprøvelse ved at erstatte den vurdering og det ræsonnement, der er indeholdt i begrundelserne til de omtvistede afgørelser, som Rådet har vedtaget, med sin egen vurdering og sit eget ræsonnement.

3.    Appellanten er af den opfattelse, at Retten begik en retlig fejl bestående i en fejlbehæftet bedømmelse af det for Retten fremsatte anbringende vedrørende en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som Retten forvekslede de omtvistede afgørelsers egnethed til gennemførelsen af de med foranstaltningerne forfulgte mål med deres forholdsmæssighed i snæver forstand.

4.    Appellanten er af den opfattelse, at Retten begik en retlig fejl i forbindelse med bedømmelsen af lighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet den begrænsede sin behandling til ordlyden af det kriterium, der er indeholdt i artikel 2, stk. 1, litra g), i afgørelse 2014/145/FUSP, uden at vurdere, om anvendelsen af dette kriterium ikke i praksis var udtryk for forskelsbehandling. Desuden har appellanten, for så vidt som Retten forvekslede de restriktive foranstaltningers egnethed med deres forholdsmæssighed i snæver forstand (det tredje anbringende), i det fjerde anbringende ligeledes anført, at Rettens ræsonnement, der vedrører appellantens grundlæggende rettigheder, og som henviser til Rettens prøvelse af proportionaliteten, også er behæftet med en retlig fejl.

____________