Sag T-894/16
Société Air Frankrig
mod
Europa-Kommissionen
Rettens dom (Sjette Udvidede Afdeling) af 11. juli 2019
»Annullationssøgsmål – statsstøtte – foranstaltninger, som Frankrig har iværksat til fordel for lufthavnen Marseille Provence og de luftfartsselskaber, som benytter lufthavnen – afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked – investeringsstøtte – differentierede lufthavnsafgifter for henholdsvis nationale og internationale flyvninger – lavere lufthavnsafgifter for at tiltrække flyvninger til den nye terminal Marseille Provence 2 – ikke individuelt berørt – væsentlig påvirkning af den konkurrencemæssige stilling – afvisning«
1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – individuelt berørt – kriterier – Kommissionens afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked – søgsmål anlagt af en virksomhed, der ikke har godtgjort et konkurrenceforhold til støttemodtageren – afvisning
(Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF)
(jf. præmis 24-44)
2. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – individuelt berørt – kriterier – Kommissionens afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked – søgsmål anlagt af en konkurrerende virksomhed, der ikke har godtgjort, at dens stilling på markedet er væsentligt berørt – afvisning – tilsidesættelse af retten til en effektiv retsbeskyttelse – foreligger ikke
(Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47)
(jf. præmis 53-69 og 80)
3. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionens afgørelse, hvori det fastslås, at en støtte er forenelig med det indre marked – søgsmål anlagt af en virksomhed, der har deltaget i den administrative procedure – kendetegn, der ikke er tilstrækkeligt til, at søgsmålsinteresse kan anerkendes
(Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF)
(jf. præmis 71 og 72)
Resumé
I dommen i sagen Air France mod Kommissionen (sag T-894/16), der blev afsagt den 11. juli 2019, afviste Retten et annullationssøgsmål anlagt af luftfartsselskabet Air France til prøvelse af en afgørelse om statsstøtte vedtaget af Kommissionen vedrørende visse foranstaltninger, som de franske myndigheder havde iværksat til fordel for lufthavnen Marseille Provence og de luftfartsselskaber, der benytter denne lufthavn (1).
Lufthavnen Marseille Provence er en af de største lufthavne i Frankrig. I 2004 besluttede operatøren af denne lufthavn ud fra et ønske om at skabe ny dynamik i trafikken og at fokusere mere på europæiske destinationer at opføre en ny terminal til lavprisflyvninger ved siden af hovedterminalen. Til finansiering af opførelsen af denne nye terminal havde den operatør bl.a. modtaget et investeringstilskud fra den franske stat. Der blev desuden indført en særlig ordning, der nedsatte passagerafgiftssatser, for den nye terminal. Endelig blev der indgået en kontrakt om køb af annonceplads for en periode på fem år, der kunne fornys, for at sikre en reklame for destinationen Marseille med henblik på at tiltrække et stort antal passagerer.
Efter at have undersøgt de forskellige foranstaltninger i forhold til statsstøttereglerne fandt Kommissionen, at lufthavnen Marseille Provence havde modtaget en investeringsstøtte, der var forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF. Med hensyn til de nedsatte afgifter, der fandt anvendelse på den nye terminal, som var forbeholdt lavprisflyvninger, og køb af annonceplads, konkluderede Kommissionen derimod, at der ikke var tale om støtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. Denne afgørelse fra Kommissionen var genstand for et annullationssøgsmål anlagt af Air France, som bl.a. klagede over, at lavprisselskaberne, såsom Ryanair, ville opnå en konkurrencefordel ved anvendelsen af den nye terminal for denne type flyvninger.
Retten afviste imidlertid Air Frances søgsmål med den begrundelse, at luftfartsselskabet ikke havde søgsmålskompetence i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF.
I denne forbindelse fremhævede Retten først, at i henhold til den nævnte bestemmelse skal en sagsøger som Air France opfylde den dobbelte betingelse om at være umiddelbart og individuelt berørt af den anfægtede afgørelse. Det følger af fast retspraksis, at det desuden kun kunne hævdes, at Air France var individuelt berørt, hvis dette luftfartsselskab befandt sig i et konkurrenceforhold med modtageren af den støtte, som var genstand for den afgørelse, der var anfægtet for Retten, og hvis selskabets stilling på markedet var blevet væsentligt påvirket af denne støtte.
På baggrund af disse principper bemærkede Retten dernæst, at det investeringstilskud, der var blevet tildelt med henblik på at finansiere opførelsen af den nye terminal til lufthavnen i Marseille Provence, udelukkende var blevet tildelt operatøren af denne lufthavn, som var den eneste støttemodtager. Da der ikke var et konkurrenceforhold mellem den nævnte erhvervsdrivende og Air France, var Air France derfor ikke individuelt berørt af Kommissionens afgørelse, hvorved denne støtte blev erklæret forenelig med det indre marked.
Med hensyn til de nedsatte afgifter, der finder anvendelse på den nye terminal for lavprisflyvninger, og kontrakten om køb af annonceplads præciserede Retten endelig, at det relevante marked, hvorpå virkningen af disse foranstaltninger skulle undersøges, bestod af alle de ruter, der drives fra eller til denne lufthavn, uanset den anvendte terminal. Det påhvilede således Air France som sagsøger at godtgøre, at selskabets konkurrencemæssige stilling på dette marked i væsentligt omfang var påvirket af de nedsatte afgifter og af kontrakten om køb af annonceplads. Selv om det antages, at de nævnte foranstaltninger havde påvirket Air Frances konkurrencemæssige stilling på det relevante marked direkte, henset til selskabets konkurrence med Ryanair, havde den ikke fremlagt oplysninger, der gjorde det muligt at konkludere, at en sådan påvirkning var væsentlig. Sagen skulle derfor i det hele afvises.