Language of document :

Sag anlagt den 19. december 2016 – Xiaomi mod EUIPO – Apple (MI PAD)

(Sag T-893/16)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Xiaomi, Inc. (Beijing, Kina) (ved advokaterne T. Raab og C. Tenkhoff)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Apple Inc. (Cupertino, Californien, Forenede Stater)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Ansøger af det omtvistede varemærke: Xiaomi, Inc.

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket »MI PAD« – registreringsansøgning nr. 12 780 987

Sagen for EUIPO: Indsigelsessag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 22. september 2016 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 363/2016-1)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

EUIPO og Apple Inc. tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringende

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

____________