PERSONALERETTENS KENDELSE

(Anden Afdeling)

8. november 2011

Sag F-92/09 DEP

U

mod

Europa-Parlamentet

»Retspleje – fastsættelse af sagsomkostninger – afgørelse om afslag på klagen – sag om foreløbige forholdsregler«

Angående: Stævning, hvorved U har indbragt en begæring om fastsættelse af sagsomkostninger i henhold til procesreglementets artikel 92, stk. 1.

Udfald:      De udgifter, sagsøgeren kan kræve erstattet af Parlamentet, fastsættes til 23 670 EUR, med tillæg af morarenter, fra datoen for forkyndelsen af denne kendelse til datoen for betaling, beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner i den pågældende periode, forhøjet med 2 procentpoint.

Sammendrag

1.      Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – begreb – nødvendige udgifter, som parterne har afholdt

[Personalerettens procesreglement, art. 91, litra b)]

2.      Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – forhold, der skal lægges til grund

[Personalerettens procesreglement, art. 91, litra b)]

3.      Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – nødvendige udgifter, som parterne har afholdt

[Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 91, litra b)]

4.      Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – nødvendige udgifter, som parterne har afholdt

[Personalerettens procesreglement, art. 91, litra b); tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 4]]

5.      Retspleje – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – begreb – udgifter afholdt af parterne inden anlæggelse af retssagen – ikke omfattet

[Personalerettens procesreglement, art. 91, litra b)]

6.      Retspleje – udgifter, der kan kræves erstattet – udgifter afholdt i forbindelse med proceduren vedrørende fastsættelse af sagsomkostninger – ufornødent at træffe afgørelse

(Personalerettens procesreglement, art. 86 og 92)

7.      Retspleje – sagsomkostninger – opgørelse – morarenter

1.      Det følger af artikel 91, litra b), i Personalerettens procesreglement, at de udgifter, der kan kræves erstattet, er begrænset dels til de udgifter, der er afholdt med henblik på sagens behandling for Personaleretten, dels til de udgifter, som var nødvendige i denne forbindelse. Det påhviler i øvrigt sagsøgeren at fremlægge beviser, som kan godtgøre eksistensen af de udgifter, som kræves erstattet.

(jf. præmis 37)

2.      Unionens retsinstanser er ikke kompetente til at fastsætte de beløb, som parterne skal udrede i salær til deres egne advokater, men de kan fastsætte den del af disse beløb, der kan søges erstattet hos den part, som pålægges at betale sagens omkostninger. Unionens retsinstanser skal, når de tager stilling til fastsættelsen af sagsomkostningerne, hverken tage hensyn til en national tarif for advokaters salærer eller til en eventuel aftale herom indgået mellem den berørte part og dennes repræsentanter eller rådgivere.

Da der ikke i EU-retten findes bestemmelser om fastsættelse af sådanne honorarer, er Unionens retsinstanser frit stillet ved vurderingen af de foreliggende oplysninger, idet de dog skal tage hensyn til sagens genstand og karakter, dens betydning efter EU-retten og dens sværhedsgrad såvel som til den arbejdsbyrde, som de pågældende befuldmægtigede og rådgivere har båret i forbindelse med sagen, samt til parternes økonomiske interesse i sagen.

(jf. præmis 38 og 39)

3.      Det anerkendes, at honorarer, som parterne skylder deres advokater for den periode, der ligger efter den mundtlige procedure, ikke kan tages i betragtning som udgifter, der kan kræves erstattet. Dette er navnlig tilfældet for de honorarer, der kræves for gennemgang af domme og forberedelse af appelsager. Imidlertid følger det af artikel 278 TEUF og artikel 279 TEUF, at formålet med en sag om foreløbige forholdsregler er at regulere en midlertidig situation inden for rammerne af en sag om sagens realitet i afventning af en afgørelse af sidstnævnte. I øvrigt følger nødvendigheden af i hovedsagen at tage hensyn til udgifterne i forbindelse med gennemgang af en kendelse om foreløbige forholdsregler af, at disse procedurer ikke er forskellige og uafhængige af hinanden, da de vedrører samme sag og derfor har væsentlige elementer til fælles.

(jf. præmis 46)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: 31. marts 2011, sag T-5/02 DEP og sag T-80/02 DEP, Tetra Laval mod Kommissionen, præmis 77

4.      Hvad angår de udgifter, der kan kræves erstattet, gælder, at en præstation vedrørende læsning af afgørelsen om afslag på klagen a priori vedrører den administrative fase af hovedsagen. Imidlertid gælder, at når proceduren for Personaleretten undtagelsesvist er anlagt i henhold til vedtægtens artikel 91, stk. 4, dvs. omgående efter forelæggelsen af klagen og uden at afvente ansættelsesmyndighedens afgørelse af denne, er det nødvendigt for fortsættelsen af hovedsagen, at sagsøgeren får kendskab til denne afgørelse, som fremkommer under sagen, og vurderer konsekvenserne heraf.

(jf. præmis 47)

5.      Der må bortses fra advokatomkostninger, der vedrører perioder, hvorunder der ikke er indleveret processkrifter, idet disse omkostninger ikke har været nødvendige med henblik på sagens behandling.

(jf. præmis 48)

Henvisning til

Domstolen: 6. januar 2004, sag C-104/89 DEP, Mulder m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen, præmis 47; Willeme mod Kommissionen, præmis 37

Den Europæiske Unions Ret: 21. december 2010, sag T-34/02 DEP, Le Levant 015 m.fl. mod Kommissionen, præmis 33

6.      Artikel 92 i Personalerettens procesreglementet, der omhandler proceduren ved tvister om sagsomkostninger, bestemmer til forskel fra samme reglements artikel 86 ikke, at der træffes afgørelse om sagens omkostninger i den dom eller kendelse, hvorved sagens behandling afsluttes. Hvis Unionens retsinstanser i henhold til procesreglementets artikel 92 traf afgørelse vedrørende en tvist om sagsomkostninger i en hovedsag, og særskilt afgørelse om de nye omkostninger, der er afholdt inden for rammerne af sidstnævnte tvisten, kunne den nemlig i givet fald senere blive forelagt en ny tvist om de nye omkostninger. Der skal derfor ikke træffes særskilt afgørelse om de udgifter og honorarer, der er afholdt som led i en procedure om fastsættelse af sagsomkostninger ved Personaleretten. Det påhviler ikke desto mindre Unionens retsinstanser, når de fastsætter de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet, at tage hensyn til alle sagens omstændigheder indtil det tidspunkt, hvor kendelsen om fastsættelse af sagsomkostningerne afsiges.

(jf. præmis 63-65)

Henvisning til:

Personaleretten: 26. april 2010, sag F-7/08 DEP, Schönberger mod Parlamentet, præmis 45-47

7.      I henhold til artikel 92 i Personalerettens procesreglement hører det udelukkende ind under Personalerettens kompetence at tage stilling dels til tvister om forpligtelsen til at betale morarenter vedrørende en afgørelse om pålæg af sagsomkostninger, der er afsagt af nævnte ret, dels om fastsættelse af den rentesats, der finder anvendelse.

(jf. præmis 67)

Henvisning til:

Personaleretten: 10. november 2009, sag F-147/08 DEP, X mod Parlamentet, præmis 35