Language of document :

Sag anlagt den 12. april 2022 – BNP Paribas mod ECB

(Sag T-186/22)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: BNP Paribas (Paris, Frankrig) (ved advokaterne A. Gosset-Grainville, M. Trabucchi og M. Dalon)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Sagsøgerens påstande

Afsnit 1.10 og 3.10.1 – 3.10.8 i ECB’s afgørelse ECB-SSM-2022-FRBNP-7 (og bilag hertil) af 2. februar 2022 annulleres, for så vidt som den fastsætter de foranstaltninger, der skal træffes angående de uigenkaldelige betalingsforpligtelser vedrørende indskudsgarantiordninger og afviklingsfonde.

ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Der træffes bestemmelse om en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 88 og 89 i Rettens procesreglement, hvorved ECB pålægges at fremlægge de afgørelser om uigenkaldelige betalingsforpligtelser, der er truffet vedrørende andre pengeinstitutter for 2021, særligt de afgørelser, der vedrører de andre franske pengeinstitutter.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Det første anbringende vedrører en retlig fejl og en tilsidesættelse af artikel 266 TEUF. Sagsøgeren gør i denne henseende gældende, at ECB ved i forbindelse med den anfægtede afgørelse at pålægge en foranstaltning af generel karakter baseret på en begrundelse, som ikke tager hensyn til sagsøgerens individuelle tilsynsmæssige situation, har overskredet sine beføjelser i henhold til forordning nr. 1024/2013 1 , således som de er præciseret i Rettens praksis.

Det andet anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn og en tilsidesættelse af princippet om god forvaltning. Efter sagsøgerens opfattelse har ECB ved ikke at tage hensyn til samtlige relevante forhold vedrørende sagsøgerens særlige situation draget urigtige konklusioner hvad angår de forsigtighedsrisici, som anvendelsen af uigenkaldelige betalingsforpligtelser kan medføre for sagsøgerens individuelle situation.

Det tredje anbringende vedrører en retlig fejl som følge af, at de EU-retlige bestemmelser om anvendelse af uigenkaldelige betalingsforpligtelser er blevet frataget deres effektive virkning. Sagsøgeren har anført, at eftersom ECB baserede sin analyse på principielle betragtninger, der kun kunne føre til et krav om fuldstændigt fradrag af uigenkaldelige betalingsforpligtelser fra egentlig kernekapital, ville dette medføre, at de EU-retsakter, i henhold til hvilke kreditinstitutterne kan anvende uigenkaldelige betalingsforpligtelser med henblik på at opfylde en del af deres forpligtelser over for afviklingsfonde og indskudsgarantiordninger, blev frataget deres effektive virkning.

Det fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet ECB pålagde sagsøgeren en uberettiget og uforholdsmæssig fradragsforanstaltning henset til sagsøgerens tilsynsmæssige situation.

____________

1     Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15.10.2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT 2013, L 287, s. 63).