Sag C-258/14

Eugenia Florescu m.fl.

mod

Casa Judeţeană de Pensii Sibiu m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Alba Iulia)

»Præjudiciel forelæggelse – artikel 143 TEUF – en medlemsstats vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance – finansiel støtte fra Den Europæiske Union – aftalememorandum indgået mellem Den Europæiske Union og den støttemodtagende medlemsstat – socialpolitik – ligebehandlingsprincippet – national lovgivning, der forbyder kumulering af offentlig alderspension med indtægter fra beskæftigelse, der udøves hos en offentlig institution – forskelsbehandling mellem personer, hvis mandat tidsmæssigt er fastsat i forfatningen, og retsembedsmænd«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. juni 2017

1.        Præjudicielle spørgsmål – domstolens kompetence – retsakter udstedt af institutionerne – aftalememorandum mellem Det Europæiske Fællesskab og en medlemsstat, som er modtager af finansiel støtte fra Unionen, og hvorved denne medlemsstats forpligtelse til at overholde visse fastsatte økonomiske mål konkretiseres – omfattet

(Art. 143 TEUF og art. 267 TEUF; Rådets forordning nr. 332/2002, art. 3a)

2.        Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – betalingsbalance – vanskeligheder for en medlemsstat – aftalememorandum indgået med Rumænien om en konkretisering af denne stats tilsagn om at overholde visse økonomiske mål – Rumæniens forpligtelse til at vedtage bestemmelser om forbud mod kumulering af alderspension med indtægter fra beskæftigelse – foreligger ikke

(Art. 143 TEUF; Rådets forordning nr. 332/2002; Rådets beslutning 2009/459

3.        Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – betalingsbalance – vanskeligheder for en medlemsstat – aftalememorandum indgået med Rumænien om en konkretisering af denne stats tilsagn om at overholde visse økonomiske mål – indførelse af en national lovgivning, som forbyder kumulering af en alderspension med indtægter fra beskæftigelse – tilsidesættelse af ejendomsretten – foreligger ikke

(Art. 6 TEU; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17 og artikel 52, stk. 1; Rådets beslutning 2009/459)

4.        Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – anvendelsesområde – national lovgivning, der under visse betingelser forbyder kumulering af alderspension med arbejdsindtægter fra beskæftigelse inden for den offentlige sektor – udelukket

[Rådets direktiv 2000/78, art. 2, stk. 2, litra b)]

1.      Aftalememorandummet mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien, undertegnet i Bukarest og i Bruxelles den 23. juni 2009, skal anses for en retsakt udstedt af en af Den Europæiske Unions institutioner som omhandlet i artikel 267 TEUF, der kan fortolkes af Den Europæiske Unions Domstol.

Retsgrundlaget for dette memorandum er artikel 143 TEUF, der tillægger Unionen kompetence til at yde gensidig bistand til en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, og som har vanskeligheder eller alvorligt trues af vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance. Aftalememorandummet udgør i egenskab af en retsakt med hjemmel i de EU-retlige bestemmelser, der er nævnt i denne doms præmis 31-33, og som er indgået af bl.a. Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, en retsakt udstedt af en af Unionens institutioner som omhandlet i artikel 267, litra b), TEUF.

(jf. præmis 31, 35 og 36 samt domskonkl. 1)

2.      Aftalememorandummet mellem Det Europæiske Fællesskab og Rumænien, undertegnet i Bukarest og i Bruxelles den 23. juni 2009, skal fortolkes således, at det ikke pålægger vedtagelse af en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det ikke er tilladt at kumulere nettoalderspension i den offentlige sektor med indtægter fra beskæftigelse, der udøves i offentlige institutioner, såfremt pensionen overstiger den gennemsnitlige nationale bruttoløn, der har dannet grundlag for opstillingen af statens socialsikringsbudget.

Som fremhævet i forbindelse med besvarelsen af det første spørgsmål udgør aftalememorandummet en konkretisering af en forpligtelse mellem Unionen og en medlemsstat vedrørende et økonomisk program, som giver medlemsstaten mulighed for at blive omfattet af en sådan mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne som den, der er foreskrevet i artikel 143 TEUF og præciseret ved forordning nr. 332/2002. Det indeholder en række krav til den økonomiske politik, som skal overholdes, for at der kan ydes finansiel støtte, og som blev fastlagt ved fælles aftale mellem Kommissionen og de rumænske myndigheder i henhold til bestemmelserne i beslutning 2009/459. Når dette er sagt indeholder aftalememorandummet, som er bindende, ikke nogen specifikke bestemmelser med krav om vedtagelse af den i hovedsagen omhandlede lovgivning.

(jf. præmis 38, 41 og 42 samt domskonkl. 2)

3.      Artikel 6 TEU og artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det ikke er tilladt at kumulere nettoalderspension i den offentlige sektor med indtægter fra beskæftigelse, der udøves i offentlige institutioner, såfremt pensionen overstiger et vist niveau.

Det skal i denne forbindelse indledningsvis bemærkes, at lov nr. 329/2009, således som det fremgår af ordlyden af denne lovs artikel 2, har en ekstraordinær karakter og sigter på at være en midlertidig foranstaltning. Den rejser endvidere ikke tvivl om selve princippet om retten til pension, men begrænser anvendelsen heraf til visse klart definerede og afgrænsede tilfælde, nemlig de tilfælde, hvor pension kumuleres med beskæftigelse, der udøves i offentlige institutioner, og hvor størrelsen af pensionen overstiger et vist niveau. Hvad navnlig angår den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning har den både til formål at opfylde det mål om nedbringelse af de offentlige lønudgifter i den offentlige sektor og det mål om en reform af pensionssystemet, som blev fastlagt i beslutning 2009/459 og i aftalememorandummet med henblik på at mindske de vanskeligheder med hensyn til betalingsbalancen, som førte til, at Rumænien ønskede og opnåede finansiel støtte fra Unionen. Sådanne mål udgør mål af almen interesse.

Hvad angår egnetheden og nødvendigheden af den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning skal det bemærkes, at medlemsstaterne, henset til den konkrete økonomiske sammenhæng, råder over en vid skønsmargen, når de træffer afgørelser vedrørende økonomiske anliggender, og at de har de bedste forudsætninger for at fastsætte, hvilke foranstaltninger der kan opfylde det tilstræbte mål.

(jf. præmis 55-57 og 60 samt domskonkl. 3)

4.      Artikel 2, stk. 2, litra b), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse på fortolkningen af en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det heri omhandlede forbud mod at kumulere nettoalderspension med indtægter fra beskæftigelse, der udøves i offentlige institutioner, såfremt størrelsen af denne pension overstiger den gennemsnitlige nationale bruttoløn, der har dannet grundlag for opstillingen af statens socialsikringsbudget, finder anvendelse på retsembedsmænd, men ikke på personer udnævnt i kraft af et mandat, der er fastsat i den nationale forfatning.

(jf. præmis 66 og domskonkl. 4)